80 år med journalistuddannelsen: Journalistik er “vigtigere end nogensinde”

1946: Journalistkurserne begynder i Danmark

De første organiserede journalistkurser starter i Aarhus i 1946 som et samarbejde mellem Aarhus Universitet og pressens organisationer, som et tilbud for de nye journalistelever ved siden af deres praktiske treårige uddannelse på aviserne. 

Undervisningen er praksisnær og styret af branchen selv. Der er fokus på nyhedsskrivning, interviewteknik og presseetik – ikke akademisk teori. 

Uddannelsen tager udgangspunkt i det praktiske håndværk og mediernes egne behov. 

Kurserne bliver fundamentet for det, der i 1962 udvikler sig til Danmarks Journalisthøjskole. 

1962: Et fag bliver en institution 

Danmarks Journalisthøjskole (DJH) oprettes i Aarhus. Danmarks Journalisthøjskole bliver oprettet, og skolen bygger direkte videre på kurserne fra 1946 og gør journalistuddannelsen til en mere fast del af uddannelsesforløbet. Et ophold på skolen bliver obligatorisk som led i journalistuddannelsen. 

Journalistuddannelsen varer fire år og har til formål, at eleverne bliver ansat på aviser, radio og tv. 

Journalist Kurt Strand, der selv har gået på DJH, fortæller, at aviserne i mange år blev betragtet som den “rigtige” journalistik. 

“Da jeg selv skulle i praktik i 1977, kunne man ikke være fuldtidspraktik på for eksempel DR. Man skulle også i praktik på en rigtig avis,” siger han. 

Uddannelsen er bygget op, så man har 2,5 års undervisning på skolen af undervisere. Derefter har man 1,5 års praktik på en redaktion. Der bliver optaget omkring 230 elever årligt på uddannelsen efter en optagelsesprøve.

1971: Uddannelsen bliver overtaget af staten 

Staten overtager Danmarks Journalisthøjskole, og i 1973 flytter Danmarks Journalisthøjskole adresse. Skolen skifter adresse fra Asylvej, hvor de delte bygninger med Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet, til de nyanlagte bygninger på Olof Palmes Allé i Aarhus. Nu får skolen sine egne bygninger.

1998: Konkurrence ændrer spillet, og Illustreret Bunker udgiver for første gang

Der åbnes to nye journalistuddannelser i Danmark. Én ved Syddansk Universitet og én ved Roskilde Universitet. Uddannelserne bliver oprettet, fordi Danmarks Journalisthøjskole bliver kritiseret for at være for ensidig og venstreorienteret. 

Journalistuddannelsen på Syddansk Universitet minder på flere områder om modellen fra Danmarks Journalisthøjskole med optagelsesprøve og praktik. 

På Roskilde Universitet bliver uddannelsen bygget mere akademisk op med fokus på teori kombineret med praktik. 

Samme år udkommer første udgave af Illustreret Bunker. 

2000’erne: Internettet vælter det hele

Internettet og dets massive indflydelse bliver ved med at vokse igennem 2000’erne. Internettet får også en kæmpe påvirkning på journalistikken. Nyhedsstrømmen bliver konstant. Abonnenterne på aviserne falder, fordi læserne kan finde indhold gratis på nettet. Løssalget i butikkerne daler kraftigt. Journalister skal nu skrive, filme, klippe og publicere – ofte på én gang. 

Kurt Strand peger også på, at internettet ændrede journalistens rolle markant. 

“Det har jo ændret journalisten fra at være dem, der næsten havde monopol på at bestemme, hvad der skulle ud i det offentlige rum, til at alle i princippet kan kommunikere hvor som helst, når som helst og om hvad som helst,” siger han. 

Uddannelsesleder for journalistuddannelserne på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Henrik Berggren, påpeger, at teknologiske fremskridt både har påvirket og fortsat påvirker branchen og uddannelsen. Samtidig understreger han, at de grundlæggende journalistiske værdier i undervisningen er uændret. 

