tema

Emil Kondrup taler fra og til provinsen – en nøgle til lokaljournalistikkens fremtid ?

Som journalist bosat i provinsen står Emil Kondrup i kontrast til den kulturelle centralisering i mediebranchen, der i stigende grad skriver fra og til storbyen. I en tid hvor lokaljournalistikken er i krise, kan han så blive symbol på en del af løsningen?

Offentliggjort

På sin Instagram-profil deler Emil Kondrup ud af hverdagen i Skørping som journalist, far og mediepersonlighed. Og for ham har det haft sine arbejdsmæssige fordele at repræsentere noget andet end storbyen. 

“Det gode ved at være landet, hvor jeg er landet, er, at når jeg er hyret ind til ting, er jeg det jo som mig selv, fordi jeg er en profil, som ikke bor i København. Og det er da helt sikkert, fordi det mangler at blive talt op, at man godt kan bo andre steder end København,” siger Emil Kondrup. 

Det er, selvom Emil Kondrup ofte mærker, hvordan storbycentreringen i mediebranchen ofte gør, at han går glip af en masse uofficielt arbejde, som ellers er en gennemgående del af kulturen i branchen.

“Der er nogle netværksting, man ikke orker at tage til København for, som nok måske ville være gode på længere sigt. Sådan lige at tale med nogle mennesker og drikke nogle øl med nogen. Og der kan jeg mærke, at der tror jeg, at hvis jeg havde boet derovre, ville jeg i højere grad have fået sådan en FOMO af det,” siger Emil Kondrup. 

Livet på skinner 

Som medieperson bosat i provinsen er Emil Kondrup vant til at pendle til København for arbejde. Alligevel kommer han aldrig helt til at finde sig til rette med at skulle bruge søndag aften på et hotelværelse langt fra familien. 

“Der er jo nogle perioder, hvor man er lidt mere væk hjemmefra end andre, og så prøver jeg ligesom at sige til mig selv, at så skal jeg huske, at når jeg er hjemme, så er jeg 100 procent hjemme. Og så er der ikke noget, der overhovedet trækker i mig for at skulle til et eller andet arrangement, så er jeg bare far, der skal hente børn og til håndbold med de andre fædre i byen,” siger han. 

Men til trods for, at pendlerlivet er en præmis for at bo langt væk fra storbyen, ønsker Emil Kondrup at tale provinsen op. Og han håber, at hans platform kan bidrage til at nuancere synet på provinsen, der ifølge ham er mere mangfoldig end den fremstilles som.

“Jeg synes, at provinsen mangler at blive talt en smule op. Det kan hurtigt blive sådan noget håndbold og Knorr-lasagne, og det, synes jeg, er en skam, for der bor rigtig mange mennesker, som har boet i storbyerne, og som siden har fået nogle andre behov i tilværelsen,” siger Emil Kondrup. 

Journalistikken som demokratisk samlingssted 

Emil Kondrup kan som medieperson og provinsbo blive et symbol på en del af løsningen på lokaljournalistikkens krise. For hvis afstanden fra journalist til lokalområdet bliver for stor, kan det ifølge Ralf Andersson, Centerleder for Mediernes Forskning- og Innovationscenter på SDU, få konsekvenser for journalistikkens rolle som demokratisk samlingssted. 

“Vi kan se, at der er en risiko for, at de lokale historier ikke dækkes på samme måde som før, fordi der er færre lokale redaktioner og derfor færre lokale journalister. Og det gør , at vi risikerer, at borgerne oplever, at deres stemmer ikke bliver hørt på samme måde,” siger Ralf Andersson. 

De seneste års udvikling tegner et billede af en branche, der grundet økonomisk pres istadig højere grad centreres i landets storbyer. En opgørelse fra Journalisten viser, at hver tredje journalist er forsvundet fra de lokale mediehuse siden 2021. Samtidig viser tal fra en rapport fra Kulturministeriet, at over halvdelen af ansatte i mediebranchen i 2020 havde bopæl i Region Hovedstaden.

I takt med, at både redaktioner, netværk og potentielle arbejdspladser i stigende grad samler sig i København, bliver provinsen et sted, man skriver om, og ikke fra. Og udviklingen bekymrer Ralf Andersson, fordi en svækkelse af lokaljournalistikken i sidste ende kan betyde en svækkelse af den demokratiske sammenhængskraft. 

“Du kan jo i sidste ende risikere at få et svækket demokrati, hvor der er mindre kontrol med lokale magthavere. Og så er der risiko for mindre sammenhængskraft, fordi man mister noget fælles historie og identitet. Og der er risiko for mere misinformation, fordi der ikke er nogen troværdige lokale medier til at skille tingene ad,” siger Ralf Andersson. 

Tilstedeværelse er afgørende 

Ralf Andersson er i øjeblikket i gang med et fellowprojekt på Constructive Institute i Aarhus, der undersøger, hvordan brugerinddragende journalistik kan bruges som værktøj til at genskabe relationen til brugerne på lokalmedierne. Og projektet peger på tilstedeværelsen i lokalområdet som det afgørende, hvis de lokale medier vil forblive relevante.

“Hvis de lokale medier skal overleve, så skal de i langt højere grad tænke relationen til brugerne ind i processen og være i dialog med dem om, hvad de efterspørger. Fordi hvorfor skulle de i virkeligheden betale for noget, hvis de ikke synes det er relevant for dem?,” siger Ralf Andersson. 

