Trods ansøgertallet til journalistuddannelserne er halveret siden 2021, lever optimismen stadig

“Der er jo mange, der siger, den er svær,” siger Sofie Pynt Lassen.

Hun er spændt, men har alligevel en god mavefornemmelse.

Hun er sammen med sit højskolehold fra Rønde Højskole og flere hundrede andre unge taget til Aarhus for at prøve kræfter med den infamøse optagelsesprøve til journalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Sofie Pynt Lassen og hendes højskolekammerat Sofie Rex Jensen skal begge tage den skriftlige optagelsesprøve i Aarhus – med blandede følelser.

Sofie Rex Jensen er i tvivl, om hvorvidt den otte timer lange prøve er retvisende for, om hun kan blive journalist.

Hun har også søgt ind på statskundskab og litteraturhistorie, men søger dog ind på journaliststudiet, nu hvor hun er på højskole og prøver faget af.

“Jeg tror, at journalistik er en svær karriere med mange, der gerne vil det meget” siger Sofie Rex Jensen.

Selvom der er rift om selve journalistarbejdspladserne ude i branchen, er der færre i år, der som Sofie Pynt Lassen og Sofie Rex Jensen, skal være nervøse op til optagelsesprøven.

I nu fire år er antallet af ansøgere til optagelsesprøverne på journalistuddannelserne kun gået én vej. Nedad.

Siden 2021 er ansøgertallet halveret. Det er gået fra 1266 til i år 637 på DMJX – og på SDU fra 486 til i år 215.

Mystik og optimisme

Da Illustreret Bunker sidste år spurgte Henrik Berggren om, hvad han tænkte om ansøgertallet, hvor det var gået fra 988 i 2023 til 721 i 2024, fortalte han, at han troede, at “der måtte være en fejl et eller andet sted,” og kalder det her året derpå for “mystisk”.

Men selvom det stadig er et fald på 48 ansøgere til DMJX i år, hæfter Henrik Berggren sig ved, at det er et markant mindre fald end det, der var forrige år.

Han er optimistisk på journalistikkens fremtid, men kan godt blive bekymret for kvaliteten af de studerendes faglige niveau, hvis ansøgertallet bliver ved med at falde.

”Jeg er rigtig glad for, at ansøgertallet ikke falder så meget, som det gjorde sidste år. Vi skal sådan set bare bruge 224 gode,” siger Henrik Berggren.

Dog har han endnu ikke oplevet, at det dalende ansøgertal har haft betydning for kvaliteten af de optagede studerende, og henviser til, at praktikstederne stadig udtrykker begejstring over de studerende.

Louise Kjærgaard, uddannelsesleder på SDU er også optimistisk.

“I stedet for at gå med på dommedagshistorien har vi brug for at udvikle uddannelsen og se muligheder,” siger Louise Kjærgaard.

SDU arbejder i øjeblikket på projektet ‘Fremtidens Journalistuddannelse’, hvor den første nye årgang starter i 2026.

Louise Kjærgaard kan inden 2026 ikke præsentere hele indholdet, men fortæller, at det skal bringe uddannelsen “up-to-date” ved at have fokus på innovation, nye genrer og brugerforståelse.

Louise Kjærgaard tror, at mange unge ikke længere ser journalister og deres arbejde, men i stedet følger influencere.

“Der er jo rigtig mange unge mennesker, der gerne vil fortælle historier. Vi skal overbevise dem om, at det at få en journalistisk uddannelse kan kvalificere dem,” siger hun.

SDU vil fokusere på at uddanne sine studerende i journalistisk tænkning, og at det derfor ikke er dårligt, hvis uddannelsen fører til et kommunikationsjob i stedet for et klassisk journalistjob på eksempelvis et dagblad.

”Vi er styret af tænkningen, at journalistikken kan føre til alt. Forhåbentligt kan det så gøre, at flere har lyst til at søge ind og tænke, at ‘det her kan jeg se mig selv i, fordi det kan bruges til noget, jeg gerne vil’,” siger Louise Kjærgaard.

Ligeledes har DMJX ændret en masse i et forsøg på at lokke flere til.

For et år siden opdaterede skolen studieordningen, og til dette år har de blandt andet opdateret beskrivelsen af uddannelsen på hjemmesiden, gjort det muligt at tage den skriftlige del af optagelsesprøven i København og ændret videnstesten til kun at omhandle aktuelle emner.

