Jacob Kragelund søger retfærdigheden: “Kalder du dig selv direktør, må du også stå til ansvar”

I de nu over 100 afsnit han har lavet for DR, har Jacob Kragelund og Kontant-redaktionen de sidste syv år været med til at afsløre og dække alverdens svindel, snyd og bedrag i det danske samfund. 

Og som undersøgende journalist har Jacob Kragelund sin retfærdighedssans med sig helt ud til fingerspidserne, når han går på arbejde som vært på det mangeårige DR-format.  

“I journalistikken mener vi jo helst ikke noget om noget som helst - men jeg tænker da tit, om det virkelig kan passe, at en virksomhed kan gøre, som den gør og sådan ret åbenlyst bare snyde folk,” fortæller Jacob Kragelund. 

Der er ofte tale om kriminelle forhold, når Jacob Kragelund og resten af Kontant-holdet tager ud for at dække en sag. Og det er især det, der får retfædighedssansen til at boble i ham. Når uskyldige mennesker bliver svindlet og ikke får den hjælp, de burde. 

“Den der følelse af at noget ikke er i orden, den fylder meget på Kontant, fordi den fylder i os alle - ikke?” siger Jacob Kragelund. 

Ofte er det også en selvstændig pointe i Kontant, at politiet burde være inde over en given sag. Det er ikke kun missionen at finde snyd og svindel men også at finde huller i osten rent samfundsmæssigt. Finde noget der burde være mere ulovligt, forklarer Jacob Kragelund om programmerne.

“Vil du være den nye vært på Kontant?” 

Jacob Kragelund virker måske i dag for mange som indbegrebet af Kontant-programmerne. Men for syv år siden lå det ikke ligefrem i kortene, at han skulle være den nye vært på programmet. 

Jacob Kragelund er på ferie med sin familie, da DR ringer og spørger, om han vil være den nye Kontant-vært. DR er ikke en ukendt arbejdsplads for ham. Han har været der i mange år, men har på det her tidspunkt haft en afstikker i fire år, hvor han har lavet dokumentarer for TV 2.  

“Det første jeg tænkte var egentlig, at jeg gerne ville blive hos TV 2, men efter nogle snakke frem og tilbage med DR endte jeg til sidst alligevel med at takke ja. Det var for spændende en opgave at sige nej tak til,” fortæller han.

Jacob Kragelund er uddannet fra Journalisthøjskolen i 2002. Siden har han arbejdet som tilrettelægger og redaktør på forskellige programmer fra DR og TV 2, og så har han en bred portefølje af værtsroller. Han er TV-prisvinder, har været nomineret til Billed-Bladets TV-guld og endda også til Cavlingprisen. 

Nu er han aktuel med endnu en sæson af Kontant. Programmet, der er et forbrugermagasin, undersøger sager, hvor kunder eller forbrugere er blevet svindlet, snydt eller uretfærdigt behandlet. 

Retfærdighed og ordentlighed - men ikke hævntogt

Når man beskæftiger sig med journalistik og går ind i sager, der er på kant med loven, hører der, ifølge Jacob Kragelund, samtidig også nogle dilemmaer med. Kontant skal ikke kun være et underholdningsprogram, hvor der bliver udpeget en skurk, og hvor Jacob Kragelund er detektiven eller helten. Der skal også være plads nuancerne.

Desuden er han, og resten af holdet bag Kontant, uafhængige af politiet og opfører sig ikke som deres forlængede arm. Men hvordan kan man være sikker på, at man for eksempel udpeger den rigtige skurk, når man netop ikke er politiet? 

“Det er helt afgørende, at vi har dokumentation for vores kritik. Vi er jo ikke et rygteprogram. Man skal være helt sikker på, hvem der er skurken, og her er grundig forelæggelse helt centralt,” siger Jacob Kragelund.

Selvom han er med på, at Kontant ikke ønsker at kede seerne, må det ikke gå ud over den journalistiske ordentlighed.  

Og netop ordentligheden er også noget af det, der, på trods af Jacob Kragelunds stærke retfærdighedssans, helst skal fremgå af Kontant-programmerne, hvor han gerne vil møde de medvirkende med ro og en oprigtig nysgerrighed. 

“Jeg er aldrig nogensinde på hævntogt, og jeg står ikke og råber og skriger af folk,” siger han. 