Ralf Andersson fastslår, at det handler om at række ud til lokale brugere og borgere, hvis man vil fastholde dem. Inddragelsen kan dog ske på mange forskellige måder, enten ved at lave åbne redaktionsmøder hvor man inviterer borgere indenfor til dialog, ved at lave brugerpaneler på diverse digitale platforme eller ved at være til stede i kommentarsporet på en artikel.

Ambassadør for provinsen-fra provinsen 

For Emil Kondrups vedkommende har hans job som selvstændig influencer og journalist givet ham muligheden for at bruge sin platform til at agere ambassadør for provinsen. I et opslag på Instagram d. 16 Marts sætter han ord på, hvordan der i koalitionen mellem medieperson og provinsbo er opstået både muligheden for og forpligtelsen til at tale provinsen op. 

“I bilen, på vej hjem, slog det mig, at mit kald i livet må være at være ambassadør for provinsen. At vise folk, at livet kan være andet end at gi’ 10.000 kroner om måneden for 15 kvadratmeter og spise fastelavnsboller, der smager af dild. For selvom jeg voksede op og tænkte, at det ikke kunne gå hurtigt nok med at komme væk fra Nordjylland, nåede jeg det aldrig. Og nu vil jeg aldrig væk. ’ Kh. Emil. Jeres ambassadør for provinsen ’,” siger Emil Kondrup. 

Emil Kondrups brug af sin platform til at agere en form for ‘ambassadør for provinsen’, kan da også være et bud på, hvilke værktøjer mediebranchen i højere grad bør benytte sig af i fremtiden.

Ifølge Ralf Andersson er der nemlig kun en mulighed tilbage, hvis mediebranchen vil sikre, at det fortsat i fremtiden skal være attraktivt og muligt at skabe lokaljournalistik, som er relevant og vedkommende for lokalmiljøet. 

“Der er sådan set kun en mulighed tilbage, og det er at være nødvendig for brugerne og læserne. Og det kan være virkelig svært at være relevant og nødvendig, hvis man ikke ved, hvordan deres verden ser ud, og hvad der optager dem. Og det gør man jo selvfølgelig blandt andet ved at bo der og være der fysisk, men det gør man også ved digitalt at være til stede langt tydeligere,” siger Ralf Andersson. 

Lokalt forankret, fysisk og digital tilstedeværelse i lokalområdet er ifølge Ralf Andersson afgørende for fremtidens lokaljournalistik.

TEMA: Kultur

Denne udgivelse sætter vi fokus på kultur – og på den journalistik, der forsøger at forklare, hvem vi er, og hvorfor vi gør, som vi gør.

I en medieverden præget af breaking, algoritmer og konstant opmærksomhedskamp bliver kulturjournalistikken ofte betragtet som det bløde stofområde. Men kultur er ikke bare kunst, musik og bøger. Kultur er vores vaner, vores identitet, vores fællesskaber og vores måde at forstå verden på.

Hvad sker der med et samfund, når fordybelse bliver en mangelvare? Hvilket ansvar har medierne, når almindelige mennesker – og børn – bliver offentlige fortællinger? Og hvad mister vi, hvis journalistikken fjerner sig fra de miljøer og mennesker, den skal repræsentere?

Vores skribenter har undersøgt, hvordan kultur former både mennesker, medier og samfund. De har set nærmere på de tendenser, der præger kulturlivet og kulturjournalistikken netop nu: fra eksponering og identitet til lokal forankring, opmærksomhedsøkonomi og behovet for langsom refleksion.

Læs om:

Hvordan grænsen mellem privatliv og offentlighed er blevet flydende. I historien om Rachel Ellebye og Årgang 0 undersøger vi, hvordan det er at vokse op foran kameraet, længe før sociale medier gjorde selveksponering til hverdag. Artiklen peger samtidig på et voksende etisk ansvar i journalistikken, når børn bliver en del af offentlige fortællinger.

Provinsen som kulturelt og journalistisk modspil til storbyen. Emil Kondrup fortæller om livet og arbejdet uden for København i en branche, der i stigende grad centraliseres. Artiklen undersøger samtidig, hvad lokal forankring betyder for journalistikkens relevans, troværdighed og demokratiske rolle.

Hvorfor fordybelse er blevet en modbevægelse i en tid præget af afbrydelser og scroll-kultur. Pianist og formidler Mathias Hammer peger på, hvordan klassisk musik udfordres af medielogikker, der favoriserer hastighed frem for koncentration – og hvorfor kultur stadig kræver tid, nærvær og opmærksomhed.

Kulturjournalistik som en måde at forstå os selv på. Gennem samtaler med kulturjournalister undersøger vi, hvordan kultur kan forklare strømninger, identitet og menneskelig adfærd på en måde, nyhedsjournalistikken ofte ikke kan. Fra bogreoler som identitetsmarkører til popstjerner med cigaretter bliver kulturen et spejl af den tid, vi lever i.

På tværs af artiklerne tegner der sig et fælles billede: Et samfund, hvor kultur ikke længere kun er noget, vi opsøger – men noget, vi konstant er omgivet af, påvirket af og selv er med til at skabe. Samtidig viser historierne et voksende behov for journalistik, der ikke kun fortæller, hvad der sker, men også hjælper os med at forstå hvorfor.

TEMA håber, at du vil give dig tid til at fordybe dig.

Powered by Labrador CMS