At vokse med opgaven: 8. semesterstuderende deler deres erfaringer fra praktikforløbet

Christoffer Møller og Anne Dokkedahl Jensen går begge på 8. semester på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. De har begge gået de mange trin op mod undervisningslokalerne, spist maden fra den samme kantine, haft de samme undervisere.  

De har begge snart færdiggjort den samme uddannelse, og blikket er vendt mod den branche, de snart bliver en del af. Men selvom de har vidt forskellige oplevelser med fra praktikforløbet, har de undervejs gjort sig mange af de samme erfaringer. 

Man lærer af at gøre 

Både Christoffer Møller og Anne Dokkedal Jensen står tilbage med følelsen af at have færdigheder med sig fra undervisningen, men at praktikforløbet i sin kerne har været ét langt udviklingsforløb - både personligt og fagligt.  

Selv husker Christoffer Møller, hvordan praktikperiodens udfordringer bidrog til den faglige udvikling, der i dag gør, at han føler sig sikker på egne evner.  

“Jeg tror simpelthen ikke, at der er nogen praktikanter, der ikke kommer til at få følelsen af, at man er på dybt vand. Men vi kan altså godt svømme,” siger han.  

Samtidig har forløbet også ført til en erkendelse af, at der er mange måder at arbejde journalistisk på. 

“Jeg plejer at sige, at alt ikke behøver at være Weekendavisen-journalistik, nogle gange kan mindre også gøre det,” siger Christoffer Møller.

Begge er erfaringer, han gjorde sig under praktikforløbet, og de står nu som bekræftelser af den udvikling, han har gennemgået.  

Anne Dokkedal Jensen dumpede sin EU-eksamen på fjerde semester, og var derfor overrasket, da hun fik en praktikplads i Europa-Parlamentet. Selvom hun stadig har svært ved at sætte en finger på, hvad det præcist var, der fik hende til at søge stillingen, står hun nu på den anden side med stor taknemmelighed over, hvad oplevelsen har givet hende. 

“Det var det sjoveste halve år i hele mit liv. Det er virkelig en læringskurve, der er fucking stejl, men man lærer alt muligt, man ikke ved på forhånd,” forklarer hun. 

Derfor er det også hendes erfaring, at det oftest ender godt, hvis man giver sig selv chancen for at lære af at gøre. 

“Jeg tror bare, at lysten til at ville lære noget og at være nysgerrig og ville blive klogere er væsentligt vigtigere end at vide alt om EU på forhånd,” siger Anne Dokkedal Jensen. 

Baby, barsel – bagud? 

Tre gange skulle Christoffer Møller med til praktikmesse, før han landede praktikpladsen hos Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune.  

I første praktiksøgningsrunde tog han mest af alt med for at se, hvordan messen fungerede. Han vidste nemlig allerede på det tidspunkt, at han ikke skulle søge en praktikplads ligesom sine medstuderende, da han skulle på et semesters barselsorlov.  

Tilbage fra barsel deltog Christoffer Møller i sin anden praktiksøgningsrunde, men endte med ikke at få en praktikplads. Han var derfor nødsaget til at tage et halvt års orlov fra studiet. Ventetiden gjorde ham nervøs for, om det ville blive sværere at få en praktikplads. 

“Jeg kan huske, at jeg tænkte: Okay, nu har jeg været væk fra det i så lang tid, at jeg slet ikke er aktuel for arbejdsgiverne. Men sådan var det overhovedet ikke,” siger Christoffer Møller.   

Han havde altid tænkt, at praktiksøgningen skulle tage udgangspunkt i hans interesse for politik. Han havde derfor haft Jyllands-Posten som sin førsteprioritet, og tilmed gjort sig tanker om at søge praktik ved EU-Parlamentet. 

Dog var han som nybagt far begrænset til området omkring Aarhus. I tredje runde af praktiksøgningen takkede han derfor ja til en praktikplads i kommunikationsafdelingen i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune. 

Her har Christoffer lavet alt fra pressearbejde og videoproduktioner, opslag til den øverste ledelse og til SoMe, samt skrevet artikler til sundhedsmagasinet Vital, der postomdeles til alle ældre i Aarhus over 60 år.  

