ude
TV Glad giver stemme til dem, der sjældent bliver hørt
På TV Glad i Esbjerg arbejder journalister med og uden funktionsnedsættelse side om side. Ifølge journalist og forfatter Lotte Rosdahl er TV Glad et eksempel på, hvordan repræsentation kan bryde med stereotyper.
Solen vælter ind gennem vinduerne og rammer rækkerne af sorte computere. På væggene hænger billeder af medarbejderne i det store kontorfællesskab.
Inde fra baglokalet breder duften af friskbrygget kaffe sig, mens Per Rosenberg og Daniel Wodarka venter på, at filtermaskinen drypper de sidste dråber. I ventetiden falder snakken på deres seneste halloween-program, hvor redaktionen jagtede spøgelser midt om natten.
”Jeg var slet ikke bange … eller der var måske én video, der var lidt uhyggelig,” indrømmer Per Rosenberg.
”Ja, det var du faktisk ret skrap til,” tilføjer Daniel Wodarka med et smil, mens han hælder kaffe op i et glas.
Illustreret Bunker er taget til Esbjerg for at tage pulsen på, hvad det er, TV Glad kan, som andre medier ikke kan.
Et anderledes møde med kilderne
Per Rosenberg er 52 år og reporter på TV Glad i Esbjerg og er en af journalisterne i DR-programmet ’En Særlig Samtale’. For Per Rosenberg er det ikke bare underholdning, men en nødvendighed.
”Det vigtigste er, at mennesker med funktionsnedsættelse bliver hørt. Det føles godt at få min stemme ud,” siger han.
Ved siden af sidder kollegaen Daniel Wodarka, 41 år, der både er videograf, journalist og pædagog.
“Vores interviews er umiddelbare. Vi kommer ikke med en skjult dagsorden eller jagter en skandale. Nogle gange er et godt spørgsmål bare: Har du nogensinde kørt i bus? Fordi en af vores kolleger ved alt om busser. Den nysgerrighed åbner folk,” siger Daniel Wodarka.
Per Rosenberg husker især et særligt interview.
“Da vi talte med Thomas Helmig i ’En Særlig Samtale’, fortalte han om sin afdøde søn Hugo. Det var barskt, men også ærligt. Folk mærker, at vi spørger ordentligt,” siger han.
I en anden episode af programmet roste skuespilleren Nikolaj Coster-Waldau journalisternes tilgang.
“Jeg har lavet rigtig mange interviews i mit liv, og oftest føler man, journalisten næsten har skrevet artiklen på forhånd. Sådan er det ikke med jer. Der er en oprigtig nysgerrighed,” fortæller Nikolaj Coster-Waldau.
Når humor og omsorg mødes
Arbejdsdagen på TV Glad består både af det journalistiske arbejde og det pædagogiske aspekt.
“Når jeg sætter lamper og mikrofoner op, taler vi også om mareridtet fra i nat, hvis det fylder. Det er halv journalistik og halv pædagogik. Og førsteprioriteten er, at alle har det godt,” siger Daniel Wodarka.
Men på redaktionen er humor og selvironi en fast følgesvend, og grænserne bliver prøvet af hver dag.
“Vi kan lave jokes om os selv. Hvis vi lægger noget ud på hjemmesiden eller til lokalt flow-tv, er det, fordi folk her er med på det. Vi griner med, aldrig af hinanden,” siger Daniel Wodarka.
Og hvis nogen bliver usikre, tager redaktionen fælles ansvar.
“Hvis nogen fra TV Glad bliver rørt til tårer, taler vi om det. Hvis man ikke er tryg ved, at det vises, klipper vi det fra,” forklarer han.
Fra synlighed til repræsentation
Mennesker med funktionsnedsættelse fylder i dag mere i medierne end tidligere, men spørgsmålet er, hvordan de bliver repræsenteret.
