Nyheder i skrivende stund

Bag de dobbelte sikkerhedsdøre i den betonklods ved Aarhus Havn, der huser Jyllands-Posten, møder Illustreret Bunker nyhedsredaktør Jacob Haislund til en samtale om livebloggens rolle i mediets nyhedsdækning. 

Denne torsdag morgen summer mediehuset af spænding. Det er dagen, hvor afstemningen om fødevarechecken finder sted og forventningen er, at statsministeren udskriver valg. 

På den allestedsnærværende storskærm midt i den åbne redaktionsetage kører forsiden, dagens læsertal og optakten til afstemningen. 

Alt sammen akkompagneret af den konstante lyd af tastaturer, der danner lydsporet til en dag, hvor tempoet når sit højeste niveau. 

Nyhedsjournalist og generalist 

Hos Jyllands-Posten er nyhedsredaktionen bemandet fra tidlig morgen til sen aften, og der er altid en journalist klar til at starte en liveblog, som er en fast del af mediets nyhedsarsenal. 

Ved valgdøgn og særlige begivenheder er mediet døgnbemandet. 

Jyllands-Posten opererer først og fremmest med et fast nyhedsoverblik i toppen af sitet, som fungerer som en liveblog. Her er der tale om blandede nyheder, hvor der ikke er fokus på én specifik dagsorden. I nyhedsoverblikket har nyheder af alle afskygninger deres plads. 

Derimod er liveblogs om specifikke emner forbeholdt dagsordener af særlig karakter, hvor det giver mening at starte en separat liveblog. Det kan være en pludseligt opstået dagsorden som den 7. oktober 2023, hvor et nyt kapitel i Israel-Palæstina-konflikten brød ud. 

Det kan også være potentielt dagsordensættende emner, som den liveblog, der denne formiddag kører om afstemningen om fødevarechecken. 

Der er også liveblogs, der planlægges på forhånd, hvis nyhedsredaktionen vurderer, at en kommende begivenhed vil fylde i nyhedsbilledet. 

Det kan være emner som dækningen af fireårsdagen for krigen i Ukraine, hvor planlægningen gør det muligt, at de journalister med størst kendskab til konflikten bemander livebloggen. 

“Uanset formatet af livebloggen er der altid én, som er klar til at kaste sig over den,” lyder det fra Jacob Haislund. 

På Jyllands-Postens nyhedsredaktion arbejder journalisterne i høj grad som generalister, mener Jacob Haislund.

Redaktionen skal være klar til fleksibelt at prioritere blandt de dagsordenssættende begivenheder, der opstår i løbet af dagen, og rykke hurtigt, uanset hvem der griber opgaven. 

“Det er et vilkår, når man arbejder som nyhedsjournalist, men de fleste har også specifikke emner, som de har særligt kendskab til. Det gør journalisterne kompetente og dygtige i det daglige,” siger Jacob Haislund. 

Korrekthed vil altid trumfe tempo 

Der gælder de samme regler for liveblogs som for al anden journalistik. Opstår der fejl, skal de rettes, så læserne bliver gjort opmærksomme på det. 

Tempo spiller en rolle i liveblogs, og når tempoet er højt, kan det være nærliggende at tro, at risikoen for fejl stiger. 

Jacob Haislund mener dog, at risikoen for faktuelle fejl ofte er mindre i liveblogs, da det typisk er fælles dagsordener, der bliver dækket. 

Dækningen skyldes som regel, at der er sket noget, eller at nogen udtaler sig om noget på et pressemøde. Det gør dækningen mere registrerende, og der bliver sjældent draget konklusioner. Det er også her, forskellen ligger på, om man udkommer efter ét minut eller ti minutter i en liveblog. 

Derudover er nyhedsredaktionen meget varsomme med at viderebringe andre mediers anonyme kilder og ubekræftede oplysninger. Jyllands-Posten forsøger selv at få oplysninger bekræftet. Oplysninger bliver altid vurderet, også selvom andre velansete medier har bragt dem. 

“Korrekthed vil altid trumfe tempo,” siger Jacob Haislund. 

Skulle et opslag indeholde en fejl, bliver den rettet i opslaget. 

Når valget kommer 

Jacob Haislund forklarer, at tempo spiller en central rolle i arbejdet med liveblogs, og at redaktionen derfor har udviklet et koncept for at skabe den bedst mulige liveblog under valgkampen. 

Han beskriver livebloggen som et smidigt og effektivt værktøj til rullende nyhedsudviklinger, hvor oplysninger løbende kan bygges oven på hinanden, og hvor formatet gør det muligt både at arbejde og udkomme hurtigt. 

