Liveredaktør: ”Der er en sult efter at mødes ude i virkeligheden”

Det er torsdag eftermiddag i mediebyen i Aarhus, og omkring halvtreds mennesker har fundet vej til en af Jyllands-Postens yderste lokaler. En intim sal med en lille scene og højt til loftet. 

Her lyser store vinduespartier rummet op. Stolerækkerne er snart fyldte, hovedsageligt af et modent publikum med kompetencestriber og høreapparater.

Der bliver krædset for de betalende fremmødte. Med loungemusik i baggrunden kan man på et hviddækket bord købe sig et glas rød- eller hvidvin eller et af de alkoholfrie alternativer, inden arrangementet begynder.  

Det føles på én gang formelt og ganske afslappet, når journalist på Jyllands-Posten Anders Redder træder op på scenen. 

“Det er dejligt at møde læsere ansigt til ansigt,” indleder han og fremhæver, hvordan publikum endelig bare skal kommentere eller stille spørgsmål undervejs. 

“Det er fedt, at vi kan snakke om tingene,” fortsætter han.  

Livejournalistikken denne eftermiddag er på mange måder som at åbne den levende avis. 

Anders Redder fortæller og sætter stemningen med billeder på et stort lærred bag sig. 

Ekspert og senioranalytiker i Tænketanken Europa, Ditte Brasso Sørensen, supplerer med fakta, tidslinjer og analyser. 

Men dér, hvor man virkelig kan mærke, at man ikke bare læser avisen, er når Anders Redder interviewer Ditte Brasso Sørensen live på scenen. 

Den efterfølgende samtale inddrager de fremmødte. Her har publikum mulighed for at stille opfølgende spørgsmål til både journalisten og eksperten.

Efter halvanden time er arrangementet slut, men selv her kan de fremmødte falde i snak med journalisten for en kort afrundende bemærkning.  

Anders Redder har lavet liveevents for Jyllands-Posten før og er glad for, at man kan få en relation til læserne gennem det fysiske møde.  

“Man kan ikke længere være et ansigtsløst medie. Det er vigtigt at bygge et community," fortæller han.

Det gør Jyllands-Posten blandt andet gennem deres koncept ‘JP-Oplev’. Her kan man både deltage som udefrakommende eller som abonnent. 

På deres hjemmeside beskriver de det selv sådan her: “JP Oplev forvandler indhold fra Jyllands-Posten til levende oplevelser. Det betyder, at du ikke kun læser avisen, men at du har mulighed for at opleve det, du læser.” 

 “Det er altid dejligt at høre noget nyt” 

Sådan lyder det fra ægteparret Svend og Elsebeth Skou, der har holdt Jyllands-Posten i mange år. 

De har begge set flere af de livejournalistiske events gennem JP-Oplev før, og de holder aktivt øje med nye interessante arrangementer i avisen.  

“Man får en stærkere følelse af, hvad der rent faktisk sker ude i verden, end når man læser avisen,” lyder der fra Svend Skou, der også er glad for at møde journalisterne i virkeligheden. 

Han mener, at det er med til at styrke hans  egen tillid til mediet.   

“Hvis jeg læser en artikel i avisen med en journalist, jeg har mødt her, så får jeg lidt mere tillid til det," sig Svend Skou.

Skabelsen af et “community” 

I et mere og mere fragmenteret mediebillede står journalistikken over for en kamp om opmærksomheden. 

Ifølge rapporten ‘Audience Engagement i praksis: Hvordan danske publicistiske medier arbejder med at nå deres målgrupper’ fra DMJX (2021) er der et øget fokus på relationsopbygning i de adspurgte medier. 

Det er vigtigt for medierne at få brugerne til at engagere sig i deres journalistik.  

“Relationsopbygning indebærer her, at brugeren møder journalistikken i form af en person snarere end en institution. Det handler om at gøre afstanden mellem brugere og journalister mindre,” står der i rapporten.  

På Politikens liveredaktion kan man mærke en udvikling i liveformatet. 

“Vi har fået en stigende konkurrence, fordi flere mediehuse har fået øjnene op for livejournalistik,” siger Marie Andersen, der er projektleder på Politiken Live. 

