I en verden hvor troværdig, oplysende og engagerende journalistisk dækning af historier fra både ind- og udland er udfordret, er fotojournalistikken afgørende. Fordi den kan noget andet end det skrevne ord. Fotografiet dokumenterer, sætter ansigt på historier og viser, hvordan verden ser ud. Det er gennem fotojournalistikken, at man kan forstå samfund og dele af verden, man ikke selv kender. Men fotojournalistikken står over for en krise, og det har den gjort længe. Det er i hvert fald sådan fotojournalister, der står bag et opråb til Christiansborg, ser det.  

“Man er nødt til at forstå andre menneskers liv. Og det kan fotografiet give mulighed for. Det at forstå, se og opleve andre dele af verden og andre menneskers liv er en essentiel forudsætning for at kunne træffe velinformerede valg,” siger Kasper Løftgaard, en af de tre fotojournalister bag opråbet.  

Sammen med sine kollegaer, Emil Ryge og Sofia Busk, kæmper de for fotojournalistikkens overlevelse. Men det kræver handling, hvis vilkårene for fotojournalister skal forbedres.  

De tre fotojournalister er gået sammen om et opråb til Christiansborg og med en særlig stærk appel til kulturministeren: Hvis danske fotojournalister skal have den fornødne tid og de dertilhørende ressourcer for at lave ordentlig og troværdig fotojournalistik, er det nødvendigt med handling nu.  

Emil Ryge, fotograf og underviser på KBH FILM & FOTOSKOLE, rakte til Årets Pressefoto i 2025 ud til daværende kulturminister, Jakob Engel-Schmidt, med et opråb om at skabe bedre vilkår for danske fotojournalister. Selv fortæller han, at han ville få noget ud af den tid, han skulle bruge på scenen. 

“Jeg vidste, at kulturministeren ville være til stede og så tænkte jeg ‘nå, nu kan jeg lige så godt få noget ud af det’. Så inviterede jeg mig selv på kaffe i Kulturministeriet” siger Emil Ryge. 

Som stifter af nyhedsbrevet og podcasten, Dansk Dokumentarisme, var han allerede i gang med at arbejde for vilkårene i branchen. Efterfølgende henvendte han sig til sine kollegaer, Kasper Løftgaard og Sofia Busk, og sammen råber de nu både branchen og Christiansborg op.  

Hvor galt står det til? 

Før Emil Ryge, Kasper Løftgaard og Sofia Busk troppede op på Christiansborg, indsamlede de data, der tydeligt viser, hvordan det faktisk står til. Ifølge Emil Ryge var det nødvendigt at kende omfanget for at kunne råbe politikerne op.  

På et udvalg af danske medier var der i året 2000, 130 fastansatte fotojournalister. I dag er det tal reduceret til bare 26. Det er en tilbagegang på omtrent 82 procent.  

“Da vi skulle ind på Christiansborg, indsamlede vi baggrundsdokumentation for, hvor mange fotografer, der er blevet fyret. Og der er jo en enorm tilbagegang. Samtidig med det har freelance-taktserne stået mere eller mindre stille siden dengang,” fortæller Emil Ryge.  

Ifølge Kasper Løftgaard, fotograf og bestyrelsesmedlem i Pressefotografforbundet, understreger det blot vigtigheden i at lave et opråb. 

“Jeg er i tvivl om, om det er vigtigere nu, end det var for 10 år siden. Men det er bedre at gøre noget nu end slet ikke at gøre noget,” siger han. 

Kasper Løftgaard fortæller desuden, at den indsamlede dokumentation har været nødvendig for at kunne understrege problemet. Han har lavet statistikker over, hvad medierne betaler freelancere, for at gøre opmærksom på, at det faktisk har stået stille i 25 år.  

Emil Ryge frygter, at både medier og politikere ikke forholder sig til realiteten. Hvis ikke noget ændrer sig, risikerer vi at der ikke længere bliver produceret ordentlig og troværdig fotojournalistik.  

“Vi har en frygt for, at man tager det som en selvfølge, at de billeder bliver lavet. Hvis den her udvikling fortsætter, er der ikke nogen der laver de billeder - for der er ikke nogen økonomi i det.” 

I en verden fyldt med information er troværdighed guld værd 

“I en virkelighed hvor man ikke kan stole på, om et billede er ægte eller ej, bliver man nødt til at kunne stole på afsenderen i stedet for mediet. Det er derfor, fotojournalister er så vigtige. Vi er de afsendere, som man altid kan stole på,” siger fotojournalist Kasper Løftgaard. 

“Hele vores grundlag for at lave det vi laver, er, at vi ikke manipulerer,” tilføjer han. 

Både Emil Ryge og Kasper Løftgaard fremhæver, at dette er nogle af de væsentlige grunde til at kæmpe for bedre vilkår og ressourcer til fotojournalister. Fordi troværdighed er en grundsten for fotojournalister – at vise, hvordan samfundet faktisk ser ud.  

 Hvis man spørger Emil Ryge, er det måske også det, som kan blive fotojournalisternes redning. I en verden, hvor AI skaber frygt for misinformation, og det bliver sværere at navigere i, hvad der er sandt og falsk, har fotojournalisterne en stor fordel. Han og kollegaerne tror på, at den enkelte fotojournalists troværdighed kan blive værdifuld.  

“AI kan godt gå hen og blive en styrke for fotojournalistikken, fordi folk ikke stoler på alt på internettet. Nu kan det blive vores styrke, at fotografierne kommer fra nogle bestemte, dygtige og professionelle personer, man ved, at man kan stole på.” 

Fremtiden for fotojournalistikken 

Frygten for AI og misinformation er også noget af det, politikerne hæfter sig ved. Siden det første møde med Jakob Engel-Schmidt er ny kulturminister, Zenia Stampe, kommet til. Udover at have afholdt møde med Zenia Stampe, har Emil Ryge, Kasper Løftgaard og Sofia Busk også brugt tid med relevante ordførere fra øvrige partier.  

De kæmper nu for at blive en del af de kommende medieforhandlinger. De håber, at der bliver oprettet en fond, som fotojournalister kan søge, så fotojournalistik ikke altid skal være direkte finansieret af et medie.  

“Vi argumenterer for, at noget af mediestøtten, skal kunne søges direkte af udøverne - og vi kan konstatere, at pengene, hverken kommer til os eller ud til fotoafdelingerne lige nu”, siger Emil Ryge.  

For både Emil Ryge og Kasper Løftgaard handler kampen ikke kun om deres egen branche, men om samfundets adgang til troværdig dokumentation. De frygter, at fremtidens vigtige historier risikerer at gå tabt, hvis der ikke afsættes midler til den fotojournalistik, der kræver tid og ressourcer. Derfor presser de fortsat på for politisk handling. Som Kasper Løftgaard formulerer det: 

“Der skal eksistere fri fotojournalistik og funding til fri fotojournalistik.” 

Illustreret Bunker har kontaktet Kulturministeriet med en række spørgsmål, men de er ikke vendt tilbage inden deadline.