ude
Et samarbejde adskilt af tusindvis af kilometer endte med en Oscar‑statuette
I dokumentaren ‘Mr. Nobody Against Putin’ var samarbejdet mellem Helle Faber og hovedpersonen præget af afstand, sproglige barrierer og hemmelig kommunikation, men filmen udviklede sig til et af årets mest prisvindende filmprojekter.
Da ‘Mr. Nobody Against Putin’ vandt en Oscar i marts, stod filmproducer Helle Faber med statuetten i hånden. Men bag succesen gemmer sig et samarbejde, der flere gange var ved at bryde sammen. For hovedpersonen og nøglekilden befandt sig i en lille russisk provinsby, hvor han måtte skjule sit arbejde, filme alt materialet alene og kommunikere gennem oversættere.
Videomaterialet der var alle risici værd
Dokumentarfilmen tog for alvor form, da der opstod en unik mulighed, der krævede handling. David Borenstein, der er instruktør på filmen, havde gennem en tredjepart fået fat i noget videomateriale, der viste hvordan en russisk skole, efter Ruslands invasion i Ukraine 2022, var blevet underlagt massiv statspropaganda. Bag kameraet stod Pavel Talankin, også kaldet Pasha, skolens aktivitetsansvarlig og videograf, der var blevet beordret til at dokumentere den nye politiske linje.
Da David Borenstein viste materialet til Helle Faber, var hun ikke i tvivl.
“Jeg husker, at jeg tænkte, at det bliver svært, men vi bliver nødt til at lave den film. Det er et unikt indblik i, hvad der foregår i Rusland,” siger hun.
Pasha valgte i protest at sende disse optagelser ud af landet. Det er disse optagelser, der er grundlaget for dokumentaren, og årsagen til at han senere måtte flygte.
Jeg tror, det allerførste, jeg sagde til ham, var, at hvis vi skal lave den her film, så er du nødt til at rejse. Jeg ved ikke, hvor du skal rejse hen, men det vil jeg gå i gang med at finde ud af
Et samarbejde på afstand
Et samarbejde med en kilde mere end tusind kilometer væk er svært. Når kilden samtidig skal holde sit arbejde skjult, ikke kan kommunikere på samme sprog og står for al videoproduktion selv, er det nærmest umuligt, uden at samarbejdet kommer på prøve.
Mens Pasha hemmeligt sendte videomateriale ud af landet, stod Helle Faber på den anden side af processen, og forsøgte at skabe struktur omkring projektet, der til tider syntes at være umuligt.
Helle Faber er dansk filmproducer og indehaver af Made in Copenhagen, som også er det produktionsselskab, der står bag dokumentaren. En af de mange vigtige roller, Helle Faber havde under produktionen af dokumentaren, var at opretholde en tillidsfuld kildekontakt med Pasha og have overblik over hans planer og tanker om at forlade Rusland sammen med David Borenstein.
“Jeg tror, det allerførste, jeg sagde til ham, var, at hvis vi skal lave den her film, så er du nødt til at rejse. Jeg ved ikke, hvor du skal rejse hen, men det vil jeg gå i gang med at finde ud af,” siger hun.
En altafgørende tillid
Samarbejdet foregik gennem ugentlige opkald med Pasha over en krypteret linje med en oversætter. Det var også her, at han sendte sit videomateriale til dem. Under disse telefonsamtaler forsøgte de at få arrangeret et møde i Istanbul, som var et af de få steder man kunne tage hen som russer uden at bruge visum.
Der gik et helt år før Helle Faber fik mulighed for at møde Pasha.
“Det er svært at opbygge tillid, når man sidder så langt fra hinanden og ikke kan møde hinanden i virkeligheden. Så faktisk var tilliden heller ikke særlig stor, da vi så endelig mødtes efter et år i Istanbul,” siger Helle Faber.
Tilliden til Pasha var altafgørende for at projektet kunne lykkes. I starten af samarbejdet, var der nogle misforståelser på grund af oversættelserne, der gjorde kommunikationen mellem Pasha og dokumentarholdet svær. Men da der kom en ny oversætter på, blev kommunikationen og tilliden bedre. Her var en tydelig kommunikation især essentiel for tilblivelsen af dokumentaren.
Da projektet hang i en tynd tråd
For at dokumentaren skulle blive en realitet, var Pasha nødt til at rejse ud af Rusland, inden de kunne udgive den. Men det endte med at blive en stor udfordring for produktionen.
