Er en journalistisk baggrund en fordel i kommunikationsfaget? 

På DMJX hersker idéen om, at journaliststuderende uddanner sig til at arbejde med journalistik og at kommunikationsfaget er for kommunikatørerne. Uden for DMJX’ mure forholder det sig dog en smule anderledes. Ifølge Danmarks Journalistforbunds medlemstal arbejder cirka 650 uddannede journalister i krydsfeltet mellem kommunikation og presse i henholdsvis staten, kommuner, regioner eller andre offentlige arbejdspladser. Desuden arbejder cirka 600 journalistuddannede medlemmer med kommunikation i det private. Der tegner sig imidlertid et billede af, at en betydelig mængde journalister, i dag brødføder sig af kommunikationsarbejde, der adskiller sig fra de traditionelle journalistiske dyder.

For Casper Suk Thorlacius, uddannet journalist fra RUC, var et brancheskift ikke lige til. Da han i 2020 forsøgte at bytte journalistikken ud med et job inden for kommunikation, oplevede han, at hans journalistiske erfaring ikke var en genvej. På trods af omkring syv års erfaring som skrivende journalist, blev han til jobsamtalerne gang på gang overgået på grund af manglende erfaring med pressehåndtering og kommunikation. Overvejelserne om at skifte journalistikken ud, opstod efter en 

ellers god årrække hos Sjællandske medier. Men der skulle ske noget nyt.

“Jeg tror, at det begyndte at hjemsøge mig en lille smule, at jeg fik lov til at lave alt muligt, men aldrig rigtig blev specialist inden for noget,” fortæller han.

Casper Suk Thorlacius kunne have gået efter et job på et af hovedstadsmedierne, hvor en udsigt til en hverdag med logistiske benspænd ville blive en stopklods. I stedet gik jagten ind på et decideret brancheskifte.

“Jeg manglede motivationen og nok også den indignation, som jeg kunne se andre journalister havde. En drivkraft til at lave store afsløringer eller vælte en minister. Jeg havde den momentvis, men den var ikke stærk nok,” fortæller Casper Suk Thorlacius.

Vejen ind i kommunikationsfaget var hård, men da det endelig lykkedes ham at lande en kommunikationsstilling hos Dagrofa, var der ingen tvivl om, at det var det helt rigtige. I dag er han ledende presserådgiver i Vurderingsstyrelsen.

 Journalistiske værktøjer i en ny facon

For kollegaen Rebecca Hegelund så brancheskiftet anderledes ud. Efter nogle år som freelancejournalist hos TV 2 Fyn, tog hun sig i 2019 en tænkepause. Da hun uddannede sig til journalist på RUC, blev hun opfostret til, at den fornemmeste opgave var at informere borgerne og agere den fjerde statsmagt. Virkeligheden på et nyhedsmedie stemte dog ikke overens med idealerne. 

“Det var meget hurtige nyheder, fede rubrikker og clickbait. Jeg blev udfordret på ræset, og oplevede ikke, at der var tid til at nuancere,” fortæller Rebecca Hegelund.

Nyhederne var i højere grad præget af sensation og konflikt, og det blev en svær balance for hende. Hun så heller ikke sig selv som den store vagthund. Da Rebecca Hegelund søgte og fik sit første kommunikationsjob hos Dansk Svømmeunion, kunne hun forene sin faglighed og private passion for svømning. I modsætning til sin kollega oplevede hun ikke store udfordringer ved selve skiftet, men udfordringen lå i at komme i gang. Det handlede om at lære at bruge de journalistiske værktøjer på en ny måde.

“Der gjaldt nogle andre spilleregler, og der var nogle andre begrænsninger, som jeg ikke var vant til,” fortæller hun.

Nye profiler og færre journalister

For godt 10 år siden var der, ifølge en vurdering fra Dansk Journalistforbund, over 900 DJ-medlemmer, langt overvejende uddannede journalister, ansat i kommunikationsstillinger på offentlige overenskomster. I det private lå antallet på omkring 800-900 medlemmer. Det fremgår af en artikel fra fagbladet Journalisten fra 2015.

En mulig forklaring på faldet i antallet af journalister i kommunikationsfaget kan findes i ministerierne, hvor profilen for særlige rådgivere har ændret sig, samtidig med at antallet af stillinger er steget siden ordningen blev indført i 2001. 

