Tre veje til medieverden: Hvor forskellige er de danske journalistuddannelser egentlig?

DMJX, SDU eller RUC? Hvis man drømmer om at blive journalist, vælger man som regel en af de tre bogstavkombinationer. Selvom alle og enhver i princippet kan kalde sig journalist, repræsenterer de tre skoler den mest oplagte vej ind i branchen. 

Hvis man går på en af de tre uddannelser, ved man, at de andre eksisterer. Til gengæld er det ikke alle, der ved, hvorfor de blev oprettet, eller hvad der egentlig adskiller dem.

Nye spillere på banen

Da SDU og RUC i 1998 blev nye spillere på det journalistiske uddannelsesmarked, var håbet at skabe alternativer til Danmarks Journalisthøjskole og bringe større bredde blandt journalistprofilerne. Efterfølgende eksisterede de tre hovedveje til journalistdrømmen side om side, men spørgsmålet er, hvor forskellige de faktisk er blevet i dag.

Der er selvfølgelig de formelle forskelle. DMJX tilbyder en 4-årig professionsbachelor med halvandet års praktik, SDU en bachelor på 3,5 år med ét års praktik, og så er der RUC. Der læser man først en 3-årig bachelor, hvor journalistik blot indgår som et af flere fag, og dernæst en 3-årig kandidat i journalistik med ét års praktik.

Når man sammenligner de tre, springer længden på RUC’s uddannelse først i øjnene. Og dernæst forskellen i praktiklængde. I Aarhus får man altså et halvt år ekstra i marken.

Men én ting er strukturen. Hvordan står det til med diversiteten i indholdet på uddannelserne? Først er det værd at kigge nærmere på, hvorfor man oprettede alternativerne tilbage i 1998.

Formålet med mangfoldighed

Formålet med at oprette en journalistuddannelse på SDU og RUC var politisk klart: at skabe en større mangfoldighed i de nyudklækkede journalister. Derfor oprettede man uddannelserne på universiteter, kendetegnet ved en mere akademisk tilgang og mindre fokus på håndværk.

Men da Danmarks Evalueringsinstitut evaluerede uddannelserne i 2004, kom de frem til, at uddannelserne mindede alt for meget om hinanden. De var slet ikke så forskellige, som det var tiltænkt. Opfordringen var klar: Institutionerne skulle styrke deres forskellighed.

Mads Kæmsgaard Eberholst er studieleder for journalistik på RUC, og han mener, at de selv har handlet på den anbefaling.

“Man har akademiseret journalistfaget meget mere, end man gjorde på det tidspunkt. Jeg har selv været ansat i en periode, hvor journalistfaget blev ekstremt akademiseret hos os,” siger Mads Kæmsgaard Eberholst.

Hvor RUC er gået i en langt mere akademisk retning er forskellene ikke så udtalte vest for Storebælt.

“De to andre uddannelser ligner, for mig at se, hinanden utroligt meget, men RUC’s uddannelse er selvfølgelig helt anderledes,” vurderer Henrik Berggren, der er institutleder på DMJX.

Det er uddannelsesleder på Center for Journalistik på SDU, Louise Kjærgaards, opfattelse, at journalistuddannelsen på SDU ligger i midten af det akademisk-praktiske spektrum.

“I den praktiske del lægger vi vægt på, at alle arbejder med både tekst, lyd og video. Vi vil give de studerende en multimediekompetence. Det har hele tiden været vigtigt for os,” siger hun.

Samtidig er den praktiske del kun én side af journalistuddannelsen på SDU. Louise Kjærgaard forklarer, at halvdelen af fagene drejer sig om journalistisk håndværk, sprog og produktion, mens den anden halvdel består af videns-, refleksions- og metodefag, som undervises af forskere.

“Vores uddannelse er en universitetsbachelor, så der er mere universitet- og forskningsfundament i den end hos DMJX,” siger hun.

