ude
AI i graverjournalistik: En hjælpende hånd med betingelser
Værktøjer drevet af kunstig intelligens vinder stille og roligt indpas i arbejdet hos graverjournalister fra indland og udland. Det stiller krav til, hvordan man bruger AI både effektivt og korrekt.
Det er knap fire år siden, at AI blev mainstream med lanceringen af ChatGPT. For graverjournalister, hvor store mængder dokumenter og data er en fast del af det daglige arbejde, kan AI-værktøjer mindske arbejdsbyrden betydeligt. Men lige netop for graverjournalister, hvor troværdighed, grundighed og håndtering af personfølsomme informationer i særlig grad er i centrum, kan man spørge: Hvordan bruger man disse værktøjer, som ikke har samme, indbyggede kritiske sans, uden at give køb på sine journalistiske principper?
Små skridt
Som respons på den stigende AI-tilstedeværelse, har man på DMJX i 2025 skabt det nye Center for AI, ledet af Peder Hammerskov. Her undersøger og udvikler man på brugen af AI i journalistikken med både nysgerrighed og ansvarlighed som fokuspunkter.
“De danske medier er lige nu i en proces, hvor de prøver at finde ud af, hvordan AI skaber værdi – ikke bare for dem selv, men også for deres brugere. I virkeligheden tror jeg, at denne proces er gået en del langsommere, end de selv havde forventet,” siger Peder Hammerskov.
Et af de steder, hvor AI begynder at spille en større rolle, er Berlingskes gravegruppe. Her er man de senere år begyndt at bruge værktøjer drevet af kunstig intelligens, og oplever her, hvordan det kan være en hjælpende hånd i flere dele af arbejdsprocessen.
“Vi bruger i stigende grad AI i forbindelse med research – eksempelvis til at indsamle og strukturere data, skimme lange dokumenter eller hurtigt indhente faktuelle oplysninger. AI kan også hjælpe os i selve formidlingsprocessen, for eksempel til at komme med bud på at forenkle artikler eller give alternative bud på formuleringer,” skriver leder for gravegruppen, Michael Lund, i et skriftligt svar.
Vi sørger naturligvis for altid manuelt at gennemgå og faktatjekke enhver dokumentation, der måtte komme via AI. Vi er ekstremt påpasselige med det
Et tveægget sværd
Michael Lund ønsker dog ikke at fremstå naiv, når det kommer til AI. Han værdsætter, hvordan kunstig intelligens kan lette arbejdsbyrden, men han gør opmærksom på, at de i gravegruppen udmærket er klar over de risici, der er forbundet med brugen af AI i journalistisk arbejde.
“Ofte har AI elendig kildekritik, så forkerte oplysninger fremstilles som fakta. AI kan have bias, så visse oplysninger, den formoder, vi gerne vil have bekræftet, tillægges for stor vægt,” skriver Michael Lund.
For at imødekomme disse mangler, må der tages gode, gammeldags journalistiske metoder i brug.
“Vi sørger naturligvis for altid manuelt at gennemgå og faktatjekke enhver dokumentation, der måtte komme via AI. Vi er ekstremt påpasselige med det,” fastslår Michael Lund.
En døråbner for de mange
Samtidig med disse forbehold, ser Michael Lund dog også, at udviklingen peger i en retning, hvor AI udvider adgangen til mere avancerede værktøjer.
“AI åbner muligheder for, at man, uden selv at kunne skrive computerkode, kan benytte researchværktøjer, som tidligere krævede helt særlige tekniske IT-kompetencer,” skriver Michael Lund.
Michael Lund er ikke den eneste, der ser, at AI muliggør arbejdsmetoder, der før var forbeholdt de få.
Sotiris Sideris, en IT-kyndig graverjournalist fra Grækenland, ser små graverredaktioner som værende et af de steder, hvor AI kan gøre størst nytte.
“Meget af det data, graverjournalister arbejder med, kommer i rodet og dårligt formateret tilstand.
AI tillader mindre og ressourcesvage redaktioner at strukturere og gennemgå disse store sæt dokumenter og data, der ellers ville have krævet en større arbejdskraft for at holde arbejdet inden for en rimelig tidsgrænse,” siger Sotiris Sideris.
Han nævner sine tekniske kompetencer som en af grundene til sit sikre brug af AI.
“Jeg havde lært at kode, før AI blev mainstream. Det var en stor hjælp, da jeg så begyndte at interagere med AI – jeg vidste, hvordan jeg instruerede den derhen, hvor jeg ville have den, og jeg kunne bedømme dens output efter mine standarder,” siger Sotiris Sideris.
Hvis du udliciterer din redaktionelle skepticisme, smag eller stringens, er det sikkert, at du udgiver noget, der ikke er en fair repræsentation af, hvad der foregår
Nye værktøjer i værktøjskassen
En anden, der også ser nye muligheder i brugen af AI i graverjournalistikken, er Daniel Oxholm Sørensen. Han arbejder dagligt med data og AI som datastrategi på TV 2 Fyn, og har viden om de nyeste udviklinger indenfor AI-drevne værktøjer, journalister kan bruge i deres arbejde.
“Hvis du har en masse tekstbaseret viden om et netværk, kan du bruge AI til at forstå, filtrere og trække information ud af det. Man kan også bruge AI til noget mere lavpraktisk som Google-søgninger, hvor AI kan hjælpe med at afgrænse de viste resultater - så får man mindre information, men den rigtige information,” fortæller Daniel Oxholm Sørensen.
Et eksempel, på hvordan nogle af disse værktøjer bruges i praksis, finder man hos Sotiris Sideris.
Ifølge ham, var AI en stor hjælp i en sag, som han arbejdede på hos Center for Collaborative Investigative Journalism, da der skulle gennemgås mere end 4000 retsudskrifter om kønsbaseret vold i Eswatini.
“Første skridt var at filtrere relevante sager med Google Pinpoint, hvor vi søgte efter særlige nøgleord. Dem læste vi herefter igennem ChatGPT, hvor vi fik en række datapunkter, vi gerne ville bruge,” siger Sotiris Sideris.
Han understreger, at imens AI effektiviserede dele af processen betydeligt, måtte det ikke ske på bekostning af integritet. Alle resultater fra AI blev gennemtjekket og verificeret i selskab af en advokat.
“Hvis du udliciterer din redaktionelle skepticisme, smag eller stringens, er det sikkert, at du udgiver noget, der ikke er en fair repræsentation af, hvad der foregår,” siger Sotiris Sideris.
Hvem ser med?
Ikke nok med, at AI kan hallucinere løgne, mangler kildekritik og har en masse indbyggede bias – selv med bevidstheden om, hvordan vi håndterer disse problemer – skal en graverjournalist have yderligere overvejelser.
Det har man i hvert fald hos Berlingskes gravergruppe.
“Når man fodrer oplysninger, dokumentation eller spørgsmål ind i en AI-maskine, så har firmaet bag, og potentielt hjemlandets myndigheder, fri adgang til alle informationerne,” skriver Michael Lund.
Dette kan potentielt have store implikationer, ifølge Daniel Oxholm Sørensen.
“Den data, du udleverer til en AI som ChatGPT, kan blive tilgængelig på alle mulige måder, for eksempel ved at firmaet bag værktøjet skal udlevere dataen i en retssag. Ofte sidder gravere med mere personfølsomme informationer. Her kan brugen af AI være yderst problematisk, og der er derfor virkelig behov for retningslinjer,” siger Daniel Oxholm Sørensen.
