Undskyld, hvad likede du?

Som journalist-spirer får man en masse regler og principper introduceret i ‘Journalistikkens Grundtrin’: Tak altid ja til kaffe, journalistik bliver til i samarbejde, og ens journalistiske habilitet må aldrig kunne drages i tvivl på grund af politiske, ideologiske eller økonomiske forhold.

Men i en tid, hvor et enkelt like kan spores og fortolkes på mange måder, rejser det spørgsmålet om, hvorvidt man som journaliststuderende kan tillade sig at like indhold af politisk karakter på de sociale medier uden at bringe sin troværdighed i fare.

Men hvad mener Mette Mørk? 

Spørger man uddannelseskoordinator og lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt medforfatter til ‘Journalistikkens Grundtrin’, Mette Mørk, henviser hun til Berlingskes Medias regelsæt for deres ansatte.

“Journalisternes – eller andre redaktionelle medarbejderes habilitet må ikke kunne drages i tvivl. Dette vedrører forhold af både politisk, ideologisk og økonomisk art. Journalister bør ikke være medlemmer af foreninger, politiske partier eller andet, der kan drage deres journalistiske integritet og motivation i tvivl,” står der i regelsættet.

Mette Mørk er selv opmærksom på, hvordan hun fremstår på sociale medier — ikke mindst fordi både studerende og kilder følger med. 

“Jeg er Facebookvenner med mange studerende, men de kan kun se det indhold, jeg gør offentligt. Jeg synes, man skal være opmærksom på, at kilderne jo også tjekker dig ud som journalist, og at man skal kunne tåle et eftersyn,” siger hun. 

I samme ombæring nævner hun også, at man i gamle dage havde et kursus om, hvordan man som studerende skulle agere på sociale medier. 

“Det kan da være, vi skal genindføre det igen?,” spørger Mette Mørk. 

Den blanke stemme

Esben Schjørring, journalist og politisk redaktør på Altinget, har i et forsøg på at opnå den højeste grad af tilstræbt objektivitet valgt at stemme blankt ved kommunal- og folketingsvalg.

For ham handler det om at gøre sit job lettere for sig selv ved ikke at tilhøre en politisk lejr. 

“Det er jo ikke anderledes end en sportsjournalist, der siger, at nu arbejder jeg med dansk fodbold, og så skal jeg ikke stå på lægterne med en bestemt farve trøje på,” siger Esben Schjørring. 

Han har dog ikke ambitioner om aldrig at stemme igen og ser kun sit valg som en midlertidig beslutning og som en nødvendighed, så længe han plejer omgang med Christiansborg politikere i sit daglige virke. 

“I det øjeblik jeg ikke er politisk redaktør mere, så sætter jeg mit kryds igen,” siger Esben Schjørring. 

På spørgsmålet omkring den tilstræbte objektivitet, journalister gerne skulle lægge for dagen, peger Esben Schjørring også på det ideal, som ligger i ønsket om at agere så neutralt som muligt. 

“Den etik, der ligger i tilstræbelse er vigtig. Man skal huske på, at vores idealer ikke er falske, bare fordi vi ikke indfrier dem. Vores idealer er jo dem, der regulerer os,” fortæller han. 

Igen handler det for ham om den troværdighed, man som journalist skal gøre sig fortjent til hver dag både on- og offline. 

“Troværdighed og tillid er jo noget, andre mennesker har til en. Det er jo ikke noget, man kan kræve- eller bare hævde, at de har til en. Det er jo noget i ens adfærd. Og ens digitale adfærd, synes jeg, her betyder noget,” siger Esben Schjørring. 

I Esben Schjørring og hans podcastmakker Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på Altingets, podcast ‘#dkpol’, er ambitionen at give lytteren nok information til, at de kan gå ud i verden og danne deres egne holdninger til dansk politik, hvor værternes holdning ikke skal fylde noget. 

“Folk læser og hører en masse forskellige ting, og hvis jeg kan være en del af det grundlag, de benytter til at danne deres eget syn på verden og træffe deres egne valg om, hvor de sætter deres kryds, så er min mission fuldført,” siger Esben Schjørring. 

Journalister kan ikke adskille sig fra deres egne erfaringer 

Lektor i medier og kommunikation ved Aalborg Universitet i København, Bolette Blaagaard, anfægter ideen om den apolitiske journalist. Hun peger på, at allerede i valget af emne og vinkel bliver al journalistik politisk i bred forstand. 

“Ligesom alle andre kan journalister ikke adskille sig fra sine erfaringer, værdier og baggrund – og det giver ikke nødvendigvis bedre journalistik at lade som om, de kan,” siger Bolette Blaagaard. 

Hun mener, at gennemsigtighed med journalistens holdninger kan give bedre journalistik og give læseren mulighed for at vurdere journalistikken i lyset af journalistens holdninger. 

“Jeg synes ikke, at der er noget galt i, at den enkelte læser ved, hvad den enkelte journalist mener, da det kan sætte deres arbejde i en kontekst og giver dem muligheden for at kritisere og forholde til sig journalistens arbejde på en anden måde,” siger Bolette Blaagaard. 

Men vil det ikke bare give skyts til f.eks. politikere, der får stillet kritiske spørgsmål, til at gå efter manden og ikke bolden? 

“Der er jeg måske naiv, men jeg vil håbe, at når det er en professionel samtale mellem to professionelle, en politiker og en journalist, at de vil have en samtale om emnet og ikke personerne,” siger Bolette Blaagaard. 

Her peger hun på, at særligt lokaljournalistikken har en tilstræbelsesværdig norm.

Der, hvor lokaljournalistikken endnu lever, dækker journalisterne ofte det lokalsamfund, de selv arbejder og bor i, og derfor får læserne også mulighed for at kende mennesket bag bylinen. 

“Mange kender jo de lokale journalister, man ved godt, hvem vedkommende er. Så der er jo ikke noget nyt i, at man kender journalisten og kan gå direkte til dem,” siger Bolette Blaagaard. 

Men har mit like så konsekvenser? 

Sidder du nu som journaliststuderende og får svedige hænder over alle de politiske videoer, du har liket – så frygt ej! Selvom man godt kunne foranlediges til det, så er dine likes ikke noget, som praktikantchef ved Ekstra Bladet Jesper Nielsen sidder og screener din Instagram konto for. 

Ligesom Esben Schjørring vurderer han også liket til at være af mindre betydning, men udelukker ikke at det kan spille en rolle.

“Et like kan jo betyde mange ting. En ting er, at du liker et opslag fra Enhedslisten. Det betyder jo ikke nødvendigvis, at du er enig med Enhedslisten,” siger Jesper Nielsen. 

Han opfordrer dog de studerende til at tænke sig om, når de bevæger sig rundt på de sociale medier og lade de politiske ytringer forblive i skrivebordsskuffen, også selvom han endnu ikke har måtte vælge nogle fra på den baggrund. 

“Men det er da klart, at når man overvejer, at man skal have nogle ansatte, så undersøger man jo lidt nærmere, om hvem de er. Men jeg har ikke oplevet før, at det er skyld i, at jeg har skulle vælge nogen fra, på grund af at jeg har forvildet mig ind på en Facebook og set, at vedkommende har skrevet et eller andet,” siger Jesper Nielsen.