Henrik Berggren understreger, at selvom journalistik kan føre til mange ting, som eksempelvis et kommunikationsjob, så er styrken ved journalistuddannelsen, at der uddannes en samfundsrolle.

“Det er en journalistuddannelse, der handler om journalistik, som er noget ganske bestemt. Det er noget andet end strategisk kommunikation,” siger han.

Ikke kun DMJX’ ansvar

Rektor på DMJX, Julie Sommerlund, udtrykte sidste år bekymring for det dalende ansøgertal.

“Vi kan se, at tendensen med faldende ansøgertal til journalistuddannelserne fortsætter. Desværre. Så vi må tage handsken op og arbejde strategisk med studenterrekruttering, men også erkende, at der bliver tale om et langt, sejt træk,” skriver hun i år i en mail til Illustreret Bunker.

Den holdning deler bestyrelsesformand for DMJX og chefredaktør på Zetland, Lea Korsgaard.

“Min analyse er, at unge mennesker ikke forbruger traditionel journalistik,” siger hun.

Lea Korsgaard er selv uddannet journalist på den gamle måde, som hun udtrykker det.

Dengang skulle man blot have styr på sandheden, mens man i dag både skal have styr på sandheden, men også kunne formidle den og tænke brugerbehov.

Hun har før udtalt til fagbladet Journalisten, at DMJX skal sadle om for ikke at uddanne fremtidens typografer.

“Typograferne lod nogle andre om at beslutte, hvordan man skulle trykke fremtidens avis.

Journalister skal ikke lade andre om at udvikle fremtidens medieprodukter og fremtidens medieteknologi,” siger Lea Korsgaard til Illustreret Bunker.

Ifølge Lea Korsgaard skal journalistuddannelsen forme fremtidens journalister, som på sigt kan løse branchens udfordringer og dermed også vende det dalende ansøgertal.

Hun glæder sig derfor over DMJX’ nye studieordning med øget fokus på brugerforståelse.

“Vi skal forberede os på, at der kommer nogle år, hvor vi bliver ved med at se et efterslæb,” siger Lea Korsgaard.

Hun er længere om at svare på, hvorvidt hun er optimistisk på fagets fremtid.

“Når jeg møder folk, der er i fuld gang med at udvikle nye produkter, nye måder at bruge AI til at lave sindssygt spændende måder at lave produkter, så er jeg fuld af optimisme,” siger hun.

Men hun mener også at møde mediemennesker, som sidder fast i en opfattelse af, at det ikke er vores produkter, men mediebrugerne, den er gal med.

Hun påpeger dog, at der altid vil være et behov for journalistik.

“Mediebrugere vil stadigvæk gerne forstå den verden, de er en del af, så der er et kæmpestort behov for journalistik i sin essens,” siger hun.

TikTok-generationen

På landets højskoler ser man ligeledes, at interessen for journalistikken er anderledes end før i tiden.

Sofie Pynt Larsens og Sofie Rex Jensens højskolelærer, Dagmar Winther, som har undervist i journalistik på Rønde Højskole i 20 år, fortæller, at de unge har sværere ved at se forskel på journalistik og alt andet kommunikation, der ses på sociale medier.

Dagmar Winther mener desuden, at man bør kaste sit blik på “journalistikken som demokratisk nødvendighed” og ikke kun fokusere på formidlingsdelen.

“Formidlingen kan TikTok-generationen allerede,” siger hun.

Men hvis der er færre unge, der kan se fidusen ved journalistikken, hvorfor vælger hendes højskoleelever så stadig journalistikken?

Sofie Rex Jensen har valgt at søge ind på DMJX af en klar årsag.

“Det er jo den klassiske uddannelse. Det er journalistuddannelsen. Journalistik har altid ligget der – lidt som en barnedrøm,” siger hun

Lige meget hvad er de begge tilfredse med, at prøven er overstået.

Sofie Pynt Larsen vil ikke sige, at prøven var let, men heller ikke unødigt svær.

“Det er også meget højrøvet at sige, at den ikke er svær,” griner Sofie Pynt Larsen.

Årets videnstest kan prøves i en forkortet udgave på videnstest.dmjx.dk.