Berlingske på jagt: Danske spor i Epstein-filerne

Jeffrey Epstein og hans forbindelser til verdens elite har i årevis været genstand for massiv medieinteresse. Da nye dokumenter i sagen blev offentliggjort, begyndte medier verden over at gennemgå materialet i håb om at finde nye spor. 

På Berlingske gik optravlingsarbejdet for alvor i gang, da Danmark dukkede op i filerne. 

En journalistisk blodrus 

For Emil Lund og hans kollegaer på Berlingske begyndte interessen for Jeffrey Epstein på en weekendvagt kort før juleferien. 

“Normalt på sådan en weekendvagt sidder man bare og skriver nyheder og sørger for, at Berlingskes hjemmeside er opdateret, hvis der sker noget hen over weekenden,” fortæller Emil Lund. 

Men da Emil Lund mødte ind lørdag morgen for at holde skansen, var dagens udsigter anderledes hektiske. De nyfundne danske spor trak i Emil Lund og hans kollega, og jagten på, hvad der kunne gemme sig i filerne, gik hurtigt i gang. 

På billederne kunne man se Jeffrey Epstein iført en rød dunjakke foran flere lokationer i indre København. Med sig havde han Ghislaine Maxwell, der i dag afsoner en fængselsdom på 20 år for blandt andet sex trafficking af mindreårige. Med på turen var også den franske modeljæger Jean-Luc Brunel. 

Det fik Emil Lund til at skrive et portræt af modeljægeren. 

“Jean-Luc var på en eller anden måde et bindeled mellem Jeffrey Epstein og Europa. Så det pustede til spekulationer om, hvad Jeffrey Epstein egentlig havde foretaget sig i København,” fortæller Emil Lund. 

Jean-Luc Brunel blev i 2020 anholdt i en udvidet efterforskning af Jeffrey Epsteins netværk. To år senere blev han fundet død i sin fængselscelle i Paris. 

Besøget i København rejste flere spørgsmål hos de danske medier. For Emil Lund tændte det en journalistisk nysgerrighed efter at forstå, hvad trioens ærinde havde været i København. Ikke mindst om besøget gemte på flere forbindelser mellem den berygtede sexforbryder og Danmark. 

“Jeg fik nærmest en journalistisk blodrus af at være på jagt efter de danske vinkler. Man kunne ikke lade være med at spekulere i, om han har haft kontakt til nogle magtfulde danskere eller danske kvinder,” fortæller Emil Lund. 

Jagten på en dansk forbindelse 

Interessen voksede yderligere, da der den 30. januar blev frigivet endnu flere dokumenter. Denne gang dukkede også danske navne op i materialet. 

Samtidig var Emil Lund begyndt i Berlingskes graverafdeling, hvor der var bedre tid til at gennemgå filerne systematisk. 

Et af de navne, der dukkede op, var Bente Lundqvist, stifter og ejer af det danske modelbureau Scoop Models. Hun var nævnt i en mailkorrespondance mellem Jean-Luc Brunel og Jeffrey Epstein. 

“Bente Lundqvist bekræftede over for os, at Scoop Models havde haft et samarbejde med Jean-Lucs modelbureau. Men hun havde aldrig mødt Epstein,” fortæller Emil Lund. 

Sagens følsomme karakter har samtidig gjort arbejdet med navnene særligt krævende. 

“Først og fremmest er det væsentligt, at man ikke skriver noget, der kan misforstås, som om nogen har begået seksuelle overgreb. Læseren skal ikke sidde tilbage med en tvivl om, hvorvidt de personer vi nævner, har vidst hvad der foregik eller haft noget med det at gøre,” forklarer Emil Lund. 

Derfor har forelæggelsen været en central del af arbejdet. 

“Jeg har gerne villet have alle i tale, så de selv kan forklare, hvorfor deres navne optræder i forbindelse med Jeffrey Epstein,” fortæller Emil Lund. 