Samtidig understreger han, at liveblogs ikke kun handler om hastighed og øjeblikkets begivenheder. På Jyllands-Posten ønsker man også at give læserne noget særligt. 

Det gjorde redaktionen blandt andet under fireårsdagen for krigen i Ukraine, hvor de havde forberedt indhold, der kunne drysses ud over dagen, så læserne fik en vekselvirkning mellem nyheder og baggrund. Aktualitet og fire års krigshistorik i samme format. 

Jacob Haislund understreger, at der ikke findes én generel løsning, og at valgdækningen derfor bliver anderledes, men stadig skal bære Jyllands-Postens særpræg, som livebloggen fra fireårsdagen for Ukraine-krigen. 

“Tempo spiller en rolle for liveblogs, og liveblogs spiller en rolle for tempo. Men liveblogs er også meget mere end tempo og det, der sker lige nu og her,” siger Jacob Haislund. 

Kort efter Illustreret Bunker har forladt mediehuset, vælter breaking-notifikationer frem på telefonskærme landet over, og Jyllands-Postens liveblog skifter til breaking. 

Statsministeren har udskrevet valg. 

Da alt gik i breaking 

Valgudskrivelsen blev først dækket i Jyllands-Postens liveblog af en af mediets Christiansborg-journalister og siden af nyhedsjournalist Andrea Luth, som egentlig havde et interview med Illustreret Bunker i kalenderen, men måtte udskyde det, da valgtrommerne begyndte at buldre. 

Den følgende mandag morgen møder Andrea Luth ind klokken fem på morgenvagt og får for første gang tid til at fortælle om forløbet. 

Hun forklarer, at redaktionen godt vidste, at et valg kunne være på vej, men at de flesteforventede en udskrivelse ugen efter. Derfor vakte det opsigt, da statsministeren lagde et opslag på Instagram om sin deltagelse i afstemningen om fødevarechecken. 

Det blev et tegn på, at noget kunne være under opsejling, og på den baggrund valgte redaktionen at åbne en særskilt liveblog om afstemningen. 

I begyndelsen fyldte Christiansborg-journalisten livebloggen med relevant indhold, mens tegnene blev stadigt tydeligere på, at statsministeren ville udskrive valg. Da det endelig skete, gik det stærkt. Journalisten i salen rapporterede næsten i samme øjeblik, ordene blev sagt, og forsidechefen fik hurtigt gjort historien til breaking øverst på sitet. 

Andrea Luth arbejdede selv på en anden historie, men meldte straks ind, at hun stod klar. Hun hjalp med at samle reaktioner fra sociale medier og andre kilder, mens kollegerne på Christiansborg fulgte begivenhederne og TV-stationernes dækning. Som tidligere nyhedschef vidste hun, hvor meget der lander på nyhedschefens bord i sådan en situation, og at det derfor gav bedst mening, at hun hjalp med livebloggen. 

For Andrea Luth står forløbet som et eksempel på, hvordan en valgudskrivelse vender op og ned på redaktionens fokus og arbejdsrytme. 

“Valgudskrivelse er vildt. Det bliver den altoverskyggende dagsorden, og så smider man det, man har i hænderne, der ikke er lige så aktuelt,” siger Andrea Luth. 

Når nyheder aldrig sover 

På en almindelig arbejdsdag, som denne mandag, møder Andrea Luth ind klokken fem om morgenen for at starte dagens nyhedsoverblik. Denne dag er ingen undtagelse, og hun har især forberedt sig på udviklingen i nattens nyheder om valget og konflikten i Mellemøsten. 

Et natligt angreb på den amerikanske ambassade i Saudi-Arabien bliver hurtigt hendes indgang til at oprette en særskilt liveblog, som hun prioriterer over det vanlige nyhedsoverblik. 

Efter blot en halv time er det første opslag live. 

I de tidlige morgentimer kan arbejdet være intenst. Her er det en hjælp, fortæller hun, at Ritzaus liveopdatering kører parallelt, så der er noget at læne sig op ad, indtil resten af redaktionen møder ind. 

Ritzaus indhold bidrager både til nyhedsoverblikket og de særskilte liveblogs, men Jyllands-Posten arbejder målrettet på at give læserne noget, der adskiller sig fra andre medier. 

“Ved Jyllands-Posten tager jeg læseren i hånden. Det må gerne være personligt og jordnært, for det synes jeg klæder liveblog-formatet godt,” afslutter Andrea Luth.