Rasmus Tantholdt troede ikke, han var god nok – nu dækker han verdens brændpunkter

Imens en del danskere vågner stille og roligt ved en syv-tiden og triller afsted på arbejde, har Rasmus Tantholdt på det tidspunkt ofte allerede længe været vågen og i fuld gang med arbejdsdagen. Den begynder typisk klokken fem, hvor han skal have et overblik over nattens begivenheder i Kyiv og resten af Ukraine - der er i kamp mod russerne på snart femte år nu. En time senere står han klar til dagens første live-udsendelse på TV 2 News. 

Men der findes egentlig ikke nogen fast rutine, når arbejdspladsen er Kyiv.

‘‘Det er jo meget forskelligt og afhængigt af, hvad der er sket i løbet af natten. Så der er ikke rigtig nogen rutine i det, men jeg skal helt sikkert direkte igennem på TV 2 News,’’ fortæller Rasmus Tantholdt.

Resten af dagen går med lynanalyser til liveblogs, videoer og forskellige indslag. Først omkring klokken 22 sender han typisk sin sidste live, når han er udsendt.

“Som korrespondent holder du sjældent fri. Du står standby i døgndrift,” forklarer han.

FOTO: OSCAR STIE

Når udenrigsministeriet anbefaler alle at blive væk, rejser han ind

Rasmus Tantholdt arbejder ofte dér, hvor missilangreb, granater og droneangreb rammer. Det er farlige områder, som udenrigsministeriet ofte kraftigt fraråder at rejse til.

På trods af det fylder bekymring for egen sikkerhed ikke meget hos Rasmus Tantholdt.

“Jeg har selv valgt at være der, og jeg har et job, jeg skal udføre. Derfor piver jeg sgu ikke over min egen sikkerhed,’’ fortæller Rasmus Tantholdt.

“Hvis jeg ikke kan lide det, kan jeg bare tage hjem. Det kan ukrainerne jo ikke,” fortsætter han.

De mange år i krigs- og konfliktzoner har da også fået Rasmus Tantholdt til at reflektere over sin egen baggrund og over, hvad der egentlig betyder noget. 

“Man sammenligner de problemer, man lige har stået i med dem, der er derhjemme.  I Ukraine kigger man jo ikke på, hvor mange kvindelige blikkenslagere der er i forhold til mænd, og man taler ikke om, hvem der har ret til en fødevare-check,’’ siger Rasmus Tantholdt.

Oplevelser fra nogle af verdens mest brutale krige og katastrofer har sat sine spor og sat tingene i perspektiv for Rasmus Tantholdt.

“Man kan godt komme hjem og tænke, hvor lidt danskerne forstår, hvor heldige de er, og hvor meget vi brokker os. Vi er ret privilegerede,’’ siger han.

“Vores almindelige behov er dækket, vi har et trygt sted at sove, og de fleste har endda et arbejde.’’

Han har set det værste – men rejser stadig ud igen

De mange år i krigszonerne har ikke skræmt Rasmus Tantholdt væk fra frontlinjerne.

Faktisk tværtimod.

“Jeg synes jo stadig, at mit fag er utroligt vigtigt, og hvis jeg ikke interesserede mig for verden og ikke interesserede mig for at møde andre mennesker, se nye lande og opleve nye ting, så ville jeg jo ikke have det her arbejde,’’ siger han. 

For selv når bomberne falder om ørene på ham, og hverdagen foregår langt fra Danmark og familien, er det netop mødet med verden og menneskene i den, der driver ham, og som han gerne vil fortælle om gennem sin journalistik.

“Jeg tror, det er utrolig vigtigt, at nogen tager ud og fortæller, hvad der foregår på vegne af danskerne. Vi skal jo nødigt få alle nyheder gennem udenlandske medier eller sociale medier,’’ siger Rasmus Tantholdt.

Når han så alligevel en sjælden gang imellem er hjemme i Danmark, venter der hverken et kontor eller en fast arbejdsdag. Det giver ham dyrebar tid til familien og livet uden for arbejdet.

“Savnet til min familie er det sværeste i det her. Der er mange, der tror, at det sværeste er alt det farlige, men det sværeste er at savne dem, som jeg jo egentlig synes, jeg burde bruge meget mere af min tid sammen med,” fortæller Rasmus Tantholdt.

Erklæret uegnet

Rasmus Tantholdts vej til jobbet som international korrespondent har, ifølge ham selv, været “mere kringlet end de flestes.” 

