Bogreoler, pink tøj og popstjerner med cigaretter: Kultur er alt det, vi gør uden at tænke over det

Iblandt sektioner som POLITIK, SAMFUND, ERHVERV og DEBAT er den mere frie og små-udefinerbare, KULTUR. Den gren på medietræet, der stikker i alle retninger.

KULTUR-sektionen hører mange medier til.

Den rummer kunst og kultur, men også samfund og vi menneskers adfærd. Den bevæger sig i et spændingsfelt, der kan bruges som en afspejling af den tid, vi lever i og som et vindue til den tid, der har været. 

Ordet ‘kultur’ stammer fra det latinske ord ‘cultura’ og betyder dyrkning. Kultur er altså noget, vi dyrker og tillærer os, noget vi former og opretholder. Måden, vi behandler andre mennesker på, agerer og reagerer, vores traditioner og vores værdier. Vi ser kulturen i alt det menneskeskabte omkring os, da det er et afkast af en kultur. 

I kulturjournalistikken får tempoet lov at blive skruet ned, og læseren får verden forklaret i et langsommere, mere dybdegående tempo, der giver plads til sammenhæng, årsag og betydning.

Det var love at first sight.

“Kultur er jo nok i virkeligheden alt det, der er. Alt det menneskeskabte, som vi forbruger, vi indtager, tænker over og taler om,” siger kulturjournalist, Chris Pedersen.

Chris Pedersen er 48 år. Han er barn af arbejderklassen og er vokset op i den østfynske havneby, Kerteminde.

“Det var dengang, hvor man ikke havde internet, men der var magasiner. En dag, da jeg var teenager, står jeg nede i kiosken og pludselig ser jeg et amerikansk Vogue,” fortæller Chris Pedersen.

Siden har kærligheden til kulturformidling, kombineret med en interesse for antropologi og sociologi, bragt Chris Pedersen forbi flere indiemagasiner. I dag er han aktuel i DR’s kulturpodcast, Popsmart. I podcasten undersøger han, i samarbejde med en udvalgt og oplagt gæst, aktuelle tematikker i populærkulturen. 

“Hvorfor gør vi som vi gør?. Hvorfor går folk i én retning og ikke i en anden? Det er det, jeg synes er spændende ved kultur,” siger Chris Pedersen.

At stikke fingeren i luften og mærke, hvad der sker.

I et afsnit af podcasten ’ Popsmart ’, dykker Chris Pedersen sammen med kulturjournalist Johanna Kinnock ned i bogreolen som identitetsmarkør. En ide, der opstod, fordi et mønster dukkede op igen og igen. Bøgerne var über alles.

“Har du set noget så mange gange, så er der en historie,” siger Chris Pedersen. 

For Chris Pedersen ligger historien ikke i selve bogen eller i farven, men i årsagen. I hvorfor’et.

“Jeg har ikke skrevet meget om farven pink, men jeg har altid interesseret mig mere for, hvorfor vi tager pink tøj på” siger Chris Pedersen.

At lede efter mønstre er også en metode Bodil Skovgaard, kulturjournalist og litteraturanmelder på Dagbladet Information, benytter sig af. Og i mønstrene opstår undren.

“Jeg kan for eksempel spørge mig selv, hvad det er, der foregår med, at alle popstjerner bruger cigaretter i deres markedsføring,” siger Bodil Skovgaard. 

Bodil Skovgaard har en kandidatgrad i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og Universidad de Chile, Santiago de Chile.

“Litteratur og malerier er jo den måde, vi giver mening til os selv på som mennesker og individer i et samfund,” siger Bodil Skovgaard. 

For hende er kunsten et arkiv af følelser, fornemmelser og sprog en måde at registrere de store bevægelser i verden på.

“Kultur er det indre liv af en verden, der ellers er tal og fakta, våbenhvileforhandlinger og statistik,” fortæller Bodil Skovgaard.

En måde at forstå os selv på

“Jeg synes kulturjournalistikken handler om, hvem vi er som mennesker overfor hinanden,” siger kulturjournalist Chris Pedersen. 