At ens navn står i dokumenterne, betyder nemlig ikke nødvendigvis, at man har haft en forbindelse til Jeffrey Epstein. Intet tyder på, at de danskere, der optræder i materialet, har været involveret i det kriminelle netværk, som udgivelsen af filerne er med til at frembringe og kortlægge. 

En dækning præget af aktører fremfor strukturer 

Ifølge medieforsker Mark Ørsten har dækningen af Epstein-filerne i danske medier i høj grad været præget af historier om enkeltpersoner og forbindelser mellem kendte navne. 

Når medierne fokuserer på, hvem der optræder i dokumenterne, risikerer de samtidig at skygge for de større strukturer, der ligger bag sagen. 

“Ganske meget dækning i disse sager handler om aktørerne. Man får personerne, men ikke strukturerne bagved,” siger Mark Ørsten. 

Ifølge ham betyder det, at publikum ofte ender med et fragmenteret og mere kulørt billede af sagen. 

“Strukturelle problemer har generelt svært ved at blive belyst i medierne. Det betyder, at mediebrugerne kan komme til at misse den vinkel og ikke får en dybere forståelse af, hvad det her også handler om,” forklarer Mark Ørsten. 

Kvindehadsk by association? 

I en kommentar i Politiken kritiserer kulturkritiker Eva Eistrup netop denne type dækning. Hun mener, at medierne ofte ender med at fokusere på sladder i magteliten frem for sagens egentlige kerne. 

Eva Eistrup skriver i sin kommentar, at dokumenterne viser en kultur blandt magtfulde mænd, hvor kvinder systematisk reduceres til objekter. En struktur præget af det, hun beskriver som et gennemgribende kvindehad. 

Når medierne i stedet fokuserer på, hvilke kendte personer der optræder i dokumenterne, risikerer de ifølge hende at flytte opmærksomheden væk fra de strukturer og overgreb, der gjorde Jeffrey Epsteins netværk muligt. Den kritik genkender Emil Lund dog ikke. 

“Man er jo ikke guilty by association. Sådan fungerer det jo trods alt ikke. Heldigvis,” siger han. 

Berlingskes gennemgang af filerne har ikke kunnet dokumentere hverken kriminelle handlinger eller ofre med forbindelse til Danmark. Selv beskriver Emil Lund de danske spor som “harmløse”. 

“Jeg synes, at der er en pointe i, at flere af de ting vi ser i dokumenterne, grundlæggende er et udtryk for dårlig dømmekraft blandt nogle kendte og magtfulde mennesker. Og det kan måske også tale ind i et perverst kvindesyn,” siger Emil Lund. 

Men netop den type konklusioner kan være svære at skrive frem journalistisk, forklarer han. 

“Man kan beskrive, hvad der er i filerne, og så må man tage den derfra. Det er svært at konkludere på brudstykker af korrespondancer og enkelte billeder af kendte mennesker, der står sammen,” siger Emil Lund. 

Den store historie 

For Berlingske og Emil Lund handlede arbejdet med filerne i høj grad om at finde den historie, der endnu ikke var blevet fortalt. 

“I takt med at vi dækkede sagen mere og mere, kunne man godt få en fornemmelse af, at der kunne ligge noget lige under overfladen. Noget der kunne eksplodere lige om lidt,” forklarer Emil Lund. 

Men efter mange timers gennemgang af dokumenterne kom den store afsløring aldrig. 

Der var ingen sensationel ny information, ingen afsløringer. Derfor beskriver Emil Lund også processen som en smule uforløst. 

“Ambitionen med sådan en historie, hvis man skal være helt ærlig, er jo også, at der måske er nogle danske kvinder, der vil stå frem og fortælle deres historie,” siger Emil Lund. 

Indtil videre er der dog ikke dukket danske ofre op i Epstein-sagen. De danske spor i dokumenterne har vist sig at være mindre dramatiske, end de måske først så ud. 

Tilbage står billederne fra København, mails mellem seksualforbrydere og en håndfuld navne i et enormt arkiv af dokumenter. 

Og jagten på de danske forbindelser, der måske eller måske ikke gemmer sig i materialet.