“Der har været en meget bred vifte af arbejdsopgaver og en høj grad af selvbestemmelse. Så jeg kunne også selv byde ind med det, jeg havde lyst til at lave,” fortæller han.  

Ind i EU’s maskinrum 

Anne Dokkedahl Jensens drivkraft i praktiksøgningen var mest af alt lysten til at prøve noget sjovt og tage til udlandet. Det var også grunden til, at hun søgte stillingen som kommunikationspraktikant for Moderaternes Stine Bosse i Europa-Parlamentet, før den ordinære praktiksøgningsrunde gik i gang.  

Det var derfor også uden den store viden om, hvad der ventede hende, at hun tog ned til EU’s hovedkvarter, og her blev hun positivt overrasket.  

“Man får lov til at komme ind i sådan en helt speciel form for ‘danskerboble’ hvor alle kender hinanden. Man har nogle virkelig, virkelig, virkelig lange arbejdsdage, men jeg har aldrig haft den slags overskud før til også at drikke øl om aftenen og gøre det hele igen dagen efter,” fortæller Anne Dokkedal Jensen. 

Inde bag de gigantiske glaspartier kredsede arbejdet sig hovedsageligt om gennemgangen af partiets linje vedrørende beslutninger og lovforslag i forbindelse med Europa-Parlamentets månedlige afstemninger. Alligevel oplevede Anne, at praktikantjobbet inkluderede meget andet. 

“Det, jeg lavede rigtig meget af, var SoMe – både opslag på LinkedIn og Instagram. Så skrev jeg debatindlæg og skriftlige interviewsvar. Så jeg synes faktisk, det har været meget alsidigt,” fortæller hun.  

Det halve år i Bruxelles vækkede i den grad begejstring hos Anne Dokkedal Jensen, der endte med at få oprettet en stilling som kommunikationspraktikant for Moderaterne på Christiansborg. Her tilbragte hun det efterfølgende års praktik.  

Overgangen fra Bruxelles til Christiansborg gjorde det tydeligt, at det halve år havde udviklet hende, både personligt og fagligt. 

“Jeg havde meget mere selvtillid, da jeg startede på Christiansborg, fremfor da jeg startede i Parlamentet,” siger hun.  

Anne Dokkedal Jensen arbejder stadig som presserådgiver for Stine Bosse, og regner med at gøre det de næste tre år, frem mod Europaparlamentsvalget i 2029.  

Hvilken slags journalist vil man være? 

Undervejs i deres praktikforløb har begge reflekteret over, hvad deres personlige og faglige udvikling under praktikken kunne betyde for deres efterfølgende muligheder i mediebranchen.  

I tredje praktiksøgningsrunde stod Christoffer Møller over for en vigtig beslutning. Valget stod nemlig mellem Horsens Folkeblad og Sundhed og Omsorg, og det satte gang i en afvejning af, hvilke værktøjer han ønskede at stå med på den anden side af journalistuddannelsen. 

“Det er jo ikke let at få et job. Og det står nok ikke til at blive bedre lige foreløbig. Så det var helt sikkert en kalkule, jeg havde inde i hovedet, at hvis jeg tager noget herovre, så får jeg en lidt bredere profil og vil have god erfaring til at kunne søge flere job,” forklarer Christoffer Møller.  

For Anne Dokkedahl Jensens vedkommende lå overvejelserne i, om de muligheder, hun havde valgt til, kunne skade hendes journalistiske neutralitet. 

“Jeg har da klart været en lille smule nervøs for, om der kommer til at hænge et prædikat over mit hoved, hvor der står, at jeg er biased, fordi jeg har arbejdet hos Moderaterne så længe,” siger Anne Dokkedal Jensen.  

Alligevel har hendes udvikling gennem praktikforløbet været en øjenåbner for netop, hvor mange måder man kan være journalist på.  

“Jeg er ikke så nervøs for, at der er noget, jeg ikke kan senere, for jeg tror på, at det er så divers en branche, at rigtig mange kommer med noget forskelligt,” siger hun.