Nagieb Khaja: “Jeg føler mig som drengen i Kejserens nye klæder”

“Jeg følte, at jeg skulle ruske i mine kollegaer. Det følte jeg var nødvendigt. Jeg havde det, som om jeg levede i et parallelt univers sammenlignet med det univers, jeg levede i inden angrebet den 7. oktober. Før betød international lov og ret alverden i forhold til den måde, man dækkede udenrigspolitik. Det gjorde det ikke længere,” fortæller journalist Nagieb Khaja.

Den 15. september møder Illustreret Bunker Nagieb Khaja på caféen Friheden på Nørrebro. Ude foran er malet PALÆSTINA med grønne, røde, hvide og sorte farver. Omtrent 100 meter væk ligger Palæstinas Plads.

To dage forinden modererede Nagieb Khaja en talk på natklubben Den Anden Side til den indsamlingsfest, klubben kalder for RESIST. Alle pengene gik til humanitær hjælp i Gaza. Her startede han aftenen ud med at proklamere, at han ikke ville lade som om, han var objektiv, hvis det var ensbetydende med danske mediers dækning af Israel og Palæstina. For de er påvirket af et narrativ til fordel for besættelsesmagten, mener han.

“Det handler ikke om, om Israel begår forbrydelser. Om Hamas begår forbrydelser. Det er vi enige om. Men i forhold til den vedvarende situation, så er israelerne dem, som bryder international lov og ret på grund af den ulovlige besættelse af de palæstinensiske territorier og de daglige krigsforbrydelser. De civile palæstinensere er dem, som bliver udsat for det. Det er ikke på den ene side og på den anden side,” uddyber han på caféen Friheden.

Nagieb Khaja mener, at der sker en sproglig afsmitning fra Israel til de danske medier. At medierne gennem deres sprogbrug placerer sig på den forkerte side af international lov og ret. Og det har, i følge ham, store konsekvenser for vores forståelse af krigen og alvoren af de krigsforbrydelser, der udspiller sig.

“Medier, som for eksempel DR, bliver ved med at kalde det for ‘evakueringer til humanitære zoner’. Netanyahu har selv sagt, at han vil fjerne palæstinenserne derfra. Det er det, man kalder for etnisk udrensning. Det hedder fordrivelse. Hvorfor bliver vi i de danske medier ved med at kalde det for ‘evakueringer’, når det tydeligvis ikke er det?” spørger Nagieb Khaja.

Frederik Harhoff er professor i folkeret ved Syddansk Universitet og var dommer ved Det internationale tribunal til pådømmelse af krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien. Han er ikke i tvivl om, at de israelske styrker begår krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i Gaza. Eller at IDF, det israelske militær, handler i strid med de humanitære folkeretlige regler. 

Modsat Nagieb Khaja mener han dog, at krænkelser af folkeretten faktisk afspejles i mediernes dækning. 

“ICC har som bekendt rejst tiltale mod Netanyahu for flere krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, og det bestrides ikke i medierne,” underbygger han.

Nagieb Khaja mener, at problemet er langt større end ordvalget. Han ser det som et strukturelt magtnarrativ, der i årtier har farvet vores blik på Israel og Palæstina.

“Magthavere har altid mobiliseret folk i et ‘os’ og ‘dem’. Og sådan er det også i vores branche,” siger han.

Det er netop det, Nagieb Khaja forsøger at gøre op med.

Den indre drivkraft – en styrke og et handicap

“Når jeg ser noget, hvor jeg bliver provokeret, ked af det eller vred – så bruger jeg det som drivkraft til at lave journalistik,” fortæller Nagieb Khaja.

Den drivkraft begyndte tidligt.

Da Nagieb Khaja går i niende klasse, skriver han en stil om Deir Yassin-massakren. Han opstøver historien på det lokale bibliotek. Historien om en massakre, hvor over hundrede palæstinensere bliver dræbt – og som hans klasselærer aldrig har hørt om. Oplevelsen bliver for ham et tidligt vidnesbyrd om, at der hersker flere versioner af fortællingen om Israel og Palæstina.

Det er Nagieb Khajas far, som opfordrer ham til at have et kritisk blik på verden og på medierne. Det medvirker til Nagieb Khajas udsyn. Men også helt tæt på oplever han sin egen historie blive forvrænget i mediebilledet 

“Jeg genkendte ikke min far og min mor i medierne. Når der blev generaliseret i medierne, og de blev fremstillet som samfundsnassere og dårlige mennesker, så blev jeg ked af det,” husker han.

“Derfor blev jeg journalist. Jeg er drevet af indignation. Jeg følte en dyb trang til at gå i rette med information, som jeg føler vildleder mine medborgere,” forklarer han.

Nagieb Khaja er journalist, dokumentarist og forfatter – og så har han lavet en spillefilm og vundet en Cavling. Hans CV spænder bredt. Alligevel binder en rød tråd al hans arbejde sammen. Det afdækker verdens uretfærdigheder.

