tema
En overvældende nyhedsstrøm
Et højt nyhedstempo præger mediebilledet. Alligevel er det ikke alle, der følger med. Flere unge fravælger nyheder for at beskytte deres mentale overskud og undgå en følelse af afmagt. Det skaber nye mønstre i nyhedsforbruget.
I en verden med konstant breaking news og en endeløs strøm af liveblogs vælger flere unge at skrue ned for deres nyhedsforbrug. Fænomenet kaldes news avoidance, altså nyhedsundgåelse. Det dækker over personer, der aktivt fravælger nyheder for at beskytte deres opmærksomhed og mentale overskud.
“Det øger faktisk min livskvalitet ikke at følge med i alt muligt, jeg alligevel ikke kan gøre noget ved. Jeg føler, at jeg skal være ret sparsommelig med min opmærksomhed, så jeg ikke ender i afmagt.”
Citatet stammer fra 21-årige Nicolas Von Wieding, som til daglig studerer informationsvidenskab på Aarhus Universitet. Han er af den overbevisning, at man sagtens kan være politisk engageret uden at følge nyhedsstrømmen slavisk. Han forsøger bevidst at være selektiv med, hvad han bruger sin tid og opmærksomhed på, og tilhører derfor gruppen af unge news avoiders.
Ifølge Constructive Institute skyldes den intentionelle undgåelse ofte en følelse af at være overvældet af nyhedsstrømmen, hvorimod den ikke-intentionelle undgåelse ofte skyldes det store udbud af lettilgængelige underholdningsalternativer. Nyhederne skal i dag ofte vælges til fremfor fra.
For Nicolas Von Wieding handler undgåelsen ikke om at kappe forbindelsen til omverden totalt, men det konstante nyhedsfeed forsøger han så vidt muligt at undgå. Han kan alligevel ikke komme udenom at høre om de store nyheder, mener han.
“Jeg får jo nyhederne implicit gennem min omgangskreds, studie, venner, YouTube og så videre,” siger han.
For ham handler det særligt om, at de længere formater ikke får plads til at fylde mere. Han påpeger den store mængde overfladiske nyheder, som dominerer sociale medier.
“Det er sjældent, man ser de der længere artikelserier. Jeg savner noget, der går mere i dybden og har en form for kontinuitet, i stedet for små, sporadiske nyheder. Nogle samlede i længere formater,” siger han.
Det kan godt være positivt i en demokratisk forstand, at du ikke bliver oversvømmet med nyheder, men at du egentlig prøver at begrænse dit forbrug, hvis det er det, der er nødvendigt for, at du kan holde dig orienteret
Der er mange måder at have det på
Selvom det at undgå nyheder umiddelbart lyder som en negativ ting, så behøves det ikke at være det. Morten Skovsgaard, professor i journalistik ved SDU har i samarbejde med Kim Andersen, lektor i statskundskab på SDU, lavet en forskningsrapport, som deler news avoidance op i to kategorier.
De selektive, som undgår særlige emner som klima, krig eller andre tunge emner, eller i perioder undgår nyheder helt. Den anden gruppe, som i rapporten kaldes unintentional news avoiders, er en gruppe, som ubevidst undgår nyhederne. Ofte fordi de ikke eksponeres for nyhederne i deres øvrige medieforbrug.
Men er man en gennemsnitlig nyhedsforbruger, der i perioder doserer sit forbrug, behøver det ifølge Morten Skovsgaard ikke at være et problem.
Mange mennesker tilhører denne kategori af selektive nyhedsforbrugere, der enten i perioder skruer ned for hele sit nyhedsforbrug eller fravælger særlige emner.
“Det kan godt være positivt i en demokratisk forstand, at du ikke bliver oversvømmet med nyheder, men at du egentlig prøver at begrænse dit forbrug, hvis det er det, der er nødvendigt for, at du kan holde dig orienteret,” siger Morten Skovsgaard.
En medieverden med fart over feltet
Siden bogtrykkerkunstens gennembrud i 1400-tallet er tempoet i medieverdenen kun gået én vej. I dag bevæger nyhedsstrømmen sig hurtigere end nogensinde før. Og det er netop den udvikling, der får nogle unge til bevidst at vælge nyheder fra.
Som nyhedsforbruger kan du få så mange nyheder, som du kunne tænke dig. Er man nyhedsjunkie, er der i Danmark to public service-kanaler dedikeret til nyhedsdækning i løbet af alle døgnets timer. Er dine præferencer ikke TV, så findes der nyhedssites, liveblogs og uendelige sociale medie-feed med nyheder opdateret på minutbasis på det store internet. Nyheder er ikke længere noget, man skal opsøge – de er overalt.
”Med fremkomsten af internet og sociale medier, så bliver du bombarderet med forskellige typer information og medier. Men er det egentlig noget, der er faktatjekket, og hvor de journalistiske grundlæggende værdier er overholdt?” siger Morten Skovsgaard.
Og så er vi tilbage ved Nicolas Von Wiedings kritik af medierne. For i hans øjne er det ikke mængden af information, den er gal med. Det er måden, den formidles på. Han påpeger især tempoet på de sociale medier.
“Ofte er det meget beskrivende og ikke særlig analyserende. Der bliver bare opremsninger og korte ekspertkommentarer,” siger han.
Kritikken peger på en nyhedsstrøm, hvor hastighed ofte vægtes højere end fordybelse.
Alligevel er der ifølge Morten Skovsgaogså grund til at være optimistisk på de danske mediers vegne.
”Public service-medierne har en positiv betydning for vores eksponering overfor nyheder, som vi ikke havde opsøgt på egen hånd,” siger Morten Skovsgaard.
Han peger på, at public service stadig spiller en rolle i at fastholde en bred nyhedsorientering. Også for dem, der ikke aktivt opsøger den.
“Jeg tror det har en kæmpe betydning, at vi har et mediemiljø med public service, hvor vi stadig støder ind i nyheder, som vi ikke selv opsøger. Public service-medierne er gode til at flette aktualitetsstof ind rigtig mange steder,” siger Morten Skovsgaard.
Tillid og tro
Selvom mange, ligesom Nicolas Von Wieding, får lyst til at slukke for nyheds-flowet, står det ikke lige så galt til i Danmark, som man f.eks. ser i lande som USA. Nyhedsundgåelsen er ikke nødvendigvis udtryk for en generel afstandtagen til nyheder.
“Alt data viser at tillid til nyhederne faktisk er stabilt og ret højt i Danmark, når vi sammenligner os med andre lande,” siger Morten Skovsgaard.
Men udviklingen rummer også en skævhed. Tal fra forskningsprojektet Magtudredningen 2.0 peger på, at især unge med en kort uddannelse i mindre grad følger med i nyhederne.
“Det kan være med til at skabe et demokratisk A- og B-hold. Vi ser tit yngre mennesker med lav tillid til nyhederne generelt, og derfor ofte også til det politiske system. De to ting hænger ofte sammen,” siger Morten Skovsgaard.
Samtidig søger gruppen af nyhedssky unge mere over på de sociale platforme. Platforme, som i magtudredningen kritiserers for at gøre det vanskeligt for brugere at sortere i den store informationsstrøm.
Så selvom tilliden fortsat er høj, begynder sprækkerne at vise sig, hvis flere grupper begynder at stå udenfor den demokratiske samtale på grund af et for hurtigt eller uoverskueligt nyheds-flow.
Nyhedsundgåelse er dog ikke kun én ting, men flere forskellige måder at forholde sig til en stadig mere intens nyhedsstrøm på.
