I Aarhus må kommunens ansatte ikke have TikTok. Spidskandidater kritiserer borgmesteren for at bruge det alligevel

“Sønder … Du har alt for meget storhedsvanvid.”

Citatet kommer fra Aarhus’ socialdemokratiske borgmester, Anders Winnerskjold, der på en video ‘kalder’ den kendte streamer Rasmus Søndergaard ud. I mens fremviser han et fotoalbum, hvor en billedredigeret version af ham selv optræder sammen med en række kendte mennesker. 

Med over 11.000 følgere og 263.000 likes har Anders Winnerskjolds TikTok-profil vind i sejlende, men bryder Winnerskjold sine egne regler?

Da Aarhus Kommune i 2023 forbød kommunens medarbejdere at have TikTok på deres arbejdstelefon, kom det på baggrund af en række anbefalinger fra Kommunernes Landsforening og Center for Cybersikkerhed. De advarede mod brug af TikTok på tjenstlige enheder, da det sociale medie udgjorde en risiko for cybersikkerheden. 

Et spørgsmål om moral

Retningslinjerne påbød, at ansatte i kommunen skulle slette TikTok fra kommunalt ejede digitale enheder. Derudover forbød man, at appen måtte downloades i fremtiden. 

I februar fortalte Anders Winnerskjold til Århus Stiftstidende, at han undgik datarisikoen, fordi han ikke havde TikTok selv, men havde en telefon med TikTok på, som ellers lå død. Et eksternt bureau styrede den telefon. 

Selvom Anders Winnerskjold undgår datarisikoen, forholder spidskandidater sig kritisk til hans måde at bruge den kinesiske app på.

“Jeg synes, det er dobbeltmoralsk, at Anders Winnerskjold går uden om kommunens regler, når myndigheder siger, at der er en sikkerhedsrisiko ved at bruge TikTok. Jeg synes ikke, det er ordentligt at gå uden om reglerne ved at købe en ’burner-telefon’,” siger spidskandidat for Socialistisk Folkeparti, Thomas Medom.

Thomas Medom er Rådmand for Børn og Unge og kan derfor ikke se sig selv have TikTok. Han finder appen skadelig for ungdommen og peger på tendenser som ‘doomscrolling’, hvor man ikke er i stand til at lægge telefonen fra sig. Han vil gerne være et godt forbillede, og derfor undgår han appen totalt. 

Ikke en nem debat

Hos Enhedslisten har spidskandidat Sarah Jarsbo taget et aktivt valgt om ikke at bruge TikTok i valgkampen. Hun vil nemlig ikke udbrede sin politik på sociale medier, som hun heller ikke bruger privat. 

Jarsbo undrer sig over, at borgmesteren har valgt at bruge TikTok i sin valgkamp. 

“Medarbejdere i Aarhus Kommune må ikke bruge TikTok. Er byrådet ikke også medarbejdere? Når man har taget et aktivt valg om at forbyde noget, skal det overholdes. Der er heller ikke nogen, der må stå et sted at ryge, hvor alle andre ikke må ryge,” pointerer hun. 

Enhedslistens nummer to på listen, Isabella Heilmann, bruger dog TikTok i sin valgkampagne. Det mener Jarsbo ikke er problematisk, da hun endnu ikke er medlem af byrådet, og dermed ikke er omfattet af reglerne i Aarhus Kommune.

Hvis Heilmann bliver valgt ind, mener Jarsbo, at hun kan være på appen som privatperson og ikke som byrådsmedlem, som Anders Winnerskjold er, når han prædiker politik på mediet.

Jarsbo mener, at debatten er svær, og hun er derfor heller ikke entydigt kritisk over appen.

“Jeg synes jo, han (Winnerskjold, red.) gør det godt, han bruger sin profil til at vise, at han også er et menneske. Han er ikke bare en magtfuldkommen politiker, der gerne vil blive på magten,” siger hun.

Winnerskjold ikke enig i kritikken

Anders Winnerskjold forklarer til Illustreret Bunker, at han overholder de restriktioner, der gælder datasikkerhed og beskyttelse af privatliv på kommunens enheder og netværk, da profilen styres på en telefon hos et eksternt bureau.Ifølge Anders Winnerskjold er reglerne ikke et forbud mod, at politikere kommunikerer med borgerne på platformen.

“For mig er TikTok et redskab til at bringe kommunalpolitik tættere på unge, for hvem det ellers kan virke fjernt,” siger Anders Winnerskjold. Han forklarer, at det for ham er vigtigt at engagere og møde borgere på de platforme,hvor de er, til trods for at platformene langt fra er perfekte. 

Svært at nå vælgerne

I 2022 sikrede Alex Vanopslagh Liberal Alliance et godt folketingsvalg. Ligesom hos Winnerskjold i dag var et af hans værktøjer under valgkampen TikTok. 

Kommunalekspert og forskningslektor ved DMJX Roger Buch ser ikke noget problem i, at politikere fører valgkamp på TikTok. Han sammenligner politiske valgkampagner med krigsføring.

“Det er fuldstændig ligesom i Ukraine. Man skal bruge alle de våben, man har,” siger han.

Roger Buch forklarer, at det er essentielt for politikere at tale til nye vælgere. Med TikTok og fjol kan man lokke nye vælgere ind i klubben. 

“Sociale medier er bare et aspekt af en valgkamp. Der er andre formater, hvor politikerne kan udfolde sig bredere.” 

Docent og underviser i mediefilosofi Ejvind Hansen ser ikke TikTok som problemfrit. Han erkender, at TikTok kan skabe en mere direkte kommunikation mellem politikerne og vælgerne. Men det er ikke entydigt positivt.

“Hvis politikerne mener, de når bedre ud til vælgerne gennem sociale medier frem for traditionelle medier, kan det være sværere for medierne at stille kritiske spørgsmål til politikerne, inden politikken når ud til offentligheden. Det giver medierne en sværere rolle som fjerde statsmagt,” siger han.

Ifølge Ejvind Hansen er der nogle algoritmer på sociale medier, man som politiker tapper ind i, når man optræder på mediet. Og det skal vælgerne være klar over. 

“Man kan diskutere om Winnerskjolds indhold på sociale medier skaber en god og demokratisk offentlighed, eller om det egentlig bare handler om at vise vælgerne, at han er en god og sjov fyr fremfor at tale politik.”

Når det handler om lokalpolitik, mener Roger Buch, at den etablerede presse kan være svær at nå for en lokalpolitiker.

“TV 2 Kosmopol skal dække 34 kommuner. Der er mange lokalpolitikere om budet, hvilket gør det sværere for politikerne i det område at få deres budskaber ud til brugerne via pressen. I sådan et tilfælde kan sociale medier være et redskab til at nå ud til borgerne,” siger han.

Thomas Medom mener også, at medierne har mistet noget af fortidens slagkraft. Og det skaber en problemstilling for politikerne.

”Alle politikere står i dilemmaet mellem idealisme og ønsket om at nå ud til vælgerne De klassiske medier har færre læsere og seere, så sociale medier er blevet nødvendige for at nå ud til vælgerne,” siger han.