Medieforsker: Måske laver newsfluencerne lortejournalistik, men de får folk til at følge med

Medierne fortæller hver dag om en politisk højspændt situation i Arktis, og forsiderne prydes af røde MAGA-kasketter, Trumps gyldne lokker og den efterhånden ikoniske Mette-knold. Journalister er valfartet til Nuuk og flokkes om nyhedshistorierne som indskolingsbørn om karameller sidste skoledag.

Det seneste indspark i dækningen af Grønland ser dog noget anderledes ud. For youtuberen Rasmus Søndergaard er taget til verdens største ø, og hans optagelser zoomer ind på både kaffemik, snescooterræs og mattak (red. hvalhud). 

Content creators hjemmebane 

Rasmus Søndergaards video bærer titlen “Hvad sker der i Grønland?”, og sammen med kollegaen Håb, som han bliver kaldt i videoerne, med det borgerlige navn Abdul Habib Afzali, er Rasmus Søndergaard taget til Grønland for at møde den grønlandske ungdom. Det er en af hans vigtigste videoer, skriver han i et opslag på Instagram. 

Videoen er i skrivende stund en måned gammel og har allerede over 280.000 visninger. 

Ifølge journalist og medstifter af Zetland, Ida Ebbensgaard, er Søndergaard og Håbs video fra Grønland et godt eksempel på den metamorfose, som flere content creators undergår i øjeblikket. Det er ikke journalistik, men de leverer heller ikke længere ren underholdning.

Og de klassiske nyhedsmedier bør tage ved lære af deres måde at formidle på. For nyhedsformidling på sociale medier er content creators hjemmebane.

Newsfluencerne er de nye gratisaviser 

Side om side med videoer som ‘Pop The Balloon: Piger Afviser Drenge’, ‘Hvilken Youtuber Lyver Bedst #4’ og ‘24 Timer Med Malte Ebert’ ligger Rasmus Søndergaards video fra Grønland. Hverken titel, startbillede eller format adskiller den fra resten. Kun indholdet. 

Og det kan være en fordel, hvis man vil fange de unge brugere.

Det viser resultaterne af den netop offentliggjorte undersøgelse 'CONNECT', som er et forskningsprojekt i samarbejde mellem Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Roskilde Festival.

Projektet har kortlagt unges medievaner og idealer for deres medieforbrug. Undersøgelsen viser blandt andet, at sociale medier “fungerer som flow-medier med endeløse strømme af indhold,” og at der blandt de 18 til 35-årige er en udbredt passiv nyhedsstrategi. De unge venter på, at nyhederne kommer til dem, fra venner eller forældre, i stedet for at opsøge dem selv. 

Søren Schultz Jørgensen er projektleder på undersøgelsen og docent ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Ifølge ham har Rasmus Søndergaard og andre content creators en vigtig rolle i et velfungerende demokrati. 

“Samfundsmæssigt, politisk, demokratisk, vil han (Rasmus Søndergaard, red.) konvertere passive samfundsborgere til aktive samfundsborgere. Det er samme rolle, gratisaviserne spillede i en lang periode. Måske laver de lortejournalistik sammenlignet med alle de fine betalte aviser. Men de får en halv million mennesker til rent faktisk at følge med,” siger Søren Schultz Jørgensen. 

Effekten af Rasmus Søndergaards videoer understreges i de ofte lange kommentarspor. I det spor er blandt andre @Pinacolada-9372, som hylder youtuberne for deres arbejde. 

“Kæmpe respekt til jer begge to for at lave denne video. Unge som mig selv og jeres målgruppe er måske ik lige typen, der læser avis eller ser nyheder hver aften, så jeg føler personligt jeg ved meget mere om situationen nu, end jeg gjorde før, tak,” skriver brugeren. 

Journalistik er en metode og et håndværk

Kommentarsporet til Rasmus Søndergaards video er i det hele taget fyldt med hyldester til den folkeudnævnte ‘dokumentar’ og Håbs evner som ‘journalist’. Kommentarer der indikerer, at seerne opfatter videoen som en journalistisk produktion. 

Rasmus Søndergaard skriver desuden selv om videoen, at formålet er at gå “en lidt anden vej” end mediernes hurtige rubrikker. Han vil give mikrofonen til den grønlandske befolkning. Decideret journalistik er det dog ikke, forklarer hans manager, Simon Ottesen i et skriftligt svar. 