“Den handler om vores relationer, vores historie og vores identitet som individer i et samfund,” tilføjer Chris Pedersen. 

I et afsnit af Radio IIII-programmet “Vi ser på det” griner en gæst, radiovært Ditte Okman, for åben mikrofon under afspilningen af en klip, hvor en mand med handicap stiller et spørgsmål til en partileder-debat. 

Ditte Okmans latter satte hurtigt den kritiske journalist i omdrejninger med fokus på hvad, hvor og hvornår. Og netop denne episode, påpeger Chris Pedersen som et eksempel på, hvordan kulturjournalistikken i dette tilfælde kan bruges til at gøre os klogere.

“Jeg forstår godt den kritiske journalistik, men det er måske ikke den, der får os til at tænke: hvorfor kigger vi på mennesker med handicap på den måde, vi gør,” siger Chris Pedersen. 

Ifølge ham kan kulturscenen være det sted, hvor vi dykker dybere.

“Hvilke film, tv-serie, samtaler, karakter og fortællinger har været med til at forme vores blik på mennesker uden for systemet?,” spørger Chris Pedersen.

Nyhedsjournalistikken fortæller og informerer os om, hvad der er sket, hvem er de involverede, og hvornår er det sket. Her adskiller kulturjournalistikken sig. Nyhedstrekanten skrottes, og formålet bliver at forstå hvorfor og give plads til at tænke.

“Kultur er nogle gange det der sted, hvor man får lov at til tænke over nyhedsstrømmen, på en ikke så apokalypse-agtig måde,” siger Bodil Skovgaard.

Her kan kulturjournalistik være et afbræk i en konstant indrykning af nyheder, som mange efterhånden finder overvældende og negative.

“Historier om en film, kronprinsen eller immigration er en måde at tage verden ind på en langsommere og anderledes måde, end bare at sige at noget nyt er sket ude i verden,” siger Bodil Skovgaard. 

KULT for alle, alle for KULT

29-årige Johanna Kinnock er kulturjournalist på Zetland. Her er hun vært på programmet, KULT, der hver uge udforsker kulturfænomener i en bred forstand fra populærkultur til hverdagspraksisser. 

Da Johanna Kinnock startede på antropologistudiet, blev definitionen på kultur hurtigt smækket op på tavlen foran hende. Derfor står hendes egen definition klart. 

“Kultur er næsten alt. Kultur kan være alt fra en kop, der står på et bord, til en dans, man laver på klubben. Kultur vedrører jo alle kan man sige,” siger Johanna Kinnock. 

For Johanna Kinnock er kultur ikke blot vigtig, den er grundlæggende. Noget hun mener, alle bør have som en aktiv del af deres liv, fordi kultur er med til at forme og give os en forståelse af vores selvforståelse og vores relationer til andre.

Når Johanna Kinnock hopper op på den idealistiske klinge, fremstår kulturen og formidlingen af den næsten som en nødvendighed.

“Jeg tror grundlæggende på, at kultur langt hen ad vejen, er det, der rykker vores samfund steder hen,” siger Johanna Kinnock og uddyber

“Det bliver et rum, hvor folk kan reflektere over, hvad de egentlig synes og den kan ramme mennesker følelsesmæssigt i forhold til at forstå hinanden.”

Derfor håber Johanna Kinnock også på, at Kult kan være et program, der inviterer alle ind i samtalen.

“Det skal være et kulturprodukt, som kan vedkomme alle. Man behøver ikke nødvendigvis at have hørt eller set whatever, for at den debat der udkommer af det, kan være spændende,” siger Johanna Kinnock.

Ifølge Johanna Kinnock, er kulturjournalisten en naturlig udvidelse af den samtale. En torvholder der samler mennesker omkring samtaler og diskussioner, vi måske ellers ikke ville have haft. Skruet ned i et tempo, hvor der er plads til fordybelse og til at vi kan finde svar på ‘hvorfor’.