Kommunikation: Hvor blev mændene af?

Lucas Burchhardt og Victor Riis går begge på første semester af kommunikationsuddannelsen på DMJX i Aarhus. Sammen udgør de to ud af tre mænd på deres semester. De skriver sig ind i en national tendens, hvor kvinderne udgør størstedelen af de studerende på landets kommunikationsuddannelser. 

”Okay – vi er kun fire drenge”

Lucas Burchhardt havde ikke gjort sig mange overvejelser om den skæve kønsbalance inden studiestart. Det var først, da han blev inviteret til sit nye holds Messenger-gruppe og kunne scrolle gennem navnelisten, at han konstaterede, at der kun var tre andre mænd på holdet. Det kom derfor som lidt af en overraskelse.

”Okay – vi er kun fire drenge,” tænkte han. 

Victor Riis, som går på hold med Lucas Burchhardt, kan genkende den forundring. Men selvom mændene er i undertal til daglig, er det ikke noget, der påvirker hverdagen på studiet i nævneværdig grad, mener Victor Riis.

På det seneste optag på kommunikationsuddannelsen i Aarhus blev der optaget 52 nye studerende. Fire af dem var mænd. Siden er drengegruppen endda blevet reduceret yderligere, og de er nede på blot tre mænd i alt. Den ene valgte at droppe ud kort efter studiestart.

”Selvom der er så mange piger i klassen, så er de jo også superforskellige alle sammen og kan give noget forskelligt til dynamikken,” siger Victor Riis.

Han understreger, at det ikke handler om, at der er for mange kvinder, men at en mere jævn kønsbalance kunne skabe en anden social dynamik på studiet.

”Hvis du spurgte mig, om der gerne måtte komme syv flere drenge, så ville jeg helt klart sige ja. Jeg tror, at det kunne skabe en anden dynamik. Jeg har oplevet rent socialt, at det er lidt nemmere for kvinder at gå over til en anden kvinde og tale end lige at gå over til en gut,” siger Victor Riis.

Den oplevelse deler Lucas Burchhardt, særligt da snakken faldt på klassens fællesarrangementer, hvor han mener, at der godt kunne mangle et mandligt indspark af og til.

”Man savner lidt gang i den. Det kan godt mærkes, at vi kun er tre drenge, særligt når vi er til sociale arrangementer. Her bliver det ofte til et snakkearrangement,” siger Lucas Burchhardt.

En generel tendens

I administrationen hos DMJX er man meget opmærksom på den skæve kønsfordeling. Og emnet er på mange måder en ond ånd. Det er blevet diskuteret vidt og bredt i mange år, hvordan den skæve fordeling kan udjævnes.

Ifølge AC-medarbejder Ditte Vilstrup fra DMJX København, så tegner fraværet af mænd sig ind i en større tendens for alle landets kommunikationsuddannelser. Forskningen viser, at selvom vi er mere ligestillede, så er vores valg af uddannelse fortsat meget kønnet. Ved det seneste optag, var det kun 16 procent af de samlede ansøgere til kommunikationsuddannelsen i Aarhus, der var mænd.

En af årsagerne til den beskedne mængde af mandlige ansøgere, skal muligvis også findes i antallet af optagne på kvote 1 og 2. Mange kvinder kommer ind via kvote 1, og kommunikationsuddannelsen på DMJX har en høj adgangskvotient. Det adgangsgivende karaktergennemsnit på uddannelsen var ved sidste optag 10,9 på kvote 1 i Aarhus og 10,5 for en standbyplads.

"Vi optager halvdelen på kvote 1, og det har resulteret i ret højt gennemsnit. Det er primært kvinder, der kommer ind den vej," siger Ditte Vilstrup og understreger, at mænd de høje gennemsnit ikke søger kommunikationsuddannelser i lige så høj grad som kvinder.

Diversitet kommer i mange former

Selvom køn spiller en stor rolle i snakken om de optagne på kommunikationsuddannelsen, vil Ditte Vilstrup gerne udfordre præmissen om, at diversitet kun skal måles på køn. Det er ikke altid retvisende, og diversitet kan også komme til udtryk på andre måder.

”Diversitet er jo mange forskellige ting – ikke kun køn. Man kan også tale om social baggrund, livserfaring og faglige tilgange,” siger hun.

Dimittendledigheden for nyuddannede kommunikatører er forsat lav. Ifølge DMJX’ årsrapport fra 2024 ligger dimittendledigheden for skolens to udbudte kommunikationsuddannelser på henholdsvis 5,4 og 5,9 procent.

Fordelingen har ikke altid været sådan

Hvis man går tilbage i tiden og ser på tallene for det første optag på kommunikationsuddannelsen fra 2011, da den blev udbudt for første gang, var kønsfordelingen mindre skæv. Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside lå optaget af mænd dengang på 20 procent for DMJX Aarhus. I det seneste optag fra 2025 fylder mændene samlet 8 procent i Aarhus.

Niveauet var relativt stabilt fra 2012 og frem til coronapandemiens udbrud, dog stadig i kvindernes favør.

Herefter er fordelingen blevet mere skæv, og udsvingene har vist sig større og større fra optag til optag. I takt med at færre mænd søger ind, er andelen af mænd, der optages, også faldet. Kurven er dog knækket i år for første gang siden 2016, hvis man fraregner 2021, hvor studiet havde et ekstraordinært stort optag.

Et kommunikationsproblem? 

Victor Riis ønsker, at flere får øjnene op for kommunikationsuddannelsen. Han mener, at uddannelsen er utrolig alsidig og kan føre til mange forskellige jobs, men det er ikke noget, som alle umiddelbart ved.

”Det fede er, at kommunikation er så hands on og praktisk. Det er ikke den samme arbejdsgang, som de har på ‘uni’,” siger Lucas Burchhardt.

Victor Riis har også et bud på, hvordan uddannelsen kan tiltrække flere mænd. Blandt andet ved at ændre i måden at kommunikere om uddannelsen på.

“Vis, at det også handler om strategisk arbejde. Politik. Presse. Virksomheders budskaber. Det appellerer til mig og derfor nok også flere mænd,” siger Victor Riis.