Er du DMJX’ nye studenterrepræsentant?

Lad os starte med det praktiske. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har en bestyrelse på 13 medlemmer, hvoraf to er studerende på skolen fra henholdsvis DMJX København og Aarhus. De er valgt for en toårig periode, som slutter ved årets udgang, og derfor skal der snart vælges nye studenterrepræsentanter til DMJX’ bestyrelse.

Denne artikel tager et kig på valget i Aarhus, hvor du har mulighed for at sidde med ved det runde beslutningsbord, når skolens fremtid skal drøftes.

Erfaringer fra bestyrelsesbordet

Elisa Mortensen er den afgående studenterrepræsentant for DMJX i Aarhus. Hun blev valgt i 2022, og da udpegningsperioden senere blev udskudt, forlængede det hendes mandat med et år. Derfor træder hun først af nu. For Elisa Mortensen var det at blive studenterrepræsentant en ”megafed mulighed”, der bød sig.

“Jeg hørte om det, da De Studerendes Råd skrev ud. Så tænkte jeg: ’det lyder næsten for godt til at være sandt, at der er sådan en rolle’,” siger hun.

Også Amanda Frisk, der sad i bestyrelsen fra 2020 til 2022, så posten som en mulighed for at kæmpe for blandt andet bedre vilkår for de studerende i praktik.

“Hvis man ville tage de kampe, som jeg havde lyst til, er man nødt til at tage nogle konfrontationer og være forholdsvis direkte,” siger hun.

Begge er de enige om, at rollen er vigtig, da den giver de studerende en stemme, når skolens retning skal besluttes.

“Man har mulighed for at sætte sit præg på, hvordan skolen skal være, ikke bare i morgen, men også om fem og ti år,” siger Elisa Mortensen.

Bestyrelsesarbejdet i tal

Bestyrelsen mødes fire gange om året. Et møde varer tre timer og foregår oftest på DMJX i København. På møderne drøftes altid økonomi, mens emner som strategi, visioner, praktik og skolens uddannelser varierer fra gang til gang.

Amanda Frisk beskriver bestyrelsesarbejdet som “House of Cards på verdens mest kedelige måde”. Men hun understreger, at det er vigtigt at holde linjerne varme.

“Kampen bliver ikke kæmpet i bestyrelseslokalet. Den bliver kæmpet inden, når folk har ringet rundt, lavet alliancer og snakket sammen om, hvem der stemmer hvad,” siger hun.

Som studenterrepræsentant er du nemlig med til at stemme om de forslag, der skal vedtages i bestyrelsen på lige fod med de øvrige medlemmer. Siden 2008 har det være lovpligtigt at have to studenterrepræsentanter.

En langsigtet investering

Bestyrelsesarbejdet handler ikke om elkedler på tredje sal eller bordtennisborde, men derimod om de langsigtede strategier og ønsker for, hvilken retning DMJX skal bevæge sig i.

“Det er en fordel, hvis du bekymrer dig om, hvordan DMJX ser ud om fem år,” siger Elisa Mortensen.

Det kræver derfor en vis interesse for budgetter, økonomi og problemløsning.

“Posten taler til et menneske, som har lyst til at være med til at forbedre det sted, de er,” siger Amanda Frisk.

Hun understreger samtidig, at man som studenterrepræsentant skal forlige sig med, at bestyrelsesarbejdet kan være langsommeligt, da de færreste forhold kan ændres fra dag til dag. Det skyldes ifølge Amanda Frisk, at der er enormt meget politik i det.

For de fleste studerende ligger det fjernt at forholde sig til, hvordan DMJX ser ud om fem år, og netop derfor kræver det, at man som studenterrepræsentant er fremadskuende.

Hvad skal jeg kunne som studerende?

Elisa Mortensen påpeger, at rollen stiller høje krav til dig som studerende, fordi du taler på vegne af alle elever.

“Det kræver hårdt arbejde, men det har været vanvittigt givende. Du får det ud af det, som du kommer med. Hvis du har gjort dit forarbejde godt nok, sat dig ind i dagsordenen og talt med de studerende på forhånd, kan du virkelig rykke noget,” siger Elisa Mortensen.

Udover de tre timer, som selve bestyrelsesmødet varer hver tredje måned, ligger der også en del forberedelsestid. Det indebærer eksempelvis at læse dagsordenen og de dertilhørende bilag samt tale med DSR om, hvad der rører sig på skolen. Foreningen er talerør for de studerende, mens studenterrepræsentanten er talerør for de studerende i bestyrelsen.

Allan Boye Thulstrup, der har siddet i bestyrelsen siden 2020, mener, at det kræver en interesse for studielivet og uddannelserne generelt at være studenterrepræsentant. Han oplever, at de studerende er med til at kvalificere beslutningerne, når de er en del af drøftelserne i bestyrelsen.

“Det skaber mere langtidsholdbare beslutninger, som er forankrede i den aktuelle virkelighed, som de studerende møder,” siger han.

Hvorfor blive studenterrepræsentant?

Som studenterrepræsentant får du både et netværk og en forståelse for, hvad det vil sige at være en del af mediebranchen og agere i en uddannelsespolitisk verden. Og du er med til at gøre en forskel, også selvom det ikke nødvendigvis kan ses i morgen.

Elisa Mortensen fremhæver især betydningen af, at de studerende er repræsenteret. Hun mener, at det er demokrati i sin reneste form, når de studerende er med til at forme beslutninger, der vedrører dem.

”Det er vigtigt, at vi er repræsenteret, fordi det er os, det handler om. Hvis vi var en virksomhed, var det, vi solgte, uddannelse til os. Vi er kunderne i biksen. Det er os, der er fremtiden,” siger hun.

For Amanda Frisk er det afgørende, at de studerende selv er med til at sætte retningen for skolen og dens fremtid.

“Vi, de studerende, er de eneste, der ved, hvordan det fungerer bedst. Hvis ikke vi siger det højt, hvordan skal de andre bestyrelsesmedlemmer så regne ud, hvad der foregår?” siger Amanda Frisk.

Også Allan Boye Thulstrup fremhæver vigtigheden i at have de studerendes perspektiv med i bestyrelsesarbejdet.

“Når man er den helikopter, der svæver over og skal forsøge at lægge en strategisk retning, er det helt afgørende, at vi også har de studerendes blik på uddannelserne,” siger han.

En opfordring til alle

Det vides endnu ikke, hvornår valget finder sted. Men hvis du overvejer at stille op, kan du godt begynde at forberede dit kandidatur. 

“Hvis man gerne vil skubbe noget, må man være kritisk og direkte. Det er hårdt, det er grænseoverskridende, men man vokser som menneske,” siger Amanda Frisk.

Bestyrelsesarbejdet er for dig, der vil tale dine medstuderendes sag. Ikke kun dem, der går på skolen nu, men også de fremtidige årgange, påpeger Allan Boye Thulstrup.

“Hvis man har den mindste lyst til at forsøge at gøre en forskel for rigtig mange studerende, der kommer til at starte de kommende år, så skal man endelig stille op og give det en chance,” siger han.

Elisa Mortensen beskriver perioden som den bedste beslutning, hun har truffet i hele sin uddannelsestid. For som studerende i bestyrelsen sidder man på lige vilkår med de andre medlemmer. Et faktum, der gør, at de studerende bliver taget seriøst.

“Det bedste har været, hvor alvorlig min stemme bliver taget. Når vi siger noget, så lytter de virkelig,” siger hun.