I 2008 siger han sit job op som fastansat journalist. Det næste årti bruger han på at lave den kritiske journalistik, han ikke føler, der er plads til på redaktionerne.

Han filmer blandt talebanoprørere i Kunars bjerge og i Helmands ørkenlandskab, hvor han bliver taget som gidsel af Taleban. Han er blandt de få journalister i verden, der rapporterer fra det oprørskontrollerede Syrien. Her bliver han tilbageholdt og tævet af tyrkisk grænsepoliti. I 2022 er han en af de fire journalister, som vinder Cavlingprisen for artikelserien “Mettes uønskede børn”.

Særligt serien om de danske børn i Syrien, er Nagieb Khaja meget stolt af. Arbejdet resulterede i, at 14 danske børn blev hentet hjem fra fangelejrene Al Roj og Al Hol i Syrien.

“Regeringen svor, at de aldrig ville hente dem hjem. Det var en kæmpe sejr. Selvfølgelig er jeg professionel, men jeg kan huske, at jeg græd, da jeg talte med familierne. Fordi jeg blev så rørt,” siger han.

Nagieb Khaja har flere gange forsøgt at lægge journalistikken på hylden, men hver gang er han vendt tilbage. Engagementet i de mennesker og konflikter han dækker, gør det svært for ham at vende ryggen til.

“Det er sindssygt hårdt at være så investeret i journalistikken. Men jeg tænker dagligt på de ting, der foregår i Gaza. Det kan både være en styrke og et handicap. Hvis jeg ikke havde det sådan, ville jeg ikke kunne lave den journalistik, jeg laver,” siger han.

Aktivist eller journalist?

Nagieb Khaja bliver oftest mødt med anerkendelse for sit journalistiske arbejde. Det hænder dog, at han bliver mødt med påstanden om, at han går for langt – at han snarere er aktivist end journalist. Selv har han svært ved at se, hvorfor hans arbejde får det prædikat.

“At dele videoer fra for eksempel angreb på civile i Gaza er efter min mening ikke aktivistisk. Det er lige så journalistisk, som når almindelige medier gør det,” siger han.

Når han deltager i indsamlinger som den på Den Anden Side, betegner han dog gerne sin rolle som aktivistisk. I humanitært øjemed, siger han, er han aktivist.

Men i sin rolle som journalist handler det om at prikke hul i de narrativer, der sætter rammerne for, hvordan verden forstås. Han har, som han selv beskriver det, aldrig været bange for at skabe dårlig stemning.

“Jeg føler mig som drengen i Kejserens nye klæder: Han har ikke noget tøj på!” fortæller han.

Han ser det som et strukturelt problem, hvor mange journalister fortsat arbejder inden for et magtnarrativ, der er styret af Israel. Han mener, at narrativet er formet af en lang historie og internationale politiske bånd, som kræver tid og mod at frigøre sig fra.

“Nogle gange tror jeg, at folk er bange. Andre gange ser de det simpelthen ikke. At det her magtnarrativ har påvirket måden, vi ser verden,” siger han.

At stille sig kritisk for den dominerende fortælling er imidlertid ikke uden omkostninger. Det kræver en tro på retfærdigheden – og på sig selv. 

“Det er rigtig svært. Jeg skal hive mig selv op hele tiden. Jeg synes heller ikke, det er fedt at lege moralsk dommer,” siger han.

“Men jeg synes, det er det hele værd. Jeg blev journalist, fordi jeg ville være den fjerde statsmagt. Hvis jeg kan blive intimideret til ikke at være kritisk nok, så kan jeg lige så godt begynde at lave noget andet.”

DR genkender ikke kritikken

Illustreret Bunker har forelagt Nagieb Khajas kritik af DR’s dækning af Gaza for DR. Niels Kvale, redaktionschef for DR Nyheder Udland, svarer, at man har en helt særlig opgave som public service-medie.

“Vi tjener ingen, og vi tjener alle på én og samme tid. Vi skal have blik for alle danskere,” forklarer han.

Niels Kvale peger på, at journalistens rolle netop handler om at medtage de informationer, som er relevante for en læser, lytter og seer, så de kan danne deres egen mening om, hvad der foregår i verden.

Han fortæller, at man hos DR Nyheder Udland arbejder redaktionelt med skærpet fokus på sproglig præcision, samt at modarbejde kildeafsmitning. “Jeg har ikke nogen ekspertise i international ret. Vi er ikke overdommere for noget som helst. Det handler om, at vi skal afspejle den virkelighed, der er derude. Den virkelighed er, at der er et juridisk spor ved domstolen i Haag om folkemord, hvor der ikke er faldet dom endnu. Men samtidig at mange eksperter mener, at der er overvældende beviser for, at der foregår et folkedrab. Den virkelighed skal vi afspejle,” siger Niels Kvale.