Efter folkeskolen er hans ønske at starte på gymnasiet, men det bliver han ikke erklæret egnet til. Derfor arbejder han i en længere periode som chauffør i et shippingfirma på Aarhus Havn og i en pladeforretning på Bruuns Bro.

“Men jeg interesserede mig meget for nyheder og for, hvad der skete i verden og i Danmark. Så en dag søgte jeg ind på Journalisthøjskolen uden nogen forudsætninger. Og så kom jeg ind i første forsøg,” fortæller Rasmus Tantholdt.

Han starter efterfølgende i praktik hos TV Midtvest i Holstebro. Men allerede et år inden han færdiggør sin uddannelse på Journalisthøjskolen, ringer TV 2 nyhederne. De har set noget af hans arbejde for TV Midtvest og tilbyder ham en stilling. 

Han starter på TV 2 nyhederne med absolut ingen ambitioner om nogensinde at skulle være korrespondent.

“En dag spurgte min chef mig så, om jeg ville tage til Irak og dække krigen - efter USA’s invasion af Irak i 2003. Det sagde jeg ja til, og så er jeg jo egentlig bare blevet ved,” fortæller Rasmus Tantholdt.

I en kriseramt verden

Siden har Rasmus Tantholdt som korrespondent dækket en verden med kun flere og flere internationale konflikter og krige.

“De seneste år med krigen i Ukraine, krige i Mellemøsten, terrorangrebet den 7. oktober og nu også konflikten i Iran har gjort, at jeg har haft helt utroligt travlt og rejst væsentligt mere, end jeg plejede at gøre,” forklarer Rasmus Tantholdt.

At være international korrespondent er ufleksibelt, for Rasmus Tantholdt skal stå klar, når verden brænder.

“I foråret var jeg på et tidspunkt tre uger i Ukraine. Så kom jeg hjem en aften og næste morgen angreb Trump Iran, så der var jeg hjemme i 12 timer, inden jeg så igen var væk i tre uger,” fortæller han.

Neutral i krig? 

Når Rasmus Tantholdt dækker konflikter i verden, mener han, det er vigtigt at dække den ‘sande’ historie, også selvom det indebærer at være mere kritisk overfor den ene part.

“Man bliver nødt til at være mere kritisk over for aggressoren end over for offeret. Og det mener jeg stadigvæk er neutralt og objektivt,” siger Rasmus Tantholdt.

Han sammenligner det med, hvis man som journalist skal dække en voldsepisode, hvor en mand for eksempel helt umotiveret har overfaldet en uskyldig kvinde.

“Her er man nødt til at være mere kritisk over for overfaldsmanden,” siger han.

“Det samme kan man sige om krigen i Ukraine. Der har du en part, der har angrebet den anden uprovokeret. Det skal man jo dække sådan,” fortsætter han.

Og den slags dækning kan kun lade sig gøre ved at kende lokale, der kan hjælpe med sproget og kildenetværk, forklarer Rasmus Tantholdt. 

“Når vi laver interessante historier fra Ukraine, så er det en stor del af æren, der skal gå til vores fixere. Det er dem, der liner op og gør det muligt for os at tale med folk,” siger han.

“Hold kæft hvor er jeg helt ufatteligt heldig”

Da Rasmus Tantholdt startede på Journalisthøjskolen, troede han på ingen måde, at han var god nok. Fordi han ikke havde en gymnasial uddannelse, regnede han med, at alle de andre var meget dygtigere end ham selv.

“Jeg havde satme godt nok ikke regnet med, at jeg ville komme ind på Journalisthøjskolen,” siger han.

Da han så kom ind, ville han gerne bevise over for sig selv og de andre, at han var lige så dygtig. Derfor gjorde han sig meget umage.

“Også i fredagsbaren gjorde jeg mig meget umage,” fortæller han og smiler.

Den umiddelbare og positive indstilling til tilværelsen har Rasmus Tantholdt båret med sig videre gennem karrieren, hvor det egentlig ikke har handlet så meget om store mål og drømme for fremtiden. Det har for ham handlet meget mere om at være i nuet og tænke:

“Hold da kæft hvor er jeg helt ufatteligt heldig, at jeg går her på Journalisthøjskolen, hvor er jeg helt ufatteligt heldig, at jeg er her på TV Midtvest, og hvor er jeg helt ufatteligt heldig, at jeg er her på TV2 nyhederne.”