Journalistikken skal mere end at pege på problemer

Der var engang, hvor nyhedsmedierne havde monopol på at fortælle, hvad der skete i verden. Sådan er det ikke længere. 

I dag kæmper medierne om danskernes opmærksomhed som aldrig før. Sociale medier, streamingtjenester og et konstant informationsflow udgør en hård konkurrent til de ellers velkendte traditionelle nyhedsmedier.  

Samtidig vender flere og flere danskere ryggen til nyhederne. 

I Roskilde Universitets rapport ‘Danskernes brug af nyhedsmedier’ fra 2026 fremgår det, at op mod 34 procent af danskerne nu undgår nyheder tit eller nogle gange. Det er en stigning på syv procentpoint siden 2025. 

Tidligere undersøgelser peger på, at mange undgår nyheder, fordi de opleves som domineret af krig, konflikt og dårlige nyheder.  

Denne udvikling har fået medier som Zetland til at gentænke den klassiske nyhedsproduktion og i stedet skabe rum for færre historier med dybere gennemgang og mere kontekst. 

Mere end dårlige nyheder 

Tankerne bag konstruktiv journalistik er udsprunget hos Constructive Institute i Aarhus. Her arbejder man med at udbrede konstruktiv journalistik til redaktioner og journalister i både Danmark og udlandet. 

Constructive Institute ser nyhedsundgåelsen som en af de største udfordringer for moderne journalistik. 

Ifølge Simone Terndrup Kristensen, der er Head of Communications i organisationen, skyldes udviklingen blandt andet den måde, mange mennesker oplever nyhedsstrømmen på. 

“Når seere, lyttere eller brugere falder fra, så er det den her følelse af at komme i dårligt humør, af afmagt, og at de alligevel ikke kan ændre på alt det dårlige, der sker,” siger hun. 

Forklaringen ligger tæt op ad de årsager til nyhedsundgåelse, som rapporten tidligere har dokumenteret. Her peger brugere blandt andet på et stort fokus på krig og konflikt, følelsen af at blive i dårligt humør og oplevelsen af at være overvældet af den samlede mængde nyheder.  

For Simone Terndrup Kristensen handler løsningen ikke om at droppe den kritiske journalistik. I stedet ser hun den som en tilføjelse. 

“Jeg kan kun se, at vi ender med at give et mere retvisende billede af verden, hvis vi ser verden med begge øjne. Det er vigtigt at sige, at konstruktiv journalistik ikke betyder, at vi skal lukke det kritiske øje. Det skal stadigvæk være der. Vi skal også bare være nysgerrige,” lyder det fra hende. 

Tanken er, at journalistikken ikke skal stoppe ved problemerne, men  undersøge hvilke løsninger der findes, eller hvordan andre har håndteret lignende udfordringer. 

Zetlands arbejde med konstruktiv journalistik 

Hos nyhedsmediet Zetland er konstruktiv journalistik en inkorporeret måde at tænke og producere journalistik på.

“Konstruktiv journalistik er et ord, vi bruger meget sjældent her på Zetland, egentlig,” fortæller Nanna Schelde, der er journalist på Zetland.  

Det betyder dog ikke, at tankegangen er fraværende. Tværtimod. 

For selvom termen ‘konstruktiv journalistik’ ikke er måden, de på Zetland beskriver journalistikken på, genkender Nanna Schelde helt klart tankegangen bag.  

“Vi taler jo meget om, at vi forsøger at arbejde nuanceret, og at vi siger på linjerne, hvis vi er i tvivl,” siger hun.  

Når journalisterne på Zetland producerer historier, arbejder de ud fra seks forskellige brugerbehov. Især to brugerbehov fremhæver Nanna Schelde som vigtige. 

“Vi har blandt andet et brugerbehov, der hedder ‘Giv mig håb’, og et, der hedder ‘Udfordr mit verdenssyn’,” fortæller Nanna Schelde.  

“Jeg krydser af, hvilket brugerbehov jeg mener, jeg rammer med historien,” siger hun.

Journalisterne skal aktivt tage stilling til, hvilket behov deres historie opfylder, fordi for Zetland handler det ikke kun om at fortælle, hvad der er sket, men også om, hvilken oplevelse eller forståelse læseren skal stå tilbage med, uddyber hun. 

De tre søjler 

Når Constructive Institute taler om konstruktiv journalistik, handler det ikke om at fylde nyhedsfladen med solstrålehistorier. I stedet bygger tilgangen på det, instituttet beskriver som tre søjler: løsninger, nuancer og offentlig samtale.  

Den første søjle handler om løsninger. Når journalistikken har afdækket et problem, kan næste skridt være at undersøge, hvordan andre har håndteret samme udfordring. 

“Det løsningsorienterede ben er, hvor man netop kigger på løsninger. Har nogen forsøgt at gøre det her et andet sted, hvor de lykkes med det?” siger Simone Terndrup Kristensen.  

Den anden søjle handler om nuancer. Ifølge instituttet har journalistikken traditionelt haft et stærkt fokus på konflikter og problemer, men verden består af mere end det. 

Som eksempel peger Simone Terndrup Kristensen på corona-nedlukningerne. Mange historier handlede om de elever, der mistrivedes under hjemmeundervisningen. Men langt færre beskæftigede sig med de elever, der faktisk oplevede det modsatte. 

Den sidste søjle handler om, hvad der sker, når historien er udkommet. For journalistik handler, ifølge instituttet, ikke kun om at informere, men også om at skabe et grundlag for debat. 

“Det tredje ben er det her med den offentlige samtale. At man faciliterer og styrker den offentlige samtale med henblik på at styrke demokratiet,” siger Simone Terndrup Kristensen.  

Især det sidste ben lægger Simone Terndrup Kristensen vægt på betydningen af. 

“Jeg ser det virkelig som altafgørende for, at vi som medier har en fremtid. Det med, at der er nogle mennesker, der sørger for, at mennesker taler sammen.” 

Til sammen skal de tre søjler ifølge Simone Terndrup Kristensen bidrage til en journalistik, der ikke kun beskriver problemerne. 

Hun og Constructive Institute mener, at brugerne også skal have mere viden om, hvorfor problemerne opstår, hvordan de påvirker samfundet og hvilke veje der findes fremad. 

Medlemmer og den tredje søjle 

For at fastholde brugerne forsøger Zetland også at skabe en tættere relation til publikum. Abonnenter omtales som medlemmer, og de bliver aktivt inviteret ind i journalistikken gennem kommentarer, diskussioner og idéer til nye historier. 

“Vi er vores medlemmer,” siger Nanna Schelde.

Ifølge hende kan medlemmernes input ofte være med til at pege journalisterne i retning af nye historier eller nye perspektiver på eksisterende emner. 

Tanken er, at mennesker har lettere ved at engagere sig i journalistik, hvis de føler sig som en del af samtalen frem for blot modtagere af information. 

Et demokratisk problem 

Selvom konstruktiv journalistik kan ses som et forsøg på at fastholde brugere, er argumentet, at der er mere på spil end abonnementsindtægter. 

Når flere mennesker aktivt undgår nyheder, bliver det også sværere for journalistikken at udfylde sin demokratiske rolle. 

“Det er jo et demokratisk problem, hvis alle folk holder op med at være orienteret om verden. Så mister vi samfundsdebatten,” siger Simone Terndrup Kristensen.  

Om konstruktiv journalistik kan vende udviklingen, er endnu uklart. 

Men både medier som Zetland og organisationer som Constructive Institute ser den som et vigtigt svar på en ny medievirkelighed, hvor brugernes opmærksomhed ikke længere kan tages for givet.