Repræsentation er under lup hos JFM’s medier

I 2025 var 31 procent af de personer, som enten udtalte sig eller blev omtalt i nyhederne, kvinder. Det viser undersøgelsen ‘Ligestilling i nyhedsmedierne’ fra RUC, som udkom i januar 2026. Derudover har der i mange år været en kønsmæssig skævvridning, når det kom til ansatte ved de danske medier.

Men vægtskålen ser ud til at nærme sig en balance - særligt i forhold til sidstnævnte skævvridning.

Medierne har nemlig fået øjnene op for, ikke kun problemerne, men også løsningerne.

“Lige nu er der primært fokus på lige repræsentation af kønnene, og vi ser en del initiativer for især at øge den kvindelige andel af ansatte,” siger Flemming Svith, forskningslektor ved DMJX. 

Stine Eskildsen, chefredaktør på Horsens Folkeblad, kan nikke genkendende til denne udvikling. 

Her fortæller Stine Eskildsen desuden, at helt konkrete retningslinjer i dag gør sig gældende, når medierne ansætter. 

Horsens Folkeblad er en del af mediekoncernen JFM. 

JFM’s direktør Jesper Rosener siger til MediaWatch i 2023, at de har en klar målsætning, der lyder på, at mindst 30 procent af de øverste lederstillinger skal være besat af kvinder. I 2028 er målet en 50/50 fordeling. 

“Der er lavet de her retningslinjer i JFM, fordi vi gerne vil diversiteten i mediebranchen og i ledelsen. Fordi vi ved, at det er en indiskutabelt god idé, at der er forskellige mennesker, der leder en butik,” uddyber Stine Eskildsen. 

Diversitet – Et journalistisk ansvar 

Ifølge Flemming Svith er diversiteten ikke blot en indiskutabelt god ide – det er et decideret ansvar for medierne. 

“Medierne skal jo på en eller anden måde afspejle virkeligheden. Man er altså nødt til at repræsentere de forskellige perspektiver, synspunkter, standpunkter og personer, der findes i virkeligheden,” understreger Flemming Svith. 

Ud fra JFM’s CSR-rapport fra 2025 forklares det tydeligt, at mediekoncernen anser diversitet som en drivkraft og vej til succes. 

Diversiteten skal sikre bredere perspektiver, og at alle stemmer bliver hørt. Ifølge Stine Eskildsen giver det også den bedste oplevelse for læseren, hvis mediet har forskellige mennesker, der sidder og skriver til forskellige interesser.

“Hvis vi kun havde ansat kvinder på 20 år, så ville vores medie bære meget præg af, hvad der fylder i deres liv. Hvis vi kun havde ansat mænd på 70 år, så ville vores medie være et helt andet medie, fordi det ville være deres virkelighed, der ville blive altafgørende for, hvad der blev skrevet,” forklarer Stine Eskildsen. 

Fokus på mangfoldighed 

Fællesnævneren for både Horsens Folkeblad og Århus Stiftstidende er fokusset på fordelingen af køn, og som Stine Eskildsen fortæller, så er særligt kønsfordelingen i lederstillinger en høj prioritet. 

“Hvis man ansætter til lederstillinger, så skal man altid se, om man kan finde en kvinde, fordi vi er i desperat mangel på kvinder i koncernen. Selvfølgelig skal man tage på kompetencer, men tesen er, at der altid findes en kvinde, der er lige så dygtig som den dygtigste mand,” uddyber Stine Eskildsen. 

Også hos Århus Stiftstidende har man den aktuelle arbejdsplads med i baghovedet under ansættelsesprocessen. 

“Vi går selvfølgelig efter den bedste kandidat hver gang, men vi har også avisens sammensætning med i overvejelserne. Mændene skal altså godt nok være gode, hvis de skal slå en kvinde,” siger Jan Schouby, chefredaktør på Århus Stiftstidende. 

Stine Eskildsen peger også på, at det handler om, at alle skal have nogen, de kan spejle sig i.

“Det er rigtig godt for vores organisation, at vi får nogle kvinder i toppen særligt for en kvindelig leder som mig, der får nogle kvinder at spejle sig i, for det har jeg ikke haft før nu,” uddyber Stine Eskildsen. 

En gordisk knude? 

Selvom både Horsens Folkeblad og Århus Stiftstidende udtrykkeligt fortæller, at de tager spørgsmålet om diversitet meget seriøst, og i høj grad gør en indsats for at skabe ligestilling på arbejdspladsen og i mediebranchen generelt, er der stadigvæk en problematik, der ikke er helt så let at løse. 