“Der er kommet flere programmer, hvor mennesker med funktionsnedsættelse medvirker. Men repræsentation handler ikke kun om hyppighed. Det handler for eksempel også om konteksten. Nemlig, om man er med på grund af sit handicap, eller fordi man er en del af en ordinær fortælling,” siger Lotte Rosdahl, journalist og forfatter til bogen ’Inkluderende journalistik’.
Hun nævner et eksempel fra underholdningsprogrammet ’Nybyggerne’.
“En deltager manglede en del af armen, men programmet handlede om at bygge det bedste hus. Handicap blev en naturlig del og ikke hele fortællingen,” siger hun.
For Lotte Rosdahl er TV Glad et eksempel på, hvordan journalistik kan skabe tillid.
“Det er ikke meningen, at kilder skal føle sig utrygge, når de møder en journalist. TV Glad viser, hvordan man kan lave værdifulde interviews, hvor kilderne tør svare åbent, fordi der ikke ligger en skjult agenda,” siger hun.
I bogen ‘Inkluderende Journalistik har Lotte Rosdahl udviklet metoden af samme navn. Den indeholder en redskabskasse, der kan hjælpe redaktioner med at undgå stereotyper og sikre god repræsentation.
En af redskaberne er ’Nuancekompasset’, som bygger på fem spørgsmål: Hvor hyppigt optræder grupperne i medierne? I hvilken kontekst? Hvilket sprog bruges? Hvilken vinkel vælges? Og gentager vi de samme historier, der fastholder fordomme?
“Minoriteter fremstilles ofte på problemfikserede præmisser, som fastholder stereotyper. Når redaktionerne er for homogene, opstår der let kollektive blinde vinkler. Vores opgave som journalister er at servere verden så sandfærdigt og nuanceret som muligt,” siger Lotte Rosdahl.
Et livsvalg og en ny hverdag
For Per Rosenberg begyndte rejsen i Esbjerg for næsten 25 år siden.
“Den daværende chef havde set mig i gadebilledet og spurgte, om jeg ville være med til at starte en tv-station for udviklingshæmmede. Jeg sagde bare ja uden at spørge min mor eller far,” griner han.
Da han senere fortalte det til sine forældre, blev der holdt en lang samtale ved spisebordet. De var bekymrede for, om det ville være for stort et spring for deres søn, men de lod ham bestemme selv.
“Og jeg har aldrig fortrudt,” tilføjer han.
Inden da arbejdede Per Rosenberg på et beskyttet værksted.
“Der lavede jeg det samme hver dag. Men her på redaktionen møder jeg nye mennesker hele tiden. Jeg nyder det til fingerspidserne,” siger han.
I dag beskriver han redaktionen som en slags ekstra familie, hvor kollegerne deler både sjove og svære dage. Og når han næste år kan fejre 25-års jubilæum, er det ikke kun et job, han ser tilbage på, men et valg, der har ændret hele hans liv.
Medierne har langt igen
TV Glad begyndte i 1999 som verdens første tv-station drevet af mennesker med funktionsnedsættelse. Siden har redaktionen inspireret andre medier, og der er kommet flere programmer med udviklingshæmmede. Per Rosenberg og Daniel Wodarka oplever, at danskerne tager godt imod deres udsendelser.
“Vi bliver ikke set ned på. Folk kommer og siger, de kan lide det, vi laver,” siger Per Rosenberg.
Selvom der er sket fremskridt, mener Lotte Rosdahl, at vi stadig er langt fra at være i mål.
“Vi ser forbedringer, men ofte i niche- og underholdningsprogrammer. Den næste udfordring er, at mennesker med funktionsnedsættelse også optræder i andre dele af medierne, som eksempelvis i sports- og kulturstof. Ellers forbliver repræsentationen et særtilfælde,” siger hun.
Hos TV Glad er inklusion ikke et projekt, men en arbejdsform. På redaktionen i Esbjerg planlægges alt fra spøgelsesjagter til ’En Særlig Samtale’ ud fra den enkle præmis, at alle stemmer tæller.
Tilbage på kontoret lyder tasterne ikke længere, og jakkerne er fundet frem. De runder dagen af med et kram og en highfive.