DMJX vil skære i praktikken – svækker det uddannelsen?

Mindre praktik, mere tid på skolen. Sådan lyder tonerne bag det nye forslag, der skal forkorte praktikken på journalistuddannelsen fra de nuværende 18 måneder til 12 måneder. Begrundelsen fra skolens ledelse er, at der ikke er praktikpladser nok til alle studerende, hvorfor nogle har været nødt til at søge orlov, indtil det er muligt at få en praktikplads.

”Vi kan som skole ikke leve med, at vi optager studerende, som vi ikke kan sikre en praktikplads. Det er ikke ordentligt,” siger Henrik Berggren, institutleder på Institut for Journalistik på DMJX. 

Initiativet om at forkorte praktikperioden skal sikre, at der ikke er nogen studerende, som står uden en praktikplads, da færre studerende vil blive sendt i praktik samtidig. Nedjusterer man praktikperioden fra tre til to semestre, vil der altså være en hel årgangs praktikpladser som står åbne. 

Hvis forslaget bliver en realitet, bliver de første studerende, der vil mærke ændringen sandsynligvis dem, der starter på journalistuddannelsen på DMJX i år 2027. 

Den nye model

Fremfor at forkorte uddannelsen lægges der med ændringen af praktikperioden op til endnu mere undervisning i lokalerne på DMJX. Det ekstra semesters undervisning skal skabe et fundament for, at de studerende er fremtidssikrede inden for den journalistiske branche og give grobund for, at de studerende kan tilegne sig ekstra viden, som er relevant på lang sigt. I øjeblikket drøftes fagene, men som det ser ud nu, er det undervisning i kvantitativ metode, kunstig intelligens samt kommunikationsmæssig metode, som er på tegnebrættet.

”Vi vil bruge det halve år til at styrke de analytiske kompetencer, blandt andet fordi AI formentlig kommer til at overtage rigtig meget formidling,” siger Henrik Berggren. 

Ledelsens overbevisning er, at mindre praktisk erfaring og mere viden vil forbedre dimittenderne fra DMJX’ kompetencer på den lange bane. 

”Vores ambition er, at langtidsholdbarheden for uddannelsen vil være større, hvis de studerende får et semester mere på skolen. Deres uddannelse skulle jo også gerne have værdi i 2050,” siger Henrik Berggren. 

Det ekstra semester på skolen i Aarhus påtænkes at være femte semester, hvilket betyder, at praktikperioden skal ligge i det sjette og syvende semester. 

Møder kritik

Mens nogle ser potentiale i, at de studerende får mere teoretisk undervisning, er der også bekymring for, om den kortere tid i praktik vil svække deres faglige udvikling. 

Flere personer i branchen peger på, at praktisk erfaring er afgørende for at forme dygtige journalister – og at et ekstra semester på skolebænken ikke nødvendigvis kan kompensere for den virkelige verden. 

”Det er i praktikken, man lærer at være journalist. Det er der, man bliver god til sit fag,” siger Kalle Kehlet, der er praktikvejleder på Berlingske. 

Praktikvejlederen er personligt bekymret for forslaget. 

”Man lærer ikke at lave historier på journalistuddannelsen i et lukket og beskyttet miljø. Det er i hvert fald min klare erfaring, både fra mig selv, og de mange praktikanter jeg har mødt herinde de seneste 5 år,” siger han. 

Kalle Kehlet er bekymret både på sit medies vegne, men mest af alt også på vegne af de studerende, som han ikke mener bør bruge et halvt år mere på skolen. 

”Jo hurtigere de kan komme i praktik, jo bedre. Jo mere tid de kan blive der, jo bedre”, siger Kalle Kehlet. 

Han understreger, at han udtaler sig på baggrund af egen erfaring som praktikvejleder og ikke på vegne af Berlingske. 

”Længere praktik giver mere faglighed, selvsikkerhed og længere tid til at etablere sig. Hvis man går på et studie, som har 18 måneders praktik ude i den virkelige verden kontra et andet studie, hvor man kun har 12 måneder, så er det jo en fordel for ens karriere, synes jeg,” siger Kalle Kehlet. 

Der lyder lignende toner fra TV 2. 