Hvor SDU arbejder med at balancere teori og praksis, er DMJX kendetegnet ved en mere praktisk tilgang i undervisningen. Her fylder metode- og specialiseringsfag størstedelen af undervisningstimerne.

Praktik som udlignende faktor

Selvom intentionen bag oprettelsen af de to nye journalistuddannelser var at skabe en større bredde og alsidighed blandt journalister, kan man pege på én udlignende faktor: De tre skoler fodrer journalister til samme praktik- og arbejdsmarked. Kan det være med til at begrænse muligheden for forskellighed?

Henrik Berggren påpeger, at praktik er en væsentlig del af alle tre uddannelser. Derfor kan man ikke fylde studieordningen med teoretiske fag uden at have et element af praksis.

“I søger jo praktik i det samme system og på de samme vilkår. Praktikstederne ved ikke, hvor I kommer fra. De kigger på jer. Det vil sige, de forventer også, at I kommer med noget af den samme praksis. Så det skubber nok i retning af en vis ensartethed,” siger han.

Henrik Berggren mener, at praktikforløbet skulle have haft en anden form, da man oprettede de andre uddannelser, hvis man ønskede, at de skulle adskille sig tydeligere fra hinanden.

På trods af at RUC’s journalistuddannelse er langt mere akademisk opbygget, og at praktik først møder de studerende efter 3,5 års studie, er praktikforløbet i sig selv ikke anderledes end hos DMJX og SDU.

“Mens Uddannelses- og Forskningsministeriet trækker i én retning omkring akademisering af uddannelsen, så står den fælles praktikordning og det arbejdsmarked, der er på den anden side, og trækker lidt i den anden retning. Og det spændingsfelt, det er vores lod som uddannelse at leve og levere i,” siger Mads Kæmsgaard Eberholst, studieleder for journalistik på RUC.

Skal diversiteten findes i fagjournalisten?

Siden de nye journalistuddannelser blev oprettet, er der kommet endnu en væsentlig vej ind i faget. En tilføjelse, som er vigtig at have for øje, når man diskuterer, om uddannelserne er for ensartede, mener Henrik Berggren.

På DMJX og SDU kan man tage en kandidat i journalistik oven på en bachelor i et andet fagområde og dermed blive fagjournalist. Netop den vej ind i branchen er ifølge Henrik Berggren med til at styrke diversiteten.

“Det er også en indgang til faget, og de kommer med noget andet. De kommer med en væsentlig mere teoretisk baggrund end i hvert fald SDU´s og DMJX’ journalistbachelorer, gør det,” siger han.

Den stærkere teoretiske baggrund og faglige forskellighed, som de har med fra andre uddannelser, er dog ikke kun en styrke ifølge DMJX’ institutleder. Det vil ske på bekostning af noget praktik, som man ellers får på de tre oprindelige uddannelser.

Diversitet er en styrke

Selvom journalistuddannelserne deler en række fællesnævnere, gør det stadig en forskel, hvilken af de tre bogstavkombinationer man vælger som sin vej ind i den journalistiske verden.

Debatten om, hvor forskellige uddannelserne bør være, er ikke ny, men spørgsmålet er fortsat, hvor stor diversiteten egentlig er i dag, og hvor vigtig den er for faget.

For Mads Kæmsgaard Eberholst er svaret tydeligt.

“Det er udelukkende en styrke for alt og alle, at vi har forskellige uddannelser. Det ville være forfærdeligt, hvis man sagde, at der findes én type journalist og én type journalistik, og så kunne man læse det samme rundt omkring i Danmark. Idéen om, at man har den profilering er enormt givende,” siger han.

På trods af uddannelsernes forsøg på at differentiere sig, trækker strukturer som praktik dem tættere på hinanden. For nylig forsøgte DMJX at forkorte praktikforløbet til ét år og dermed udligne en af de væsentligste forskelle på uddannelserne. Det blev afvist af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, og dermed består den forskel for nu.