Men ordentligheden og roen kan dog alligevel godt blive sat på prøve, når Jacob Kragelund skal konfrontere den kritiserede part i programmerne.  

“Jeg giver dem en chance, men jeg søger jo de ting, som ikke giver mening i deres argumentation, konfronterer dem med det og spørger dem, om ikke man burde vide bedre, når man kalder sig selv for direktør - og måske endda har fed løn og firmabil til. Gør man det, må man også kunne stå til ansvar,” siger Jacob Kragelund.

Uretfærdigheden findes også i de små historier 

Ifølge DR selv modtager Kontant-redaktionen årligt over 5000 henvendelser fra seere, der mener, at der burde laves et program om lige præcis deres sag. Men med kun 16 programmer per sæson er der langt fra plads til, at alle stemmer kan blive hørt, og der stilles derfor store krav til selve udvælgelsesprocessen på redaktionen. 

“Et af vores vigtigste parametre når vi skal udvælge historier, er, at det skal betyde noget for mange. Det er vigtigt, at seerne kan identificere sig i den problemstilling, vi viser,” fortæller Jacob Kragelund.

Han understreger også det vigtige i, at Kontant-programmerne skal rumme et diverst udvalg af sager. Der kunne laves 16 programmer om forsikringssvindel hver sæson, men “det ville jo nok blive for meget,” forklarer han.  

I stedet forsøger redaktionen at favne bredt, og her behøver sagerne ikke at være for svimlende beløb. 

“Det kan lyde som en kliché, men vi forsøger virkelig at tage folks problemer alvorligt, uanset hvor små de må være. Hvis nok mennesker oplever et problem, kan det godt  være en Kontant-historie,” siger Jacob Kragelund. 

Sager, der på overfladen måske virker små, kan nemlig sagtens gemme på stor uretfærdighed. 

“Man kan da godt sige, at det er en mindre historie, når en dreng får serveret gammel kylling på KFC, men derfor er det sgu da stadig ikke i orden,” siger han. 

“Og KFC-historien endte jo så faktisk med at blive stor, fordi vi fandt ud af, at KFC systematisk fuskede med datomærkning på deres kylling i Danmark,” fortsætter Jacob Kragelund.

Han fortæller, at de mindre historier især kan blive bangers i forhold til at tilfredsstille en nysgerrighed på de sager, der sker for helt almindelige mennesker. 

“Når man går på Journalisthøjskolen, så vil man jo gerne fælde den næste minister og afsløre en Watergate. Men nogle gange kan det virkelig også bare noget at afsløre, at det er chefen for rengøringsfirmaet, der stjæler af slikket i kundernes køkkenskabe,” siger han.

De dramatiske slut-interviews 

Fælles for Kontant-programmerne er, at de ofte har et konfronterende interview med den kritiserede part til slut. Der er et dramatisk element i det, men det er primært for at give alle parter en fair behandling, forklarer Jacob Kragelund.

“Vi opfordrer altid modparten til at stille op til interview. Jeg synes virkelig, at de interviews kan noget, og det er jo især dér, vi kan nuancere programmet,” siger han. 

Ifølge Jacob Kragelund er det helt ideelle scenarie for programmet, når den kritiserede part får lov til at komme til orde med sin egen side af sagen i et interview lavet face-to-face med ham.

“Det er den bedste måde at gøre det på - for alles skyld. Det er jo lidt tamt de gange, jeg skal stå til sidst i programmet og læse et fire linjers svar op fra dem i stedet,” forklarer han. 

Selvom slutinterviewet ofte er de enkelte programmers dramatiske klimaks, hvor dokumentation på snyd, løgn og bedrag forelægges, er det afgørende for Jacob Kragelund, at programmet også her beholder sin saglighed og ordentlighed. 

“Målet med slutinterviewet er jo ikke, at de lægger sig grædende ned og siger undskyld. Jeg vil hellere have, at de selv finder skovlen frem og graver hullet dybere og dybere. Og det hjælper jeg dem gerne med,” siger han. 

Det vigtigste mål med Kontant er dog, ifølge Jacob Kragelund, egentlig ikke så meget at udstille svindleren, som det er at prøve at hjælpe seerne derude med at undgå svindel i første omgang. 

“I situationer med sager hvor det ender galt, skal der ofte ikke så meget til for, at det kunne være forhindret. Så hvis vores programmer kan hjælpe til, at nogen undgår at falde i fælden, er det rigtig godt.”