Studerende udfordrer DMJX: Hvad skal klimajournalistik egentlig kunne?

Naturkatastrofer fylder igen og igen mediernes forsider, og klimadebatten farver både politik og offentlig samtale. 

Det stiller nye krav til journalistikken – og til dem, der skal uddannes til at dække klima.

På DMJX i Aarhus har man derfor indført et nyt tre ugers undervisningsforløb i klimajournalistik på fjerde semester. 

“Nyt tre ugers forløb giver studerende både klimavidenskab, brugerforståelse og refleksioner over egen praksis. Det hele med journalistikken i centrum.”

Sådan beskrives det nye fag på DMJX’ hjemmeside. Faget skal give de kommende journalister et bredt bæredygtighedsperspektiv. Det gælder både på miljøområdet, men også mediernes betydning, ifølge hjemmesiden. 

Blandt de studerende vækker faget både begejstring og skepsis. 

 Mangel på retningssans 

”Deres argumentation for, at vi skulle have faget var, at alt kan være klimajournalistik, fordi alt i sidste ende er relateret til vores klima. Det kan jeg også til dels følge dem i. Jeg ved bare ikke helt, om jeg er enig,” siger Martha Back. 

23-årige Martha Back læser journalistik på fjerde semester på DMJX, men stiller sig skeptisk overfor det nye fag. Hun oplevede faget som værende formløst og præget af mangler.

“Jeg synes, der manglede en form for retningssans i faget. Hvad er det egentlig, at de vil have os til at kunne med det her?” siger Martha Back.

Martha Back foreslår selv, at faget kunne have været afviklet som et valgfag.

Studerende på fjerde semester kan vælge mellem data-, global- og undersøgende journalistik, men klimajournalistik er blevet obligatorisk, og det har undret Martha Back. 

“Vi var nogle stykker, der var lidt overraskede over, at man på den måde zoomer ind på klima. Så kunne man lige så godt have et fag, der hed krigsjournalistik,” siger Martha Back. 

I et skriftligt svar erkender Institutleder på Institut for Journalistik på DMJX, Henrik Berggren, at man altid kan diskutere, hvad en journalistuddannelse skal bestå af, og det glæder ham, at de studerende forholder sig til det.

“Da vi besluttede den nye studieordning for et par år siden, valgte vi at etablere et klimafag, ud fra netop den præmis, at der er en klima-dimension i rigtig mange journalistiske historier på stort set alle stofområder,” skriver Henrik Berggren.

Han sammenligner faget med samfundsøkonomi, som også er et obligatorisk fag, fordi økonomi spiller en stor rolle i mange journalistiske historier.

Ideen bag 

Martha Back stiller også spørgsmålstegn ved fagets varighed. 

“Det her kan jeg jo ikke lære på tre uger,” siger Martha Back. 

Men ifølge underviser Emilie Aagaard er det heller ikke ambitionen.

Hun underviser fjerde semester sammen med Mette Stentoft, hvor de arbejder med klimaets rolle i mediedækningen. 

“Vi har ikke en ambition om at uddanne klimajournalister på uger. Vi har en ambition om, at dygtige journaliststuderende, efter tre semestre, kan bygge videre og få lidt mere indblik og viden om det her område,” siger Emilie Aagaard.

Henrik Berggren kan godt sætte sig ind i, at faget burde fylde noget mere, men understreger også, at det handler om prioriteringer.

“Hvis klimafaget skal fylde mere, skal noget andet fylde mindre,” skriver han. 

Og uddyber, at målet er at give de studerende en basal forståelse – ikke at uddanne specialister. Det mener han, at man godt kan opnå med de 135 timers studiearbejde, som faget fylder.

Klima i øjenhøjde 

Ikke alle studerende er skeptiske. Nogle har omvendt taget godt imod det nye fag. 

En af dem er Emil Delord Frimand Probst, der også læser journalistik på fjerde 

semester. 

Desuden er han forperson for De Studerendes Råd og medlem af bestyrelsen på DMJX. Men i denne artikel udtaler han sig alene som studerende, der har haft klimajournalistik. Klimajournalistik har givet ham mulighed for at arbejde kreativt med et tungt emne. De studerende har både leget, tegnet og skrevet digte, og ifølge Emil Delord Frimand Probst har det ikke taget seriøsiteten ud af faget. Det har snarere gjort det jordnært.

“Det der svævende, højtravende fag, som er meget kompliceret og som også er vigtigt, kom lige pludselig ned på jorden,” siger Emil Delord Frimand Probst. 

Det bekymrer ham ikke, at et nyt fag er blevet indført, og klimafaget har givet ham endnu flere værktøjer til sit journalistiske arbejde.

“Jeg har jo også lært noget i brugerforståelse, som jeg også har brugt i klimafaget. Så jeg tænker, at mange af værktøjerne generelt set, kan bruges i andre områder,” siger Emil Probst. 

Dette kan Emilie Aagaard nikke genkendende til.

Ifølge hende skal faget forberede de kommende journalister på at tackle et verdensdækkende og betændt emne. 

Og det behøver ikke at være med klima som omdrejningspunkt. 

Hun sammenligner det med at dække europæisk politik.

“Det er noget, der rører os alle sammen, men det er hamrende svært at skrive om, og folk gider ikke altid at høre om det,” siger Emilie Aagaard. 

Journalister skal forstå klimaet

Som journalist går man forrest for formidlingen til folket, og vores klima er ingen undtagelse. Det mener Peter Langen, klimaforsker ved Aarhus Universitet, i hvert fald. 

Da Peter Langen holdt foredrag for de journaliststuderende på fjerde semester, var hovedmotivet at give de studerende en bred forståelse for, hvad klima er, og hvad man skal bruge det til i journalistikken.

“Jeg vil gerne bidrage til, at unge journalister får en baggrundsviden, der gør, at når de taler med sådan en som mig, så ved de bedre hvilke spørgsmål, der skal stilles,” siger Peter Langen.

Han har også et råd til kommende journalister. 

“Tag dig god tid til at lytte til eksperterne.”