inde
Gruppearbejde - Hvad gør det egentligt?
Gruppearbejde fylder markant på de journalistiske uddannelser – men hvorfor er arbejdsformen så central? Og hvad giver denne tilgang til gruppearbejde for både elever og lærere?
Gruppearbejde er en integreret del af hverdagen på journalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Mange opgaver løses i fællesskab, og samarbejde er en del af den faglige træning.
Argumentet fra skolen er klart: Journalister arbejder sjældent alene.
Der er ikke meget journalistik, der bliver lavet af soloryttere
På Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles hjemmeside står, at “arbejdet i studiegrupper træner dig til virkeligheden i vores brancher, hvor mange opgaver løses i teams og i tværfagligt samarbejde.”
Gruppearbejdet er en fundamental del af skolens pædagogik på journalistuddannelsen, fortæller Mette Mørk, der er uddannelseskoordinator og lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
“Det træner ansvarlighed og samarbejdsevne, og det er to ting, der er vigtige, når de studerende kommer ud i branchen. Der er ikke meget journalistik, der bliver lavet af soloryttere. Vi giver dem nogle kompetencer for samarbejde, og det at tage ansvar i en arbejdsgruppe,” siger hun.
Gruppearbejde er mere end bare arbejde
De positive perspektiver på gruppearbejdet er ikke kun noget, som DMJX har.
Effekterne af gruppearbejde bliver også taget imod med åbne arme på Syddansk Universitets journalistuddannelse.
“Gruppearbejde bidrager både til det faglige og sociale i undervisningen. Det er med til at kvalificere deres journalistiske valg,” siger Louise Kjærgaard, uddannelsesleder og journalistisk lektor på Center for Journalistik hos Syddansk Universitet.
“Gruppearbejde gavner. Man får diskuteret, de ting man vælger at gøre, og hvorfor man vælger at gøre dem,” siger hun.
Hun mener også, at motivationen spiller en vigtig rolle.
Når opgaverne er indviklede, og arbejdsprocesserne er lange, kan det at have nogen at sparre med gøre en kæmpe forskel.
“Nogle gange er det også bare sjovt at lave ting i en gruppe. Man kan være med til at holde energien og motivationen oppe hos hinanden,” siger Louise Kjærgaard.
De studerende
Mens uddannelsesinstitutionerne og lektorerne fortæller om de konstruktive sider af gruppearbejde, er der flere forskellige holdninger hos de studerende.
Det kan hurtigt ende i hyggesnak. Det kræver, at man har en vision om at fastholde koncentrationen
“Gruppedynamikken kan gøre, at man lige tænker sig om en ekstra gang, inden man kører derudaf,” siger Sebastian Vestergaard Danielsen, journaliststuderende på første semester på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
“Man kan blive lidt snæversynet, og gå i én retning og glemme alt andet. Det er der, at det er godt at få nogle perspektiver på,” siger han.
Selvom der er mange gavnlige effekter af gruppearbejde, er det ikke altid en dans på roser. Fastholdelse af koncentration er et vigtigt element i, at gruppearbejdet skal lykkes.
Det mener William Østergaard, der er i gang med sit fjerde semester på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
“Det kræver, at man har en vision om at fastholde koncentrationen. Man har indgået en kontrakt om, at nu laver vi noget. Man kan hurtigt falde i hyggesnak,” siger han.
De omskiftelige makkere til de forskellige opgaver uden for studiegrupperne kan godt kræve tilvænning.
”Når man er i gang med et godt samarbejde, kan det godt virke frustrerende, når den nye opgave kommer, og man derved får tildelt en ny samarbejdspartner.”
Det mener Anton Emil Jarltoft, journaliststuderende på første semester på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
“Man får ikke lov til at bygge videre på den kemi og rutine, som man har opbygget sammen,” siger han.
Forskellige arbejdstilgange kan også skabe udfordringer i gruppearbejdet. Når man har en idé om, hvordan opgaven skal se ud, kan det være svært, hvis ens medstuderende ikke har den samme vision, mener Anton Emil Jarltoft.
“Det er svært at lægge ansvaret fra sig og stole hundrede procent på den anden person. Man vil gerne bestemme selv. Man har en ide om, hvordan tingene skal se ud, som måske ikke altid er tilsvarende hos sine gruppemedlemmer,” siger Anton Emil Jarltoft.
Gruppearbejde fylder meget men ikke det hele
Samme tilgang
Den måde, som undervisningen er bygget op på de to journalistuddannelser, kan virke meget ens, når man retter blikket mod gruppearbejdet.
Louise Kjærgaard fortæller, at man på Syddansk Universitet starter med at have håndværksfag, hvor man har journalistisk praksis.
De studerende bliver inddelt i redaktioner, hvor de udfører diverse småøvelser.
Det kan være ‘tag lige en diskussion om dagens vigtigste mediehistorie’, eller at man bruger hinanden til at give feedback og styrke ens ideudvikling.
Redaktionerne bliver brugt løbende og i det daglige studiearbejde, fortæller Louise Kjærgaard.
Dette kan sammenlignes med faget Journalistisk metode 1, som man har på første semester på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Her bliver man inddelt i studiegrupper, der også bliver brugt løbende i undervisningen.
Man bruger også studiegrupperne til at udføre småopgaver, samt give feedback og bidrage til ideudviklingen, altså ligesom redaktionerne gør på Syddansk Universitet.
Gruppearbejde er bare en stor del af undervisningen på begge uddannelser.
“Gruppearbejde fylder meget, men det fylder ikke det hele,” påpeger Louise Kjærgaard.
På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole istemmer de sig den samme holdning til gruppearbejde.
“Det, at man laver ting sammen, og man kan ideudvikle og coache en makker, det giver de bedre resultater,” siger Mette Mørk.
