Når fordybelse bliver en mangelvare, mister klassisk musik sin plads

Second-screening, doomscrolling og push-notifikationer er hurtigt blevet reglen frem for undtagelsen. Ifølge pianist, radio- og tv-vært Mathias Hammer præger det ikke kun det moderne menneskes dagligdag, men også den plads klassisk musik får i mediebilledet. 

Alligevel nægter Mathias Hammer at acceptere forklaringen om, at publikum blot er blevet dovent. For ham er det ikke lytterne, der har ændret sig mest – det er mediernes logikker, der har gjort fordybelse til en luksus og oplysning til et nicheprodukt. 

Klassisk musiks udfordringer handler derfor ikke om publikums smag, men om måden genren bliver formidlet på, og hvorfor den fortsat bør have en plads i public service. 

Genren betragtes ofte som niche, elitær og svær at engagere et moderne publikum i. Derfor bliver publikum ofte udpeget som problemet, når klassisk musik mister sin plads i medievirkeligheden. Men den forklaring køber Mathias Hammer ikke. 

Han vender kritikken væk fra publikum. Han ser nemlig publikums adfærd som et vilkår og ikke som en fejl. For Mathias Hammer handler det i højere grad, om de redaktionelle valg medierne træffer, når det handler om tid, fordybelse og oplysning. 

Musikformidlingens magi 

Gennem årene har musikeren leveret utallige fællesskabende øjeblikke med den klassiske musik i centrum og en Léonie Sonnings Musikpris i baglommen.

“Vi lever i en verden, hvor alting hele tiden skal være aktuelt og præget af gule bjælker og pressemøder,” siger han. 

For ham er det tydeligt, det er ikke musiksmag, det er medielogik.

Han optræder blandt andet også i ‘Den klassiske musikquiz’ på DR1, ‘Sangbogen’ på P2, ‘Hammers komponister’ på DRLyd og meget mere.

“Min mission er at få folk til at føle en glæde og en interesse i klassisk musik,” siger han. 

Mathias Hammer har en særlig relation til musikformidlingens magi og lever af at dele den med danskerne. Mathias Hammer når ud i stuerne og drysser klassisk-glimmer over sendefladen på DR’s tv-og lydkanaler. 

Selvom klassisk musik fylder meget i Mathias Hammers liv, er han også far til tre og lytter lige så gerne til Gnags som til Tjajkovskij. 

“Jeg kan også godt lide rockkoncerter, popsange og Eurovision. Jeg er jo ikke anderledes end alle andre mennesker, jeg holder bare virkelig meget af lyden af instrumenter, der klinger, som de er bygget til,” siger han. 

Klassisk musik kræver noget af os 

Ifølge Mathias Hammer er forklaringen på klassisk musiks udfordringer ikke, at det er publikum der er dovent. 

“Den vil jeg egentlig gerne anholde den præmis,” pointerer han. 

Musikeren peger på, at der snarere er tale om den måde, vi mennesker forbruger vores tid på, der konstant er præget med forstyrrelser. Kulturforbrug sker i dag ofte parallelt med andre aktiviteter som second-screening. 

Når en stor del af befolkningen alligevel ikke har et nært forhold til den klassiske musik, vil han ikke forklare det med manglende vilje. 

“Jeg vil meget nødigt pege fingre ad, hvordan mennesker bruger kultur,” understreger han. 

Det er ikke et spørgsmål om, at publikum ikke vil engageres, men snarere om hvilke vilkår engagementet forventes at foregå på. Det kræver tid og koncentration. 

“Det kræver en form for anti-dovenskab at begive sig i kast med klassisk musik. Det kræver fordybelse,” forklarer han.

Musikoplevelsen kræver noget af sit publikum. 

“Det er en god idé, før du går i operaen eller koncertsalen, at have sat dig bare lidt ind i, hvad det er, du skal opleve,” siger han. 

“Det kræver som minimum, at du slukker din telefon og ikke second-screener,” uddyber han. 

Når Mathias Hammer taler om at “slukke sin telefon”, er det ikke en konservativ klagesang, men en konstatering af, at musikken ikke skal eller kan modtages i fragmenter. Klassisk kultur har aldrig været tænkt som let underholdning. Han henviser til indskriften på Det Kongelige Teater: “Ej blot til lyst.” 

“Vi gør det jo ikke bare, fordi vi skal have nogle lette kalorier og grine og have det sjovt. Vi gør det faktisk, fordi det kan give os mere indsigt og mere forståelse i os selv og andre,” fortæller musikeren. 

Oplysning, ikke opdragelse 

Mathias Hammer afviser præmissen om, at han skal opdrage sit publikum. 

“Der er en hårfin balance mellem opdragelse og oplysning, opdragelse bliver meget let belærende,” siger han. 

Medierne har pligt til at oplyse og introducere forskellige emner som klassisk musik – og det skal formidles ordentligt. 

“Det er Danmarks Radios og også min forpligtelse at servere det i den lækreste mulige indpakning,” uddyber han. 

Ikke som tvang, men fordi formidlingen bygger på en tro om, at klassisk kultur har værdi og relevans i nutidens samfund. 

I DR Byen er det klart, det er ikke publikums manglende engagement, der er problemet, hvis man spørger Mathias Hammer. Det er formidlingen og ikke mindst de valg, medierne træffer. 

Mængden af kulturel “bland-selv-slik”, der ligger lige foran alle os danskere er enorm. Der er uendeligt indhold, og det kræver noget af én, hvis man er ny i den klassisk-musikalske verden, forklarer Mathias Hammer. 

En central del af vores kulturarv 

Hvis man lytter til klassisk musik på P2 eller går en tur i DR’s koncertsal for at høre symfoniorkesteret, så tager man del af et statsstøttet initiativ.

“Det er klart, at klassisk kunst kræver støtte for at være bredt og ikke være i et elitært, nyrigt nordsjællandsk reservat,” siger han. 

Klassisk musik præger fortsat DR’s dagsorden, for det står skrevet i deres public service-kontrakt, at de skal formidle klassisk kultur lige såvel som popkulturen. 

Statsstøtten til klassisk musik rejser også spørgsmål om økonomi og relevans. Kritikken lyder blandt andet, at en genre, der kræver offentlig støtte for at overleve, måske ikke længere har bred folkelig opbakning. Den tankegang afviser Mathias Hammer dog. For ham kan kulturarv ikke gøres op i kroner og ører. 

“Man kan godt fra en nyliberal side sige, at det er kunstigt åndedræt. Men der er nogle ting, der er værd at støtte og finansiere, og det mener jeg jo, at klassisk musik er,” siger han. 

For Mathias Hammer står det klart, at vores samfund ville miste essentielle blodbaner, hvis public service i klassisk musik blev afskaffet. 

“Vi ville miste en fuldstændig central del af vores kulturarv, som er en del af vores sammenhængskraft, en del af vores samfund, en del af vores demokrati, en del af vores åndelighed og vores almene dannelse,” forklarer han. 

Faktisk mener Mathias Hammer, at vi ville blive en svagere nation og lidt dårligere mennesker af at afskaffe offentlighedens frie adgang til klassisk musik. 

Til dem, der er nysgerrige på klassisk musik, har pianisten en enkel opfordring: 

“Man skal starte med at lade sig overvælde.”