“Jeg vil gerne kunne sige til mig selv, at jeg har gjort mit bedste, når jeg engang skal dø”

I sine 20’ere havde Ejvind Hansen en idé om, at han ville prøve at redde verden med sin filosofi. Derfor forsøgte han at være en rigtig “nørdet” studerende.

Han brugte det meste af sin tid, som musikvidenskab- og filosofistuderende på Aarhus Universitet, på at forholde sig til noget, der på den ene eller anden måde var relateret til studiet.

Ejvind Hansen var bevidst om, at det var et prækært fag, han havde bevæget sig ind i, så han var overbevist om, at han skulle gøre sig fortjent til at få en mulighed for at leve af det.

“Det kom ikke af sig selv, så jeg var ret målrettet og determineret på, at jeg skulle være en af de bedste,” siger han.

På trods af den ekstreme målrettethed var det ikke nogle dårlige år som studerende, for han var så heldig at have fundet nogle fag han brændte for. Alligevel brændte han i perioder så meget for faget, at livet tvang ham til at holde en lille pause.

“Det var nok en idé om, at jeg gerne vil kunne sige til mig selv, at jeg har gjort mit bedste, når jeg engang skal dø,” fortæller Ejvind Hansen.

Blandt journaliststuderende på DMJX i Aarhus kendes Ejvind Hansen hovedsageligt som skolens selvudnævnte “Husfilosof”, der underviser i faget ‘Journalistikken i samfundet’ på 2. semester. I dag er Ejvind Hansen ansat i en stilling, der indebærer både undervisning, specialevejledning og forskning.

Fra Gram til filosofi

I sin opvækst i den lille sønderjyske by Gram, lå det ikke ligefrem i kortene at Ejvind Hansen skulle være filosof. Der var ingen akademikere i familien, men der lå en forventning om, at man altid gjorde sit bedste.

“Der blev nok rynket et par bryn, da jeg sagde, at jeg ville til Aarhus og læse musik og filosofi,” fortæller han.

I familien havde der altid været rum til, at man kunne drømme, men det var ikke specificeret, i hvilken retning. På den måde var der, ifølge Ejvind Hansen selv, et frirum til at vælge frit.

I dag har hans målrettethed båret frugt i form af flere akademiske titler. Som barn havde Ejvind Hansen egentlig en forestilling om, at han gerne ville køre post. Om det var den ikoniske postuniform, der fascinerede ham, var ikke til at sige. I ungdomsårene var det i stedet musikken, der fik lov til at fylde.

Efter gymnasiet med musik på højniveau, tog han sig et ophold på Vestbirk Højskole med en overbevisning om, at læren om musikken skulle blive hans levevej. Både guitar og klaver mestrer han fortsat den dag i dag, men da en skade i håndleddet satte en midlertidig stopper for musikken, begyndte de filosofiske spørgsmål at fylde mere.

På Aarhus Universitet i løbet 1990’erne blev musikvidenskaben igen overvundet af filosofien.

“Da jeg mærkede, at det var teorierne og tanker omkring musikken, der egentlig trak mest, skiftede jeg over til at dyrke det lidt mere rent i form af filosofi,” fortæller Ejvind Hansen.

Det blev dog til en kandidat i filosofi og musik i 1999, og senere en ph.d. i filosofi i 2005.

“Jo mere jeg kunne dykke ned i de filosofiske ting, jo bedre var det og jo lykkeligere var jeg,” fortæller han.

I dag er musikken indstillet til hobbyplan, men den tekniske tilgang har han ikke lagt fra sig. Hvert år bruger Ejvind Hansen en uge af sin sommerferie sammen med en ven på at ”nørde” sig igennem et stykke musik for derefter selv at indspille det. Men på trods af nørderiet, lytter han i hverdagen blandt andre Miles Davis, Bach og Mozart, når han skriver artikler, og ellers ligger Kim Larsen højt på listen.

“Med gammel firserpop vil man også tit ramme mit hjerte,” siger Ejvind Hansen.