“Videoen er ikke lavet som et modsvar / journalistisk-projekt, men af ren nysgerrighed for hans - og hans seeres - egen uvidenhed omkring Grønland,” skriver manageren. 

Rasmus Søndergaard havde ikke mulighed for at uddybe i et interview. 

Ifølge Søren Schultz Jørgensen kan det have konsekvenser, når brugerkontrakten er uklar. 

“De gamle leverandører har presseetiske regler, professionalisme, uddannelse, kriterier, en kontrakt med politikerne, som støtter den slags medier, en brugerkontrakt, et pressenævn. Hele lortet er spundet ind i forskellige former for kontraktmæssige, tillidsmæssige konstruktioner. Content creators er fuldstændig udenfor. 

Det er jo i virkeligheden det, som gør det udfordrende,” siger Søren Schultz Jørgensen.

Især bliver det problematisk, hvis  content creators stiller sig som modpoler til den professionelle mediebranche. Hvis de kritiserer den etablerede presse for at være overfladisk med hurtige rubrikker, kan det føre til en  crowding out-effekt. En fortrængning af rigtig journalistik fra unge menneskers horisont, forklarer Søren Schultz Jørgensen. 

Det kan dog også have den modsatte effekt, crowding in-effekten. Når journalistiske produkter bliver en del af den evindelige strøm af YouTube-videoer, kan det vække seernes nysgerrighed for netop journalistikken.

Unge vil have mere end TikTok 

Læser man en kommentar, som den fra @Pinacolada-9372, kan man komme til at frygte for de klassiske mediers fremtid. For har de overhovedet en berettigelse, hvis de ikke bliver brugt? 

For at svare på det spørgsmål, må man først undersøge om den drinksglade YouTube-bruger overhovedet er repræsentativ for andre unge. Ser man på tallene fra 'CONNECT', er der ikke noget at frygte. 

Ni ud af ti af de unge mener, at man bør følge med i professionelle nyhedsmedier, være kildekritisk samt opsøge information og holdninger uden for sit eget ekkokammer. 

De unge søger altså stadig mod de klassiske medier som DR. 

Ifølge 'CONNECT', er de hyppigst brugte DRTV og YouTube. Og når de selv skal udpege, hvilke nyhedskilder de foretrækker på sociale medier, er de store nyhedsbrands den klare vinder. Influencere er langt nede på listen. 

Alligevel mener journalist Ida Ebbensgaard, at man risikerer at tabe en hel generation af brugere på gulvet, hvis medierne fortsætter som nu. 

For hvis man tænker journalisten som en lystfisker, kan det i princippet være ligegyldigt, hvor stor en fiskekrog, der hænger for enden af fiskestangen. Hvis maddingen ikke lokker, bidder fisken ikke på. Tilsvarende handler det for journalisten i stigende grad om at bruge nye, attraktive formater og udnytte dem til at få indholdet ud til en bredere målgruppe. 

“At lære journalistik er at lære en metode til at videreformidle virkeligheden. Vi (red. mediebranchen) har haft så travlt med at lave radioaviser og gammeldags trykte papiraviser til folk over 60 år, at vi simpelthen har undladt at tale i den næste generations sprog. Og det tror jeg er en kæmpe fejl,” siger Ida Ebbensgaard.  

Up for grabs 

Ida Ebbensgaard ser videoen som en slags reportage eller en personlig erkendelsesrejse. Og selvom der kunne siges meget om den journalistiske værdi, mener hun ikke, der skal peges fingre. Tværtimod. 

“Lad dem vise vejen, men lad dem ikke stå alene,” lyder hendes opfordring. 

I stedet for at sidde fast i forældede journalistiske formater, skal journalister turde tænke nyt og anderledes. 

Der er endnu ingen journalistiske medier i Danmark, som for alvor har sat sig solidt på en moderne formidling af journalistikken i øjenhøjde med brugerne. Banen er åben. Og mulighederne er endeløse. 

“Det værste, der kan ske, er, at I på uddannelserne bliver formet ind i nogle journalistiske formater, som i virkeligheden allerede er afgået ved døden,” siger Ida Ebbensgaard. 

Hendes håb er, at fremtidens journalister tør nytænke den journalistiske formidling. 

Det er den helt store udfordring for den næste generation af journalister:

At forny fortællemetoden.