inde
Tvungen orlov kan være et skridt fremad
Det kan føles som et nederlag ikke at få en praktikplads og måtte gå på tvungen orlov. Men seks måneder uden skole eller praktik kan give tid til personlig udvikling og refleksion
Praktikugen er slut, og du har stadig ikke fået et opkald. Du lytter efter telefonen og har et spinkelt håb, men den ringer ikke. Der er ingen praktikplads i sigte. Hvad så nu?
Alle journaliststuderende taler om den: praktiksøgningen. Det er en sårbar periode, hvor man skal forsøge at sælge sig selv bedre end sine venner og medstuderende. Men der er ikke pladser nok til alle ude i den virkelige medieverden. I efterårets praktiksøgning står 12 studerende fra fjerde semester uden praktikplads efter første runde praktiksøgning. Dog er det muligt at søge og forhandle sig frem til en praktikplads på egen hånd indtil februar, hvor praktikperioden starter.
År efter år ender journaliststuderende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole på det, der i folkemunde kaldes tvungen orlov.
Et maskefald
”Det føltes som et kæmpe maskefald. Følelsen af at det er mig personligt, der er blevet valgt fra. Det er vildt nemt at vende det indad på sin egen person. Man sidder jo i en sårbar position, når man søger praktik,” fortæller Line Sand.
Line Sand er journaliststuderende på 6. semester på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun søgte praktik for første gang i foråret 2023, men det længe ventede telefonopkald kom aldrig. Hun gik seks måneder i møde, hvor hun ikke skulle gå i skole eller i praktik. Selvom det i første omgang føltes som et nederlag ikke at få en praktikplads, gav det også tid og plads til at slappe af, reflektere og finde glæden ved journalistik igen.
”Det eneste jeg tænkte med orlov, var at det blev fucking nice. Jeg var egentlig træt af alt, der havde med journalistik at gøre. Jeg følte mig så uinspireret – altså, hvad fanden er en god idé overhovedet?” siger Line Sand.
Ifølge Røskva Würtz, der er praktikkoordinator på Danmarks
Medie- og Journalisthøjskole, er orlov heller ikke et nederlag. Det kan være lærerigt at søge praktik og ende på orlov. Hun ser ofte, hvordan de studerende vender stærkt tilbage. Orloven kan give tid til at finde motivation og retning, som gør, at man kan komme tilbage med ny energi, når praktiksøgningen endnu engang står for døren.
”Der er nogle, der finder ud af, at de ikke var klar første gang. Nogle finder ud af, at de ikke var der mentalt, eller at de ikke var afklarede nok. Og så kan vi se, at de kommer igen med 150 km/t, når de skal søge praktik for anden gang,” fortæller Røskva Würtz.
En mulighed frem for et nederlag
Emilie Spring går på 5. semester på journalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun måtte også tage orlov efter sin første praktiksøgning. Hun så hurtigt den tvungne orlov som en mulighed for at få nye erfaringer. Men først skulle følelsen af nederlag bearbejdes.
”Det var en skuffelse over mig selv. Har jeg ikke gjort det godt nok? Har jeg delt for meget eller for lidt? Har jeg været for ovenpå? Jeg var helt derude, hvor jeg tænkte, om jeg havde siddet forkert til samtalerne,” fortæller Emilie Spring.
Emilie Spring havde ikke lang tid, før hun igen skulle troppe op på skolen og se sine medstuderende i øjnene. For efter praktiksøgningen fortsætter fjerde semester. Selvom det var svært at høre sine medstuderende snakke om, at de havde fået deres drømme - praktikpladser og var ved at finde lejligheder sammen i København, hjalp det hende til at tænke positivt på situationen.
”Jeg fik en følelse af, at det nok skulle gå. De var der til at gribe mig og give mig et klem og sige ’Hey, det er fandme nederen, men det skal nok blive godt’. Det hjalp med ikke at forsvinde hen i sine egne negative tanker,” siger Emilie Spring.
Det hele skal nok gå
Efter Line Sand grædende havde haft sin mor i telefonrøret i to timer, slog hun koldt vand i blodet. Hun sagde til sig selv, at livet går videre. Det hele skal nok gå. For ligesom Emilie Spring kunne Line Sand se frem til et halvt år, hvor hun selv bestemte, hvad der var på tapetet.
”Jeg var hjemme hos mine forældre. Jeg læste bøger og spillede PlayStation. Det var ligesom at holde en lang sommerferie. Jeg lavede virkelig ingenting,” fortæller Line Sand.
Hun ville ikke bruge sin orlov på at sidde og tænke på praktik. Hun ville slappe af og finde ud af, hvad hun egentlig ville med journalistik. Line Sand forberedte sig mentalt på praktiksøgningen ved at reflektere over de spørgsmål, hun havde fået ved samtalerne i første praktiksøgning, så hun kunne komme med nogle velovervejede og kvalificerede svar.
”Praktiksamtalerne er ligesom at gå til en eksamen, udover at du selv vælger pensum. Fordi pensum handler om dig selv,” siger hun.
Emilie Spring brugte derimod sin orlov på at få noget journalistisk erfaring. Både fordi hun ville holde sine evner ved lige, men også fordi hun ville have noget at trække på, når hun skulle gennem møllen igen. Fra starten af fjerde semester arbejdede hun frivilligt som skribent hos et fanmedie i Aarhus ved navn KSDH.dk. Da hun kom på orlov, kunne hun derigennem få rollen som kommunikationsansvarlig for AGF 1880 Fodbold.
”Jeg tænkte, at det kunne hjælpe mig i praktiksøgningen, at jeg kunne hive andet frem end journalistuddannelsen. Det var et strategisk element, at jeg valgte noget, der var studierelevant, så jeg kunne vise, at jeg havde mere erfaring,” fortæller Emilie Spring.
Hendes arbejde ved AGF 1880 Fodbold så hun mere som et bijob. For hun havde også en husleje, der skulle betales, så et fuldtidsjob var en nødvendighed.
”Det varede ikke længe, før jeg begyndte at tænke, at jeg måtte finde et fuldtidsarbejde. Jeg begyndte hurtigt at tænke praktisk, sådan lidt overlevelsestilstand,” siger hun.
Derfor blev orlov for Emilie Spring en kombination af studierelevant arbejde og et barselsvikariat i en daginstitution, hun tidligere havde arbejdet hos.
En hånd i ryggen
Hvis man som journaliststuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole ikke får en praktikplads, kan man altid finde støtte og hjælp på skolen. Studievejledningen, studieadministrationen og Røskva Würtz er der for at hjælpe og informere de studerende om deres rettigheder.
”Min dør er altid åben. Jeg er en hånd i ryggen. Jeg tør godt sige, at de studerende ikke er i tvivl om, hvor de skal henvende sig,” siger Røskva Würtz.
Røskva Würtz lægger heller ikke skjul på, at ikke alle får en praktikplads. For hende handler det heller ikke om, at alle de studerende bare får en praktikplads, men at de rent faktisk finder et sted, hvor de kan se sig selv.
Line Sand har i dag en praktikplads på Zetland, og Emilie Spring er i praktik ved DGI. Selvom de har brugt deres orlov helt forskelligt, er de begge glade for at være endt, hvor de er.
”Der er ikke én rigtig måde at bruge sin orlov på,” understreger Line Sand