opinion
Rebekka Hollænder satte sig selv på spil i journalistikkens tjeneste. For det vinder hun, og hendes makker Frederikke Glerup, Bunkerprisen
Jeg-journalistik er næppe det første, vi lærer om på DMJX. Alligevel turde denne omgangs bunkervindere at kaste sig ud i det på tredje semester, hvilket resulterede i en lytteværdig og tankevækkende podcast.
Jeg hader ikke min mormor, men jeg hader min mors mor.”
Sådan stod der i Rebekka Hollænders notesbog efter et besøg hos hendes mormor. Det var den sætning, der blev omdrejningspunktet for den podcast, hun og Frederikke Glerup vinder Bunker-prisen for. ’Min mors mor’ dykker ned i relationers dualitet, tilgivelse og det at vokse op med en psykisk syg mor.
Sådan blev den til
Da Rebekka Hollænder og Frederikke Glerup i sommer skulle afslutte tredje semester med en lydfortælling, fik de at vide af deres underviser, Karen Straarup, at nu havde de muligheden for at tage en chance og bryde med den sædvanlige boks at arbejde i.
Så det gjorde de. Rebekka Hollænder fortalte om en bog, hendes moster skrev sidste år – om det at være vokset op med en psykisk ustabil mor. Rebekka Hollænder havde ikke læst bogen med frygt for at bryde illusionen om den kærlige mormor, hun kendte. Men Frederikke greb idéen, og de to veninder tænkte, at bogen og Rebekka Hollænders opdagelse af den skulle være fortællingens knudepunkt. Sådan blev det ikke.
“Da vi læste bogen, gik det op for os, at der var en dyb refleksionsproces i Rebekka, der var mere interessant at tage fat på end selve bogen,” siger Frederikke Glerup.
Journalist og barnebarn
Det er i spændingsfeltet mellem egne følelser og evnen til at kunne formidle disse virkningsfuldt, at projektet finder sin styrke. Rebekka Hollænder dykker i fortællingen ned i hendes mor og mosters opvækst, der indebar en utilregnelig og voldelig mor. Derfor er følelserne til at mærke på, når hun til sidst i podcasten skal konfrontere sin mormor med hendes forandrede syn på hende.
Rebekka Hollænder vidste på forhånd, hun ville græde – og det gør hun også i podcasten. “Det var lidt scary at skulle have sine følelser med i et journalistisk produkt. Det er vi jo ikke vant til. Men vi synes, det var nødvendigt for historiens troværdighed,” fortæller hun.
Frederikke Glerup trådte imidlertid ind i rollen som redaktør på projektet.
“Jeg prøvede hele tiden at balancere Rebekkas og lytternes behov samtidig,” siger hun.
Denne klare rollefordeling var afgørende for at projektet kunne lykkedes, understreger de begge.
Skriv dine følelser ned – og lad være med at have en vinkel. De to veninder har lært meget i deres arbejde med jeg-journalistikken og opfordrer andre til at kaste sig ud i det.
“Skriv virkelig meget ned undervejs. Ellers mister du følelserne, når du skal formidle dem på bagkant,” lyder Rebekkas Hollænder vigtigste råd.
Ligesom hun gjorde på vej hjem fra interviewet med sin mormor og derigennem fandt indgangsvinklen til hele historien.
Frederikke Glerup tilføjer et andet vigtigt råd: “Lad være med at have en fast vinkel fra start, når du arbejder med store følelser hos dig selv, fordi det er svært at se, hvor udviklingen bærer hen.”
Rebekka Hollænder og Frederikke Glerup vinder bunkerprisen for deres mod til at blotte sig. For evnen til at gøre det personlige universelt. Og for at vise, at stærk journalistik også kan opstå uden en skarp vinkel fra start, men i stedet ved at følge historiens nerve, mens den udvikler sig.
Du kan lytte til Rebekka Hollænder og Frederikke Glerups podcast ’Min mors mor’ på Resonans.