Jesper Gaarskjær: “Hvis der ikke er menneskelige historier, som tager os med ud i verden, så bliver journalistikken fattigere”

Du læser i nyhederne, at der har været et jordskælv i Tyrkiet. Artiklen præsenterer de væsentlige data og tal: Hvor mange er omkommet? Hvor mange har mistet deres hjem? Hvor stort er omfanget? Det er alt sammen vigtige detaljer, som vi har brug for, for at forstå, hvad der er sket.

Men dér, hvor historien får dybde, og hvor vi kan mærke og føle den på egen krop, er, når vi kommer med journalisten rundt i verden, som på lyd, skrift eller video fortæller de menneskelige historier. Det er dér, historien bliver levende – og hængende hos modtageren.

Sådan fortæller Jesper Gaarskjær om den forståelse, den journalistiske fortælling kan skabe – og som nyhedsjournalistikken ikke kan.

“Én ting er nyheder og oplysning. Selvfølgelig er det vigtigt. Men vi er nødt til at insistere på, at vi som uddannelsesinstitution skal klæde kommende journalister på til at skabe den forståelse og dybde, som en nyhedsartikel ikke altid formår. Hvis der ikke er menneskelige historier, som tager os med ud i verden, så bliver journalistikken fattigere,” siger han.

Forelskelsen i fortællingen

Det er næsten 20 år siden, at Jesper Gaarskjær for første gang fordybede sig i fortællende journalistik. Under sin uddannelse til journalist blev han forelsket i genrer som fortællingen, featuren og essayet.

“Jeg fik en dybere forståelse af værdien i de menneskelige fortællinger under mit eget lange skriftforløb. Jeg fandt faktisk først ud af, hvilken journalist jeg ville være på syvende semester. Det var her, jeg vidste, at det var i fortællingen, mit hjerte lå, og det har været helt fantastisk meningsfuldt for mig,” siger han.

På syvende semester stiftede han bekendtskab med underviser Ole Sønnichsen og bogen ’Virkelighedens fortællere’, som blev et pejlemærke for det arbejde, han laver i dag.

”Jeg så meget op til Ole Sønnichsen og det arbejde, han lavede. Selve bevidstheden om fortællingen, og hvad den kan, kom først her – da vi kom helt tæt på kilderne, sommetider i flere dage, og skulle fortælle deres historier og vække dem til live,” siger han.

Inden da var han i praktik på Nordjyske Medier, hvor han lavede alt fra nyheder til reportager. I sin tid på Journalisthøjskolen var han også med til at starte et magasin på skolen, som lavede portrætter og længere features. Her lavede han blandt andet et kærlighedsbrev til David Beckham.

Siden har han læst en kandidat i journalistik med speciale i fortællende journalistik og forfattet en lang række fortællinger og bøger. I 2013 skrev han ’Klassekammerater’. En historie om fortrydelse, hvor han tager udgangspunkt i sin egen folkeskoletid. Han har også udgivet en digtsamling i 2017.

”Man skriver sig frem til nogle erkendelser og indsigter, som man ikke vidste, at man havde på forhånd. Det med at skrive sig selv frem som jeg, samtidig med at det skal have relevans for andre, var både spændende og udfordrende,” siger han.

Slutningen på en æra

I sin tid som underviser på DMJX har han blandt andet på det lange skriftforløb givet fortællerfaklen videre til kommende journalister. Forrige semester havde han sit sidste hold på det ti uger lange skriftforløb – hvilket han ikke lægger skjul på har været vemodigt.

“Personligt er jeg da vildt ked af, at skrift fylder mindre. Det har jeg heller ikke lagt skjul på. Jeg har været enormt glad for det lange skriftforløb på tredje semester. Det har virkelig været et privilegium at følge en klasse i så lang tid – at se dem rykke sig, arbejde tæt med dem og med den skriftlige fortælling og feature, som jeg jo virkelig elsker,” siger han.

Fra august 2024 trådte den nye studieordning i kraft, som blandt andet flyttede den tidligere mediespecialisering, som lå på tredje semester, til andet semester. På den nye studieordning har man nu både skrift, tv og radio – tre uger med skrift, seks uger med radio og seks uger med tv – og ikke længere ét langt og ét kort forløb, sådan som man havde på den tidligere studieordning. Det blev der skrevet om i Illustreret Bunker den 21. marts 2024.