“På grund af den teknologiske og markedsmæssige udvikling har der været masser af skift. Jeg gik selv på skolen i 80’erne, og da jeg gik til optagelsesprøve, skrev vi på en skrivemaskine. Men de grundlæggende journalistiske dyder og etik er uforandret,” siger han. 

2008: DMJX bliver til 

Danmarks Journalisthøjskole fusionerer med Den Grafiske Højskole, der blev grundlagt i 1941, under det nye navn Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. De to uddannelsesinstitutioner fortsætter i fire år med selvstændig styring, hvor Den Grafiske Højskole ændrer navnet til Mediehøjskolen, og Danmarks Journalisthøjskole beholder sit eget navn. 

Journalistikken møder design, foto og visuel kommunikation. 

2010’erne: Multimediernes indtog og tillidskrise

Facebook og senere Instagram bliver centrale platforme, som vi oplever i dag. Mange nyheder flytter sig over på de sociale medier, og mediebrugerne får flere af deres daglige nyheder igennem dem. Det er især de unge, som bliver påvirket af platformene. Her spiller influencere og internetpersonligheder en kæmpe rolle. 

Journalister kæmper derfor ikke kun om at bringe nyhederne først, men også om brugernes opmærksomhed på sociale medier. 

På grund af den store indflydelse fra sociale medier er arbejdet og formidling på platformene også blevet en fast del af skoleskemaet, fortæller Henrik Berggren. 

“Der arbejdes med formidling på sociale medier i flere forløb. Det er en del af Journalistisk Metode og brugerforståelse-forløbene,” siger han. 

Fake news bliver samtidig også en reel udfordring. Journalistikkens troværdighed på den internationale scene er ikke længere givet. Under den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016 og coronapandemien øges debatten om falske nyheder for alvor.

Men selvom tilliden til medierne er udfordret flere steder i verden, mener Kurt Strand stadig, at stærke medier spiller en afgørende rolle. 

“Det er vigtigere end nogensinde, at der er medier og journalister, man kan stole på,” siger han. 

2020’erne: AI banker på døren og udflytningen fra bunkeren

DMJX i Aarhus flytter fra den gamle “Bunker” på Olof Palmes Allé til skolens nye bygninger i Katrinebjerg. Men ikke kun bygningsfundament ændres. Også journalistikkens. Kunstig intelligens begynder nemlig at kunne producere journalistisk lignende indhold. 

Med lanceringen af ChatGPT i 2022 begynder en ny æra i den digitale verden. Kunstig intelligens bliver en ny del af hverdagen. Journalister får et nyt værktøj, men de får måske også samtidig en ny journalistisk konkurrent. De studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole begynder at få undervisning i kunstig intelligens, og i stedet for at gøre emnet til et tabu bliver det en fast del af uddannelsen. 

“Vi kommer til at have mere fokus på, hvordan man bruger AI som noget læringsudviklende. Det bliver et journalistisk værktøj. Det er indlysende, at det kan bruges. Man skal bare passe på med ikke at overdrage de studerendes arbejde til kunstig intelligens,” siger Henrik Berggren. 

Han mener, at kunstig intelligens både kan gavne og forny journalistikken. Men det er vigtigt at være opmærksom på de risici, der følger med, understreger han. 

2026: 80-års jubilæum

80 år siden de første journalistkurser i Aarhus. Fra mesterlære på redaktionerne til en moderne medieuddannelse.

Fra skrivemaskiner til digitale platforme og kunstig intelligens. 

Journalistuddannelsen har udviklet sig i takt med en branche, hvor teknologi og nye medier igen og igen har ændret måden, journalistik bliver produceret og formidlet på. 

I dag optages hvert år 224 journaliststuderende på DMJX. 

Trods store forandringer mener uddannelsesleder Henrik Berggren stadig, at journalistikkens grundlæggende rolle består. 

“Nogle mediehuse har været her i hundredvis af år, og de kommer også til at være her om 10 år. De vil stadig spille en vigtig rolle i den offentlige samtale,” siger han.