Tavsheden som forskningsfelt

I 2023 tilegnede Ejvind Hansen sig yderligere titlen dr.phil. – den højeste humanistiske doktorgrad – med sin afhandling omhandlende mere journalistisk filosofi.

Og det var måske ikke helt tilfældigt, at hans doktorafhandling kom til at omhandle tavshed.

På trods af sin ærgerrighed for at udfordre vores opfattelse af virkeligheden gør Ejvind Hansen ikke meget væsen af sig i det daglige.

“Min familie vil nok beskrive mig som en lidt stille type, der er introvært og nok også eftertænksom,” siger han.

Og når hans kone og to voksne børn efterspørger rejser og higer efter fremmed kultur, deltager han primært for at være selskabelig. I stedet ser Ejvind Hansen sig selv som et “hjemmemenneske”.

“Mine rejser foregår inde i bøgernes verden,” fortæller han.

Men han kan faktisk godt lide at komme ud, især med naturen i fokus.

“Der er jo ikke så meget knald og bang, men måske er det i virkeligheden den ro, som jeg også prøver at skrive mig frem imod,” fortæller Ejvind Hansen.

Husfilosoffens hensigt

Da Ejvind Hansen i 2009 landede på en journalistuddannelse, oplevede han en kulturforandring fra den mere rene filosofi på universitet.

“På universitetet kunne man jo regne med, at folk synes, at filosofi var spændende, og jeg troede egentlig, at hvis bare man underviste med tilstrækkelig begejstring, så ville det smitte af. Men da jeg så mødte de tidligere studerende på DMJX, skete det ikke lige automatisk,” fortæller han.

Men Ejvind Hansen blev hængende, og i dag har undervisningen fundet en form, der, blandt andet efter læsning af utallige evalueringer, fungerer bedre. Formålet er, at vi skal lære at forstå, hvad det er for en virkelighed vi ser ind i, og hvilke problemer vi skal være med til at løse.

Og det er naturligvis heller ikke tilfældigt, at alle journaliststuderende på DMJX i Aarhus får en smagsprøve på den journalistiske filosofi, når de påbegynder 2. semester. For Ejvind Hansen mener, at det er vigtigt, at vi ikke bare fokuserer på, hvad vi selv skal gøre. Så risikerer vi at blive en flok journalister, ”som magthaverne løber om hjørner med”.

“Journalister har lært, at frem for alt, skal vi fremstille sandheden. Og det er jeg fuldstændig enig i. Problemet er bare, at det kan bruges strategisk. Magthaverne ved, hvilke ting, der tænder journalister og får dem til at løbe efter en bold,” siger Ejvind Hansen.

Hele idéen med ’Journalistikken i samfundet’ er derfor, at vi skal lære at forstå vores faglighed udefra, og kunne reflektere over, hvordan vi som journalister er den ”rigtige” fjerde statsmagt. 

“Vi kan jo ikke bare give op på sandheden,” siger han.

Et uvant tomrum

Siden Ejvind Hansen i 2025 udkom med bogen ’Tavshedens opbyggelighed’ baseret på sin doktorafhandling har forskningsarbejdet været præget af en smule stilstand. For selv om Ejvind Hansen jævnligt producerer forskningsartikler til sin egen hjemmeside, mener han, at det bliver for kedeligt, hvis han i perioder slækker lidt på ambitionsniveauet.

Men på nuværende tidspunkt er der ingen særligt omfattende projekter på tegnebrættet.

“Det er en ‘ud af kroppen-oplevelse’ for mig,” siger Ejvind Hansen.

Lige siden den spæde karrierestart som filosof, har Ejvind Hansen altid haft det næste projekt foran sig. Hans erfaring siger ham dog, at man nogle gange skal lade verden komme til sig, når det drejer sig om de store projekter.

“Jeg håber ikke, at det var mit peak. Jeg tror, at man nogle gange må forsøge at holde skruen i vandet og vente på, at der sker nogle ting,” siger han.

Og heldigvis befinder Ejvind Hansen sig rigtig godt, hvor han er endt på DMJX.

“Langt hen ad vejen er jeg jo lykkedes med at gøre min hobby til min levevej,” fortæller han.