Hvor blev Politiken af?

Indtil 2026 kunne studerende og undervisere på DMJX frit tilgå Politikens hjemmeside og e-avis. Pludselig forsvandt dette privilegium.

Efter en periode med forvirring og nysgerrige spørgsmål fra studerende meldte skolen ud den 25. februar på ItsLearning, at “DMJX har valgt at opsige abonnementet hos JP/Politikens Hus grundet meget store prisstigninger. Konkret blev prisen sat op til det tredobbelte fra 2025 til 2026.”

Et indblik i medierne er essentielt for de studerende på DMJX, mener skolen, som har svært ved at forstå Politikens beslutning om at hæve prisen.

Politiken afviser dog, at der er tale om en tredobling. Her er, hvad vi ved. 

“Nej tak” til prisstigning 

Det Kongelige Bibliotek køber på vegne af DMJX abonnementer til en række elektroniske ressourcer såsom e-aviser, medier og arkiver. 

DMJX betaler for adgangen, så studerende og undervisere ikke selv skal finde pengepungen frem. 

“Vi køber denne adgang, fordi vi uddanner folk, der skal arbejde i medierne, og det er en del af uddannelsen at orientere sig i mediebilledet,” siger Julie Sommerlund, rektor på DMJX. 

Bibliotekstjenesten findes på de fleste uddannelsesinstitutioner, men ifølge Julie Sommerlund har DMJX prioriteret en særlig alsidig adgang til medier, så studerende og undervisere på DMJX har en bredere adgang sammenlignet med andre institutioner.

Men da Politiken lavede en prisstigning, blev foden sat hårdt ned af skolens rektor, og abonnementet blev opsagt. 

“Det er i forvejen dyrt med e-ressourcer, så da JP/Politikens Hus hævede deres pris til det tredobbelte, sagde vi ‘nej tak’. Det er en uhørt prisstigning, og det vil hverken jeg eller DMJX være med til,” siger hun. 

Julie Sommerlund fortæller, at Politiken efterfølgende tilbød en lavere pris, som dog ifølge hende, ville stige til det tredobbelte i 2027. Hvilket skolen igen takkede nej til. 

Ifølge DMJX ville den årlige pris på abonnementsordningen stige fra cirka 25.000 kr. i 2025 til cirka 75.000 kr. i 2026. 

Politiken afviser tredobling 

Politiken og DMJX er dog uenige om, hvordan prisstigningen skal forstås. 

Vi har forsøgt at få et interview med Politikens annonceredaktør Thomas Hervø. Han er vendt tilbage med et skriftligt svar. 

“Det er korrekt, at der har været en prisforhandling, blandt andet med udgangspunkt i forbrug, som endte i et tilbud, der var 20 procent højere, end det de betalte under KBNL-aftalen,” skriver han. 

“Jeg ønsker ikke at gå yderligere i detaljer om vores prisstruktur, men jeg vil understrege, at det seneste tilbud ikke er tredoblet.”

“Tilbuddet er for 2026, og der er ikke givet et tilbud på 2027,” tilføjer han. 

Ifølge Julie Sommerlund var tilbuddet derimod en midlertidig overgangsordning, før en varslet tredobling ville træde i kraft i 2027. 

En stærkere alliance 

På journalistuddannelsen på Roskilde Universitet er adgangen til medier gennem universitet begrænset.

“Vi har simpelthen ikke penge til det,” siger Mads Kæmsgaard Eberholst, medieforsker og studieleder for journalistuddannelsen på Roskilde Universitet. 

Han mener, at der ligger en uddannelsesforpligtelse hos medierne, hvilket Politikens prisstigning ikke afspejler.

“Der er utroligt mange af de journalistiske arbejdspladsers produkter, som ligger bag betalingsmuren, så det er rimeligt at forvente billigere adgang til journaliststuderende,” siger han. 

Mads Kæmsgaard Eberholst understreger, at medier er et vigtigt journalistisk værktøj, som er essentielt for uddannelsen. Af den årsag mener han, at det ville være “en strategisk overvejelse” af medierne at lade de studerende kigge ind bag muren. 

“Hvorfor skal uddannelserne betale hele gildet for, at de studerende skal få adgang til fremtidige arbejdspladsers materiale, som de selv er afhængige af, at studerende kender for at komme i praktik?” spørger han. 

Ifølge ham burde det være i alles interesse, at de studerende har en bred adgang til mediernes produktion. 

Derfor efterlyser Mads Kæmsgaard Eberholst et samarbejde mellem medierne og journalistuddannelserne, der kunne være med til at klæde fremtidens mediefolk endnu bedre på.

“En rimelig model kunne være et prisleje, hvor vi som institution anerkender, at der er nogen, som gør et stykke arbejde. Man kan kalde det en håndteringsafgift. Så skal uddannelserne ikke betale for produktionen af indholdet, men håndteringen af den,” siger Mads Kæmsgaard Eberholst. 

Julie Sommerlund deler ønsket om en stærkere alliance mellem de eksisterende medier og journalistuddannelsern. Hun ser derfor Politikens prisstigning som “politisk uklog”. 

“Det er ærgerligt hvis enkelte medier, der ikke mangler penge, bruger uddannelsesmidler til at bedre deres bundlinje. Det synes jeg ikke er i samfundets tjeneste,” siger hun. 

Thomas Hervø fra Politiken mener ikke, at det er relevant at diskutere, hvorvidt prisstigningen er “politisk uklog”. 

“De har fået et særdeles attraktivt tilbud, netop fordi vi ønsker, at de læser Politiken,” skriver han. 

Vigtigheden af et fuldt mediebillede 

Emilie Marie Bonde Aagaard, underviser og projektkoordinator på DMJX, bruger i høj grad skolens bibliotekstjeneste. For hende er det vigtigt, at de artikler hun bruger i undervisningen, dækker et bredt mediebillede.

“De forskellige medier formidler til forskellige brugere, og det er en væstenlig læring for de studerende, at kunne få øje på,” siger hun. 

Politikens artikler kan stadig tilgås via InfoMedia, Danmarks største mediearkiv, men Emilie Marie Bonde Aagaard påpeger vigtigheden af at kunne se mediernes helhed.

“Noget af det, som de studerende skal ’på den anden side’, er ikke kun at lave artikler. Det er også at se, hvordan man bygger en webdok op, laver alternative fortællinger og indlejrer videodele i artikler. Det går man glip af i Infomedia, hvor kun teksten er med,” siger hun. 

Hun ærgrer sig over, at Politiken ikke længere er en del af e-ressourcerne, men hun anerkender, at skolen har et budget, som skal overholdes.

Genopstår Politiken på DMJX? 

Om Politiken vender tilbage som en del af skolens e-ressourcer, er uvist. Julie Sommerlund håber dog stadig på en løsning. 

“Jeg håber, at der er nogen fra Politiken som tænker: ‘Ej, hvad var det lige, vi fandt på der? De skal da ikke betale det tredobbelte. Undskyld.’ Det tænker jeg, at de skriver til mig lige om lidt.”