Giver foreningsarbejde dig en forlomme i praktiksøgningen?

Første uge på DMJX, nyt studie, nye bekendtskaber og for mange en ny by. En tid, hvor det kan føles som om, man bliver testet både socialt og fagligt fra morgen til aften. Med disse mange nye indtryk som bagtæppe, træder et helt hold førstesemesterstuderende ind i blåt auditorium torsdag eftermiddag i den første uge. De skal introduceres til skolens rige foreningsliv.

Foreningsbazaren, som er en halvanden time lang seance, er præget af foreningernes forventningsfulde summen. Femten forskellige foreninger stiller sig på skift op og pitcher deres fællesskab for et auditorie fuld af trætte øjne. De vil alle sammen byde dig velkommen. 

Flere føler et pres til at melde sig ind i en faglig forening, hvor formålet er at få yderligere erfaringer med at producere enten på skrift, lyd eller video. I et spørgeskema udsendt til første semester-studerende på journalististuddannelsen fremgår det, at 69 procent af respondenterne er af den forståelse, at foreningsdeltagelse fremmer muligheden for at få en praktikplads. I undersøgelsen indgår svar fra 36 respondenter. 

Du bør få dig noget faglig erfaring 

En, der kan genkende denne følelse, er Sofie Hougaard Hansen, der studerer journalistik på første semester. Hun oplevede, at der til bazaren var en tone blandt foreningerne om, at man ‘bare skulle tage at få sig noget praktisk erfaring’. 

“Jeg synes, at det var lidt overvældende,” siger hun. 

Sofie Hougaard Hansen tog derfor et aktivt valg om kun at melde sig ind i skolens fodboldklub for kvinder, Ulla United. Et valg, der var drevet af et ønske om et socialt holdepunkt. 

Hun gjorde sig dog også overvejelser om at søge ind i foreninger med et fagligt fokus.

Stemningen af, at det var noget man burde, blev toneangivende for mange af hendes medstuderendes tilgang til ansøgningsprocessen. En stemning hun også selv blev påvirket af.

“Der var mest fokus på det, lige da vi havde ansøgningsfrist, fordi der var virkelig mange der overvejede om mulighederne for at få en praktikplads ville blive dårligere, hvis ikke man søgte. Det var noget, man bekymrede sig lidt om,” siger hun. 

Den tilgang til foreningslivet finder Sofie Hougaard Hansen ærgerlig, da hun ellers synes, at det rige foreningsliv som udgangspunkt er meget positivt. Foreningskulturen skaber, ifølge hende, grund for en masse gode relationer – også på tværs af semestrene. 

“Det skal være for at få nogle kilometer i fingrene”

Helene Kristine Holst, der er praktikantvejleder hos Jyllands-Posten, fortæller, at man ikke sidder med en gylden nøgle til en praktikplads, bare fordi man har været aktiv i foreningerne.

Ifølge hende skal man ikke tænke på praktiksøgning, når man vælger, hvilke foreninger man søger. Man skal søge det, man synes er sjovt. Men hun understreger også, at det kan være en god ide at lægge sine timer i det håndværk, man gerne vil arbejde med senere hen. For foreninger er gode legepladser, hvor man kan øve sig på sine yndlingsdiscipliner.

“Det skal være for at få nogle kilometer i fingrene,” siger hun.

Man kan have skrevet nok så mange artikler for nok så mange magasiner, blade og aviser, fortæller Helene Kristine Holst. Men hvis ingen af artikler er særligt gode, mener hun, at det er ligegyldigt, hvem den studerende har skrevet for.

For praktikantvejleder ved Information, Lærke Cramon, tæller medlemskab hos skolens foreninger indirekte, i form af den træning, man kan få derigennem. Men udover at vurdere det faglige, forsøger Lærke Cramon også at danne sig et billede af mennesket på den anden side af bordet, når hun holder samtaler.

”Hvis man er en del af Kurt Strandbar, er der måske ikke nogen garanti for, at jeg sidder foran et kæmpe journalistisk talent. Men det fortæller jo noget andet om det menneske. Her er én, der kan engagere sig, og som prioriterer et godt socialt miljø,” siger Lærke Cramon.

På samme måde indgår det også i helhedsvurderingen, hvis man har leveret artikler til Illustreret Bunker, fordi det er noget, den studerende laver i sin fritid og dermed en ekstraordinær indsats, mener Lærke Cramon.

Hos Information giver foreningsdeltagelse ingen forlommer. I sidste ende er dét, der virkelig betyder noget, at man ‘får en fornemmelse for noget journalistisk talent’, som Lærke Cramon beskriver det.

Journaliststuderende fyldt med gode ideer

Tilbage i blå auditorium letter stemningen lidt, da dørene slås op, og de nye studerende kan få lov at bevæge sig ud blandt de mange foreningsboder. De mørkeblå vægge skiftes ud med den luftige og lyse kantine, hvor alle foreninger står klar til at tage imod potentielle nye medlemmer, flankeret af snacks, øl og sodavand. Hele skolens underetage er spækket med gode ideer, og du er inviteret til at komme med dine.

Og netop evnen til at komme på gode ideer, er noget både Lærke Cramon og Helene Kristine Holst lægger særligt stor vægt på.

“Vi går virkelig meget op i, om man er i stand til at få en idé – nærmest på kommando,” siger Lærke Cramon.

Helene Kristine Holst kigger ligeledes efter ideer, især dem der passer ‘pissegodt ind hos Jyllands-Posten’.

Derudover lyder de bedste råd fra praktikvejlederne, at man skal fikse kommafejlene i sine produkter, kun lægge det allerbedste op på sin hjemmeside og sætte sig ind i det medie, man søger hos.