LEDER: Journalistuddannelsen står samme sted, som da den startede for 80 år siden

Den 16. september 1946 samledes 27 kursusdeltagere på Aarhus Universitet til der, der senere er blevet kendt som starten på Danmarks første journalistuddannelse.

Det første kursus findes beskrevet i en bog af journalist Richard G. Nielsen, der hedder ‘Pionererne fra 1946’.

For det at uddanne et helt hold journalister var netop banebrydende. 

Det er ikke kun journalistuddannelsen, der fylder 80 år i 2026. Det tilknyttede skoleblad gør også.

Den 8. november 1946 blev første udgave af avisen ‘stud.jour. Organ for Journalistkursus ved Aarhus Universitet’ publiceret.

Derfor er det kun naturligt, at det tilknyttede organ, der gennem tiden har været flere forskellige af og i dag hedder Illustreret Bunker, nu gør status. 

De største vendepunkter for journalistuddannelsen – fra skrivemaskiner til ChatGPT – er beskrevet i en artikel i sidste udgave af avisen, og nu vil vi tillade os at mene noget om det vendepunkt, journalistuddannelsen står ved i dag. 

Der er brug for journalister 

“Aldrig har der været kaldt på pressen som nu, da verden står for at skulle reorganisere sig på bar bund,” sagde forfatteren Johannes V. Jensen ved en forelæsning på kurset den 7. oktober 1946, ifølge Richard G. Nielsens bog.

Samme udsagn kunne man ytre i dag.

Journalistkurset blev født i tiden efter anden verdenskrig og har således fulgt en verdensorden, som flere nu mener efter 80 år er i opløsning.

Samtidig er nye teknologier kommet til, der leder opmærksomheden alverdens steder hen og kan skabe syntetisk journalistik.

Det må alt andet lige stille nye krav til uddannelsen af journalister.

Det siges, at pennen er mægtigere end sværdet.

Men i dag kan pennen skrive selv – og sættes i gang af alle med adgang til en chatbot. Og journalistens hånd kan synes overflødig.

Samtidig kan enhver publicere sit eget indhold på internettet.

Det har været et kendt problem for journalistikken i flere årtier, at selve journalisten også kan synes ligegyldig.

Men journalister er modsat tech-virksomhederne bag de nye teknologier ordentlige.

Journalister er uddanede i etik og ansvarlighed, som det ellers virker som om, ikke er blevet kodet ind i nye teknologier.

Derfor er det positivt, når DMJX så småt begynder at undervise kritisk i et af de største vendepunkter i dag: AI.

Tænk hvis vi på uddannelsen i dag slet ikke underviste i nye teknologier?

Det skal gøres ordentligt – uden at stjæle pladsen fra andet indhold på uddannelsen.

Dog er det ærgerligt, at de første egentlige AI-kurser fra skolen til studerende først kommer tæt på fire år efter ChatGPT blev allemandseje.

Hvis vi studerende skal blive kompetente i AI, er det essentielt, at underviserne også er det.

Hvis journalistudannelsen i dag stadig vil ses som pionerer, skal den kunne tilbyde undervisning i trit med tempoet på udviklingen af virkeligheden.

For aldrig har der været så meget brug for en veluddannet presse som nu, og den skal være uddannet af både kompetente undervisere og praktiksteder.