I en artikel fra fagmediet Kforum fra januar i år fortæller ph.d.-studerende Harald Brønd om sin kortlægning af de særlige rådgiveres baggrund i den tidligere regering i 2022. Hans analyse viser, at journalister i høj grad er blevet erstattet af policy-professionelle med erfaring fra politik og kommunikation. Udviklingen skyldes ifølge Harald Brønd, at det konkrete pressearbejde i stigende grad varetages andre steder i det politiske system, mens de særlige rådgivere i højere grad understøtter ministrenes politiske arbejde. Politik udformes i dag med øget opmærksomhed på mediernes præmisser og på, hvordan indholdet kommunikeres og opfattes. 

Journalistik i pressetjeneste

Trods det ændrede mediebillede er presserådgivernes rolle ikke blevet mindre. De to kollegaer bruger fortsat deres journalistiske værktøjer og beskriver arbejdet som en opgave med at nuancere komplekse sager for journalister. Research, tekstforfatning og vinkling er stadig centrale greb, og nyhedstrekanten bruges til at få sagens kerne klart frem. 

“Vi skal omsætte dét, vores fagfolk mener er korrekt, så folk ude på den anden side kan forstå det. Det kan være rigtig svært at omsætte noget komplekst til noget forståeligt, men det er jo helt klassisk journalistik,” siger Casper Suk Thorlacius.

Selv om han ofte møder skepsis fra journalister, oplever han, at hans journalistiske baggrund kan skabe forståelse hos dem. Dermed ikke sagt, at pressen altid mener, at de får de svar de ønsker, i det tempo de ønsker.

“Jeg sidder i en styrelse som meget ofte er udsat for kritik i pressen. Men jeg oplever faktisk en ret fin dialog, og en relativt stor gensidig respekt,” siger han. Begge kollegaer ser deres journalistiske baggrund som en fordel, fordi de har en generel forståelse for mediernes virkelighed.

“Vi har redskaberne til at stille de rigtige spørgsmål hos vores fagfolk, så de hurtigt kan levere et brugbart svar,” siger Rebecca Hegelund. 

God kommunikation kræver faglighed

Kommunikationsbranchen får, ifølge Casper Suk Thorlacius, forhåbentligt rigtig dygtige journalister, der kan bidrage til at formidle en organisations budskab klart og tydeligt.

”Det kræver kompetencer at kunne formidle et budskab, og det ved vi jo de facto, at journalister er i stand til. Det mener jeg, at man kan vinde i en organisation eller virksomhed ved at tage en journalist ind,” siger han.

Spørger man selvstændig kommunikationsrådgiver og tidligere forperson for DJ Kommunikation, Mona Louisa Flouberg Bastholm, er mange journalistuddannede i kommunikationsfaget “hamrende dygtige”. Men det kræver en vilje til at blive dygtig inden for området. Hun understreger samtidig, at journalister skal passe på med at tro, at de kan gå direkte ind i kommunikationsarbejde uden en teoretisk og praktisk forståelse for forretning og strategi. 

“Det er to meget forskellige fagligheder. Det man tager med sig fra DMJX er i høj grad et håndværk og en evne til at producere til mennesker, men med udgangspunkt i en ret tydelig målgruppe. Det er ikke ens betydende med, at man kan gå ud og lave god kommunikation,” siger Mona Louisa Flouberg Bastholm.

Forskellen mellem de to fagligheder, stødte Rebecca Hegelund også på, da hun begyndte i kommunikationsbranchen. Selv har hun suppleret sin journalistiske faglighed med kurser i strategi, for at bygge ovenpå sit håndværk og lære at tænke den kommunikation, hun i dag formidler som mere helhedsorienteret. Fra en organisation til mennesker frem for mennesker til mennesker.

Hvis man allerede som journaliststuderende ser tvivlende på en journalistisk fremtid, mener Mona Louisa Flouberg Bastholm, at man vil kunne drive en fremtid i kommunikationsbranchen rigtig langt, hvis det er formidling til mennesker, der driver én.

“Men det er ikke nemt. Det er ikke et skift, man bare laver,” siger hun.