Nemlig ansættelsen af personer med anden etnisk baggrund end dansk. Undersøgelsen “Dem vi (stadig) taler om – Etniske minoriteter i danske nyhedsmedier, lavet af RUC fra 2022 understreger, at antallet af journalister med anden etnisk baggrund er meget begrænset. I undersøgelsen indgår Slots- og Kulturstyrelsens rapport over mediebranchens beskæftigelse, der fortæller at der i skrevne nyheds- og aktualitetsmedier kun er 6,5 procent af medarbejderne med anden etnisk baggrund og 3,9 procent i tv og streamingmedier. 

“Vi har sjældent ansøgere med indvandrerbaggrund hos os. Det er svært. Vi vil gerne ansætte dem. Og hvordan dælen man lokker dem ind, det ved jeg simpelthen ikke,” siger Jan Schouby.

Det svar går igen fra Horsens Folkeblad. 

“Ud af de få ansættelser jeg har skulle lave, har jeg fået meget få ansøgninger fra folk med anden etnisk baggrund end dansk. Om det så er, fordi de ikke vil det her job, eller fordi de ikke findes i samme grad, ved jeg ikke. Det er hverken et plus eller minus, at man er født et andet sted i vores øjne. Vi kigger på mennesker og kompetencer, vi kigger ikke på hudfarve,” siger Stine Eskildsen. 

Hvor problemet ligger, er svært at svare på. Men Stine Eskildsen peger på, at årsagen kan ligge i den allerede eksisterende medieverden.

Her er personer med anden etnisk baggrund i høj grad underrepræsenteret, og det kan derfor være svært for de personer, at se sig selv tage del i branchen, hvis ikke der er nogen at spejle sig i. I undersøgelsen fra RUC fra 2022 undersøges antallet af medarbejdere med anden etnisk baggrund i ni mediehuse herunder Berlingske og Jyllands Posten. Tilsammen har de ni mediehuse 1227 etniske danskere ansat, men samlet kun 17 ansatte med anden etnisk baggrund end dansk. 

“Der er ikke nogen, de kan spejle sig i, og som kan vise vej. Det er da klart, at når det, du møder allermest, er en hvid mand på 62 år, så gider du hverken studere journalistik eller søge jobbet. Jeg tror, det handler om, at man på en eller anden måde skal have de mennesker, der nu engang er med forskellige baggrunde, bragt frem. Få dem hævet frem som nogle rollemodeller,” siger Stine Eskildsen.

Den skæve medieverden 

Den skæve repræsentation i medierne foregår ikke blot i de enkelte mediers sammensætning – det gælder også i høj grad for mediernes brug af kilder. 

Akademikerbladet udgiver årligt en liste over de 50 mest citerede ekspertkilder i danske medier.

I 2025 udgjorde kvinder en tiendedel af listen. 

Ifølge Jan Schouby, kan hverdagens passive valg være med til at gentage et kønsmønster, der forstærker en overrepræsentation i medierne. 

“Som medie kender vi da godt til det at ringe til de sædvanlige og trofaste kilder, som vi ved kan give overskriftsværdige citater, men på den måde får vi ikke brudt den vedvarende skævhed,” siger Jan Schouby. 

Nødvendige mønsterbrud 

Hvis man ønsker at tænke i nye baner, kan der være hjælp at hente.

“Det er en af grundene til, at jeg synes Jane Mylenbergs liste er så genial, fordi den baner vej for netop at bryde med de gamle vaner,” siger Jan Schouby. 

Jan Schouby henviser her til Jane Mylenbergs liste over flere hundrede kvindelige ekspertkilder, som hun løbende opdaterer og sender til alle danske nyhedsmedier.

Listen blev skabt som respons på underrepræsentationen af kvindelige ekspertkilder. 

Et mikrokosmos af samfundet 

Jan Schouby henviser til, at mangel på repræsentation i mediebranchen kan være en genspejling af de større problematikker i vores samfund. 

“I nogle situationer er det for eksempel svært at gøre en kilde kvindelig – se bare i Århus, hvor borgmester og alle 5 rådmænd er mandlige,” siger Jan Schouby. 

Ifølge Jan Schouby bliver mediernes kildesammensætning derfor ofte et spejl af de eksisterende magtstrukturer i samfundet, hvor mænd fortsat fylder mest i ledende og politiske positioner.”

“Derfor er vi ekstraopmærksomme på, at vi tænker på kildemangfoldighed i de situationer, hvor vi lige så godt kunne bruge en underrepræsenteret kilde,” siger Jan Schouby.