“Der var masser af tidspunkter, hvor projektet hang i en tynd tråd. Og med visummet til Pasha, var der flere gange, hvor vi tænkte, hvad fanden gør vi?,” fortæller Helle Faber.
På trods af alle udfordringerne, finder dokumentarholdet i sidste ende en løsning, og efter tre år kan Pasha endelig forlade Rusland. I al hemmelighed tog han afsted da skoleåret var omme, for at vække mindst mulig mistanke. Selvom Pasha var taget afsted med en returbillet, vendte han ikke tilbage efter sommerferien.
En rebel der tør handle, når noget føles forkert
Et langt tæt samarbejde med flere udfordringer, har dog også betydet at Helle Faber og dokumentarholdet har lært Pasha godt at kende, og har gjort sig mange tanker omkring hvordan han skal fremstilles i filmen.
“Han er en rebel og et meget følelsesstyret menneske. Når der er noget, der føles forkert, så bliver han nødt til at reagere på det. Det er en del af hans karakter,” fortæller Helle Faber.
Noget af det første man ser i dokumentaren er, at Pasha siger sit job op, i frustration over den retning skolens undervisning har taget. Men da han får kontakt med David Borenstein og Helle Faber, trækker han sin opsigelse tilbage, og har fået en nyopfundet gejst til at fortsætte sit arbejde med at dokumentere hverdagen på skolen.
“Det handler ikke om en politiker, men et helt normalt menneske, som ikke vil finde sig i den propaganda der foregår. Det vigtige en dokumentar som denne kan, det er at give et indblik i hvad det betyder, når nogen stiller sig op mod regimet,” siger hun.
Pashas humor, er et af de karaktertræk, dokumentarholdet har valgt at fremhæve, fordi det fungerede som en modvægt til filmens portrættering af konsekvenserne af krigen.
Det ser man for eksempel, da han i filmen optog en af sine oprør på skolen. I scenen ser man Pasha løbe hen og skrue op for Lady Gagas cover af USA’s nationalsang, han har sat til at spille i skolens højtalere. De samme højtalere som normalt spiller den russiske nationalsang for eleverne.
Det var meget surrealistisk. En ud-af-kroppen-oplevelse. Alle dem, der var omkring os græd. Og jeg tror bare, vi var sådan lidt i chok.
Reaktionerne hjemme i Karabash
I det hemmelige samarbejde med Pasha, lå der en risiko forbundet med, hvordan Pashas hjemby ville reagere på filmen. Ville han blive mødt med forståelse eller udstødelse?
“Der er selvfølgelig nogen, der synes, at han er en kæmpe landsforræder, men han har også fået rigtig meget god respons,” fortæller Helle Faber.
Af sikkerhedsmæssige grunde har dokumentaren ikke haft nogen distribution i Rusland, men den er alligevel blevet illegalt delt med folket i Karabash.
Helle Faber fortæller, at den russiske efterretningstjeneste, FSB, samtidig har været forbi skolen, hvor Pasha optog sine videoer og fortælle dem, at de skal lade som om, han ikke findes længere.
Til trods for at Pasha i flere år har filmet eleverne på skolen og i smug sendt materiale ud af Rusland uden at noget kendte til det, har han fået en stor indirekte støtte fra sin hjemby. De har været opmærksomme på, ikke at give noget information til pressen, der kunne skabe en ulempe for Pasha.
“Når den russiske statskontrollerede presse har henvendt sig til forældrene, så har de sagt, vi har ikke set den. Hvad for en film? Den kender vi ikke,” fortæller Helle Faber.
Fra stilhed til globalt spotlight
“Det var meget surrealistisk. En ud-af-kroppen-oplevelse. Alle dem, der var omkring os græd. Og jeg tror bare, vi var sådan lidt i chok, ” fortæller Helle Faber, om øjeblikket de vandt en Oscar for bedste dokumentar.
Men det øjeblik var ikke det vigtigste for Helle Faber, når hun ser tilbage på arbejdet med filmen.
“Vi er de første danskere, der har vundet en BAFTA og en Oscar, og det har selvfølgelig også været nogle sindssyge øjeblikke, men jeg vil sige, at det væsentligste øjeblik var, da vi vidste, at nu var han i sikkerhed,” siger hun.
Mens resten af holdet kunne vende hjem efter prisuddelingen, lever Pasha nu i asyl et sted i Europa. Hans opholdssted holdes hemmeligt af sikkerhedshensyn. I marts blev Pasha udpeget som udenlandsk agent af Rusland.
“Nu skal Pasha i gang med at bygge sit eget liv op i Europa,” siger Helle Faber.
