‘Myrepigerne’ viser, at den gode historie godt kan gemme sig i det helt små

“Fuck. Hvad fanden gør vi?” 

Det var dét spørgsmål, Ida Bæk og Nikoline Dalsgaard Sørensen stillede hinanden, da de som afslutning på Journalistisk Metode 3 i foråret trak undertemaet ‘innovation’ til deres eksamen i forsvar og bæredygtighed. 

“Vi gik virkelig i baglås,” husker Ida Bæk. 

De første dage beskriver de som ét stort og uoverskueligt researcharbejde. For hvor begynder man lige, når man skal finde noget, der både er nyt, bæredygtigt og journalistisk interessant? 

På et tidspunkt får de den idé, at der må findes nogle forskningspriser, der kan pege dem i en retning. Det ene link tager det andet, og pludselig falder de over Ida Cecilie Jensen, der har forsket i bakterier og svampe fra myrers fodspor. 

“Det er virkelig et held, at vi fandt hende. Det er ikke, fordi vi bare tænkte: ‘Nu vil vi gerne skrive om myrer’,” fortæller Ida Bæk. 

De ringer med det samme til Ida Cecilie Jensen, eller Myre-Ida, og allerede dagen efter cykler Ida Bæk og Nikoline Dalsgaard Sørensen ud for at besøge hende i Skejby, hvor hun viser både myrer og de små, men vigtige, myrefodspor frem. 

Her begynder historien endelig at åbne sig. 

Fra myrefodspor til fremtidens landbrug 

Ida Cecilie Jensen fortæller, hvordan bakterier fra myrernes fodspor potentielt kan bruges i biologisk afgrødebeskyttelse som et alternativ til syntetiske pesticider. Det får Ida Bæk og Nikoline Dalsgaard Sørensen til at spidse ører. 

Flere medier har allerede skrevet om Ida Cecilie Jensens forskning i myrerne, men næsten ingen har beskæftiget sig med den større historie om biopesticider. 

“Vi tænkte selv sådan: ‘Hvorfor er der ikke flere, der snakker om det her?’ Det er jo sindssygt smart,” fortæller Nikoline Dalsgaard Sørensen. 

De begynder at ringe til landmænd, forskere, pesticideksperter og interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer. Det, der begyndte med nogle mikroskopiske fodspor, peger pludselig ind i større spørgsmål om pesticider, økologisk landbrug og størrelsen på fremtidens landbrugsudbytte. 

“Jeg tror, det kom bag på os, hvor stort det her emne var,” siger Ida Bæk. 

Til en vejledning spørger deres underviser, hvad det egentlig er, de har gang i. 

“Vi er i gang med at redde landbruget,” svarede de. 

“Grib knoglen” 

Undervejs i processen lærer de to journaliststuderende en masse om myrer og biopesticider, som de aldrig troede, de skulle vide. Men de lærer også, at de mennesker, der ved enormt meget om et specifikt emne, ofte gerne vil fortælle om det. 

Ida Cecilie Jensen viser sig at være meget villig til at hjælpe og svarer hurtigt, når de ringer med opfølgende spørgsmål eller beder hende dobbelttjekke tekniske detaljer. Det samme gælder flere af de andre kilder, de opsøger. 

“Jeg tror, det er en fordel at vælge noget meget niche, som nogen synes er det vigtigste i hele verden. Så vil de gerne hjælpe og snakke,” siger Nikoline Dalsgaard Sørensen. 

Det kan være intimiderende at ringe til en ekspert, en interesseorganisation eller en presserådgiver, erkender hun. Men ofte er det netop samtaler med mennesker, der brænder for et område, der sender researchen i en uforudset retning. 

Deres råd til andre journaliststuderende er derfor ganske enkelt. 

“Grib knoglen og ring til folk. Det værste, man kan få, er et ‘nej’,” siger Ida Bæk. 

Den store historie kan begynde i det små 

Mens andre arbejder med cyberteknologi, bliver Ida Bæk og Nikoline Dalsgaard Sørensen kendt som ‘myrepigerne’. Men en af deres erfaringer fra projektet er, at et journalistisk emne ikke behøver se stort og højtflyvende ud fra begyndelsen. 

“Det behøver ikke at være revolutionerende for hele verden,” siger Ida Bæk. 

Det nichede kan sagtens være et udgangspunkt. Hvis man er vedholdende og tør blive i researchen, selv når den bliver teknisk og uoverskuelig, kan den lille historie vise sig at åbne noget langt større. 

Det var først, da Ida Bæk og Nikoline Dalsgaard Sørensen tog ud for at se på myrer og høre om deres fodspor, at de begyndte at forstå, hvordan historien om det lille dyr kan få indflydelse på nogle af de store udfordringer for dansk landbrug. 

Projektet ‘Bliver myren landbrugets tætteste allierede?’ vinder Bunkerprisen, fordi Ida Bæk og Nikoline Dalsgaard Sørensen viser, hvad der sker, hvis man tør tage et tilsyneladende lille emne alvorligt og researche sig langt nok ned i det til at opdage den store historie. 

Læs ‘myrepigerne’s projektet på resonans.dmjx.dk