”TV 2 har rigtig god erfaring med det 18 måneder lange praktikforløb, fordi det giver tid til at komme hele vejen rundt i de forskellige opgaver, man møder i praktikperioden. Det betyder ikke, at man ikke kan lære en masse i en 12 måneder lang praktikperiode, hvilket vi jo også har mange gode eksempler på hos TV 2. Men de 18 måneder giver noget ekstra tid til fordybelse, som vægter positivt, når de studerende efterfølgende skal søge job i mediebranchen,” skriver TV 2 i et skriftligt svar.

Henrik Berggren forstår problematikken i at forkorte praktikperioden og anerkender, hvor givende det er at være i praktik. Dog forsvarer han forslaget med, at DMJX-studerende nok vil være lidt mindre ‘trænede’, men at den ekstra teori til gengæld vil gøre dem dygtigere.

”Hvis logikken er, at man bliver dygtigere, jo mere praktik man har haft, så burde vi jo ændre hele uddannelsen til bare at være mesterlære, og det tror jeg ikke ville være i nogens interesse heller,” siger Henrik Berggren. 

At praktikperioden ikke skal forkortes, er Jacob Haislund, nyhedsredaktør og praktikansvarlig på Jyllands-Posten, tilhænger af. 

”Vi på Jyllands-Posten er glade for de 18 måneders praktik, og synes, det vil være ærgerligt at gå ned på 12 måneder,” siger Jacob Haislund. 

”I de første 12 måneder af praktikken får man tilegnet sig nogle kompetencer og bygget selvtillid op. Man får kendskab til gode metoder. Det tredje halvår giver muligheden for at forfine håndværket og udvikle sig fagligt. Så det tredje praktiksemester er et halvår, hvor vi ser praktikanterne udvikle sig rigtig meget,” siger han. 

Match efterspørgslen 

Kalle Kehlet fra Berlingske anerkender problemet med, at der ikke er nok praktikpladser til alle de studerende på DMJX, og at det ikke skal være sådan, at der er nogen, som går på orlov grundet mangel på praktikplads. Han ser dog gerne, at man gik andre veje for at løse problemet.

”Hvorfor vælger man at ændre på praktikperioden i stedet for at tilpasse optaget af studerende til antallet af praktikpladser og job i branchen?” spørger han. 

Kalle Kehlet kan dog se en vis retfærdighed i, at DMJX skal have samme længde praktikperiode som andre journalistuddannelser, for eksempel SDU. For blot syv år siden blev der optaget 250 studerende på DMJX i Aarhus. I dag er dette tal 224. 

Henrik Berggren peger på, at skolen dermed tilpasser sin optagelse, men understreger også, at det ikke helt er så enkelt. 

”Antallet af kommunikationsjobs er steget voldsomt hen over de seneste 10-15 år, så der er mange ting, der flytter sig her, hvilket komplicerer spørgsmålet om antal optagne,” siger Henrik Berggren. 

Desuden mener han også, at den store efterspørgsel på uddannelsen giver skolen et ansvar.

”Hvis vi optog færre, så er der en masse unge mennesker, som gerne vil have den her uddannelse, og som fint kan bruge den i den anden ende, som vi ikke optager – og det synes jeg vil være forkert,” siger han.

Svækkelse af uddannelsen?

Praktikkens betydning for uddannelsen og de studerende er en pointe, Henrik Berggren udmærket kan forstå. Han mener, at forslaget om forkortelse af praktikperioden er sidste udvej. Hvis man absolut skal vælge at forkorte praktikperioden, mener Kalle Kehlet, at der findes en anden løsning på dette også. 

”Man skal gøre uddannelsen til tre et halvt år i stedet for fire år. Jeg kan ikke se, hvorfor man skal have et ekstra semester ind,” siger han. 

Kalle Kehlet mener, at inkorporering af den nye undervisning i de eksisterende fire semestres læringsmål bør kunne lade sig gøre. Det er Henrik Berggren ikke enig i. Han siger, at det er essentielt at benytte sig af et ekstra semester på skolen som kompensation for den kortere praktikperiode. 

”Det er vigtigt for os, at uddannelsen ikke forkortes, da dette i så fald netop vil blive en svækkelse af uddannelsen,” siger han. 

Han afviser, at en kortere praktikperiode betyder en dårligere uddannelse. 

”Man skal huske, at et års praktik stadigvæk er rigtig lang tid,” siger Henrik Berggren.