For Jesper Gaarskjær har det betydet, at han har måttet omlægge skriftforløbet en hel del. Nu handler forløbet i stedet om at give de studerende sproglig bevidsthed og det grundlæggende håndværk, formidlingen handler om.

Han mener ikke, at den skriftlige fortælling ikke længere er efterspurgt. Men han anerkender, at der de seneste år har været meget fremdrift i lyd og tv, og derfor giver den nye prioritering også mening, påpeger han.

“Når man ser, hvad der bliver lavet af lyd og tv derude, og særligt den appel, det har til yngre målgrupper – for eksempel TV 2 Østjylland eller TV 2 Echo, som laver nogle vildt fede dokumentaragtige ting. Eller Zetland som nu er mere lyttet til, end det er læst, og som virkelig fanger den målgruppe – så kan jeg sagtens forstå den prioritering,” siger han.

Målet med den nye studieordning er ifølge ham at bevæge sig væk fra, at man bliver mediespecialiseret, og i stedet bliver en dygtig fortæller, som kan se en historie og forstå dens potentiale – uanset om den skal formidles på lyd, billeder eller skrift.

Da Illustreret Bunker interviewede studiekoordinator Mette Mørk i marts 2024 om den nye studieordning, var det ikke kun forkortelsen af mediespecialiseringsforløbene, der fyldte. Det var også en vigtig overvejelse, at de studerende skulle stifte langt bedre bekendtskab med korte formater til SoMe og digitale fortællinger. Ligeledes fylder nyheder mere på dagsordenen på den nye studieordning.

Jesper Gaarskjær kan godt forstå, at det samlet set kan ligne et opgør med fordybelsen. Men sådan ser han det ikke.

Han understreger samtidig, at det er vigtigt, at uddannelsen kan rumme begge dele.

“Det er jo ikke sådan, at alle 100 studerende på en årgang skal lave fortællende journalistik. Der er også nogle, der bare skal give den gas på nyheder, storme ind på Christiansborg eller dække kommunalpolitik – og det er også vigtigt. Men hvis der er 10-15 stykker på en årgang, der bliver grebet af fortællingen og de længere formater, så er det virkelig godt for branchen,” siger han.

Fremtiden for fordybelsen

Om den nye studieordning kommer til at ændre på evnen til at fordybe sig i praksis, kan Jesper Gaarskjær ikke sige noget om endnu. Men skriften spiller i hans optik stadig en enormt vigtig rolle.

“Skriften er jo også fundamentet for alt muligt andet end bare den skriftlige fortælling: TV-manus, lydmanus, research. Skrift er et journalistisk grundværktøj, uanset hvilket medie man arbejder med,” siger han.

Hvis han på syvende semester havde haft lyd eller tv, kan han ikke svare på, om hans journalistiske karriere havde set helt anderledes ud. Men han har en særlig kærlighed for den dialog, der på skrift udspiller sig mellem teksten og læseren – det, der sker i teksten, og det, læseren forestiller sig.

“Når du læser, skal du forpligte dig. Du kan ikke bare have det i baggrunden, som når du går og lytter til noget. Du skal ind i teksten. Og det er måske også derfor, det føles anderledes. Fordi man ikke kan ‘slippe væk’ fra handlingen, når man læser. Det er noget af det, der er helt særligt ved skriften,” siger han.

Selvom det lange skriftforløb har skiftet format, lever fortællingen og fordybelsen fortsat videre.

Jesper Gaarskjær understreger, at det handler om at tilpasse sig nye brugerbehov og en ny virkelighed. Vi skal lære, hvordan man skruer en fortælling sammen, som folk gider lytte til over flere kapitler, se over tre aftener eller læse på en halv time. Det er enormt værdifuldt – uanset mediet.

“Hvis vi ikke har fokus på formidling og de gode fortællinger, så mister vi forbindelsen til læsere og lyttere. Vi er nødt til at uddanne de studerende til at rumme originalitet. Ellers mister vi det, der gør, at folk bliver hængende. Og det er vi nødt til at holde fast i som uddannelse,” siger han.