Hvordan dækker medierne folketingsvalg?

Bag breaking-bjælker, liveblogs og nye tv-formater ligger flere måneders forberedelse, lange idéudviklinger og et hav af redaktionelle til- og fravalg. På de politiske redaktioner er intet overladt til tilfældighederne, når valget skal dækkes. Det gælder ikke mindst på DR og Jyllands-Posten, hvor valgdækning byder på et hav af redaktionelle beslutninger: Hvilke historier skal bringes? Hvilke skal ikke? Hvad er mediets ambition og mål med valgdækningen?

Det kræver tid og forberedelse at finde ud af. Og det er derfor et arbejde, der altid løbende er i gang - især, hvis man er DR, forklarer DR’s politiske redaktør, Rasmus Dam Nielsen. 

“Når man har defineret de overordnede målsætninger og ambitioner med dækningen, begynder man selvfølgelig at bygge sin maskine ud fra det, man tror er den bedste opsætning til at få indfriet dem,” fortæller han om DR’s valgstrategi. 

DR’s valgløfter 

Ved det netop afsluttede folketingsvalg var DR’s valgmaskine bygget op omkring fire søjler.

Den første søjle er live- og overbliksdelen. På dr.dk kan man bygge sit eget flertal, tage en kandidattest og følge en live-blog, som journalister opdaterer med det seneste nye fra valgkampen – fra tidlig morgen til sen aften. Det skal sikre, at DR lever op til deres ambition om mere puls i valgdækningen. 

”De skal fokusere på dagen, på at være hurtige, være først på nyhederne, så danskerne kan regne med, at når der sker noget i løbet af valgkampen, så er DR dér,” siger Rasmus Dam Nielsen. 

Den anden søjle er en indsatsgruppe, der skal holde liv i de store dagsordener og udkomme hver dag.

”Indsatsgruppen skal lave selvstændig, egenproduceret journalistik ind i de store dagsordener. For eksempel er der rigtig meget om pension lige nu. Så er det den gruppes opgave at lave de kritiske vinkler til dagen efter,” siger Rasmus Dam Nielsen. 

Den tredje søjle består af en mindre gruppe med friere kræfter til at lave de større historier. Ikke graverjournalistik som sådan, men en mellemting, forklarer Rasmus Dam Nielsen. 

Endelig er der DR’s distrikter – de ni regionale afdelinger, DR er delt op i, som eksempelvis DR Østjylland og DR Fyn. De har hver deres lokalt forankrede redaktion, hvorfra de indsamler og formidler lokale nyheder og historier. 

”Når man har et stort fokus på live-dækning, kan dagsordenen hurtigt ende med at blive dikteret af Christiansborg,” forklarer Rasmus Dam Nielsen.

Derfor spiller distrikterne en vigtig rolle i DRs valgdækning, fordi de er med til at sikre den rette balance mellem de temaer, der fylder i valgkampen, og de historier, som optager danskerne uden for Christiansborg. 

’Det virkelige valg’ 

Hos Jyllands-Posten har de i deres valgdækning særligt stort fokus på verden uden for Christiansborg, fortæller Jyllands-Postens journalistiske chef, Carsten Ellegaard.

Han peger på, at man under en valgkamp ofte taler mere om, hvad der sker inde på Christiansborg, end på, hvad det får af konsekvenser ude i landet. 

”Der er to led i valgdækningen. Der er parlamentarik – eller politik-politik. Det, der foregår på Christiansborg; hvem vil danne regering med hvem? Det er meget internt. Det, vi synes er mere interessant, er, hvad politikerne har gjort og vil gøre, og hvilken betydning det har ude i virkeligheden,” siger Carsten Ellegaard. 

Hos Jyllands-Posten har de derfor navngivet deres valgdækning ’Det virkelige valg’. 

”Vi tager ikke udgangspunkt i Christiansborg. Vi tager udgangspunkt i virkeligheden, og så bygger vi historien op derfra,” siger han. 

Det er selvfølgelig op til fortolkning, hvor virkeligheden befinder sig. Det anerkender Carsten Ellegaard. Men for ham er det mere et spørgsmål om perspektiv end om geografi, selvom han ikke lægger skjul på, at de hos Jyllands-Posten har det, de kalder et jysk mindset.