Udviklingen kan også ses hos journalisterne selv, der i højere grad interesserer sig for livejournalistik. 

"De har fået øjnene op for, hvad det kan at stå foran læserne. Det giver en 'aha-oplevelse' at se, at man også gør det for nogen," siger Marie Andersen. 

Men ifølge Marie Andersen skal man ikke tro, at det bare er et quickfix at lave livejournalistik, og så har man skabt noget brugerengagement. 

“Det kan ikke bare være et appendiks på noget journalistik. Hvis det skal virke, så skal det tænkes ind fra starten af,” mener hun.  

Livejournalistik er en del af DNA’et hos Zetland 

På Zetland arbejder man benhårdt med forholdet til læserne, og dette gøres særligt gennem et fokus på livejournalistik.  

“Zetland har jo lavet liveshows, før vi blev en daglig avis, så det er jo virkelig en del af DNA’et at samles om journalistikken in real life.” 

Sådan lyder det fra liveredaktør Merian Garde Gräs, der har arbejdet for netavisen i seks år. 

Siden sommeren 2025 har hun været redaktør på liveredaktionen og planlægger og faciliterer liveevents samt værtstræner for Zetland på fuldtid.  

På Zetland går man på mange måder all in, når det kommer til relationen mellem netavisen og brugerne. 

Nogle gange med intime arrangementer som en fredagsbar med fællessang og journalistiske talks. 

Andre gange på de helt store scener med arrangementer som Zetland Live. Et sceneshow, hvor journalistiske historier bliver fortolket.  

“Vores livejournalistik er en genre for sig,” siger hun. 

“Det gælder om at fortælle historierne på scenerummets præmisser. Sluk lyset, når du interviewer Jacob Mark om at blive blind, fortæl finanskrisen med klassisk musik, bliv afbrudt af Nødbremsen før et indslag om aktivismens historie. Show don’t tell,” siger Merian Garde Gräs.  

“Det må ikke blive kedeligt” 

Kreativiteten bliver sluppet løs, når det kommer til at engagere brugerne og deres sanser. Her bruges underholdning som greb til at formidle journalistikken. 

Merian Garde Gräs henviser til Christen Kold, en pioner inden for fri- og højskolebevægelsen, der sagde, “først oplive, så oplyse”. 

Hvis man kan vække folks sanser og følelser, bliver publikum, ifølge Merian Garde Gräs, mere modtagelige over for den viden, man gerne vil kommunikere.  

“Vi tror på, at når vi mærker noget sammen i samme rum og bliver påvirket, så er der resonans, som vi kan bruge til at starte samtaler og forbinde os til hinanden,” siger hun.  

Merian Garde Gräs kan også mærke opbakningen til arrangementerne fra Zetlands læsere. 

“Der er en sult efter at mødes ude i virkeligheden,” forklarer hun. 

Zetland har planer om at fortsætte deres store fokus på livejournalistik. I september holdt netavisen en ambassadørkampagne, der skulle samle nye medlemmer. 

Det blev en succes, og nu kan Zetland blandt andet prioritere endnu flere ressourcer på at sprede deres livejournalistik ud i landet.  

En fysisk fremtid? 

Selvom der ikke er lavet mange studier specifikt om livejournalistik, er der alligevel nogle tendenser, der peger på formatets relevans.  

Adjunkt på DMJX Signe Kammersgaard Müller, der underviser i brugerforståelse, mener, at fysiske events som livejournalistik kan få en endnu større betydning i fremtiden. 

“Det har vist sig ikke at lykkes at få aktiveret den yngre generation online,” siger hun og refererer til rapporten ‘Hvad unge mener, at de bør - og hvad de faktisk gør - med medier’ fra 2026, som hun har været med til at udarbejde. 

Her fremgår det, at det er de færreste af de adspurgte 18-35-årige, der interagerer med det nyhedsindhold, de ser på nettet. 

“Sociale medier er fora for information, ikke interaktion,” står der i rapporten. 

Rapporten henviser også til anden forskning, der har vist, at de fysiske, personlige samtaler er danskernes foretrukne måde at interagere omkring nyheder på.

At gøre journalistikken til et fysisk arrangement kan altså potentielt være en måde at aktivere den unge målgruppe og få flere danskere ind i den offentlige samtale.