Carsten Ellegaard fremhæver som eksempel, at det er nemt at sidde i København og beslutte, at der skal være flere solcelleparker rundt omkring. Dér er det Jyllands-Postens opgave at spørge, hvorfor de skal være lige dér, forklarer han.

”Det kan godt være, der er bedre plads (i jylland, red.), men det går ud over nogle mennesker, når man sidder og træffer de beslutninger. De mennesker vil vi gerne skrive om og vise, hvad det er for nogle konsekvenser, beslutningerne har. Det er vores tilgang til valgkampen,” fortæller Carsten Ellegaard. 

Ikke kun valg 

Når Jyllands-Posten forbereder deres valgdækning, er en vigtig faktor også at få andet end selve valgkampen på dagsordenen. 

”Jeg tror ikke på, at folk kun gider læse om folketingsvalg i tre og en halv uge. Det kan vi også se på vores læsertal. Der er mange andre ting, folk er interesseret i at læse om,” siger Carsten Ellegaard.

Valgkamp fylder meget hos både DR og Jyllands-Posten, og selvom det for den almindelige nyhedsforbruger kan føles som om, den dominerer alt, formår visse nyheder alligevel at sætte valgdækningen lidt på pause.

“I weekenden efter valgudskrivelsen gik valget i stå på grund af situationen i Mellemøsten,” påpeger Carsten Ellegaard. 

Spaltepladsen er begrænset, og nogle historier er så vigtige, at selv valgkampen må vige, forklarer han. 

”I den situation prioriterer vi højt på Mellemøsten. Man kan selvfølgelig godt dække begge dele, og vi har stadig også folk til at lave helt andre ting. Historier der hverken har med Mellemøsten eller valget at gøre. Det gør vi for at sikre, at vi har det rigtige mix,” fortæller Carsten Ellegaard. 

Altid klar til valg? 

Da Mette Frederiksen udskrev valget den 26. februar, kom det som lidt af en overraskelse for de fleste. Selv nogle af hendes egne topministre, Troels Lund Poulsen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M), virkede ikke som om, de var blevet orienteret på forhånd. 

Men selvom alle blev taget lidt på sengen, er det ikke noget, der har haft den store betydning for hverken DR eller Jyllands-Postens valgdækning. Planerne var lagt, maskinen smurt og alle medarbejdere var klar på, hvad der skulle ske. 

“Vi var forberedt. Vi vidste godt, hvad vi skulle. Det er sådan set bare en maskine, der kører. En meget travl maskine, men vi var forberedt på, hvad vi skulle gøre, da hun (Mette Frederiksen, red.) trykkede på knappen,” siger Carsten Ellegaard.

Han indrømmer dog, at valgudskrivelsen kom en smule bag på ham og resten af redaktionen. 

Hos Jyllands-Posten var forudsigelsen nemlig, at statsministeren ville udskrive valget tirsdag den 3. marts. I det regnestykke var man altså kun på dag minus fem, da valget blev udskrevet torsdag den 26. februar. 

”Vi sad midt i et redaktionsmøde ved ni-tiden. Der var nogenlunde ro på, men så gik der ikke længe. Under en time efter buldrede det løs,” fortæller Carsten Ellegaard.

Historien er nogenlunde den samme hos DR. De indledende forberedelser havde været i gang siden kommunalvalget i november sidste år, men at valgmaskinen allerede skulle køre igen i slutningen af februar, kom også bag på Rasmus Dam Nielsen og hans kolleger i DR.

I tiden op til en valgudskrivelse løber der mange rygter på Christiansborgs gange, og de fleste medier forsøger løbende, ud fra det, at analysere sig frem til, hvornår valget kommer, forklarer Rasmus Dam Nielsen. 

“Vi troede først, det ville komme ugen efter. Også fordi der var et hofbal planlagt om fredagen (dagen efter valgudskrivelsen, red.), som vi havde en formodning om, at de ville tage hensyn til,” siger han.

Men selvom analysen denne gang ramte en lille uges tid forbi, kom DR’s valgmaskine såmænd hurtigt op i omdrejninger – allerede samme aften var der nemlig partilederdebat i DR-byen.