opinion
Emilia Heiselberg tog den svære samtale med Connie – det tildeles hun bunkerprisen for
Den kun anden vinder af Bunker-prisen gik på første semester i juni, da hun skrev om selvmord og tabet af en søn. Når tavshed dræber: Mange unge mænd mistrives i stilhed hedder hendes artikel. Forberedelse, forståelse og tålmodighed gjorde hende i stand til at skrive et semesterprojekt om noget af det værste, der kan hænde et menneske.
Emilia Heiselberg skulle til at skrive sit førstesemesterprojekt på journalistuddannelsen, da en veninde over en kop kaffe fortalte hende om Mads, der havde begået selvmord. I starten tænkte hun, at det ikke var noget, hun skulle beskæftige sig med, men efter at have researchet på området og fundet ud af, hvor underbelyst psykiske problemer hos mænd er, følte hun en journalistisk pligt til at tage emnet op. Opgaven lød nemlig ”når livet gør ondt”.
Emilia Heiselberg vidste udmærket, det ville være svært at navigere i kritiske spørgsmål over for en så sårbar kilde, og hun var i tvivl om, hvad hun kunne tillade sig at spørge om.
”Jeg følte mig meget grøn, i og med jeg gik på 1. semester og valgte at skrive om et så tungt emne. Så jeg forberedte mig meget,” siger hun.
Tre timer endte hun med at være hjemme hos Connie Schack Andersen, og over halvdelen af tiden gik med at drikke kaffe og komme tættere på kilden.
”Man skal turde at tage sig en masse tid. Fordi det kan også føles mærkeligt at sidde og stille kritiske spørgsmål til en, der har mistet kort tid før,” siger Emilia Heiselberg, der vurderede, at både hun og kilden behøvede tid og ro til at falde på plads.
Connie Schack Andersen skulle simpelthen vide, at der her var et menneske, der var interesseret i hendes historie. At kilden har lyst til at fortælle, er også en af de ting, underviserne på første semester understreger over for de journaliststuderende.
Følsomt møde med kilderne
Lektor og uddannelseskoordinator Mette Mørk er den primære ansvarlige for en opgave som ”når livet gør ondt”, og det er hende, der holder et oplæg på flere timer for hele første semester om kontakt til sårbare kilder, og hvad man skal forberede sig på.
”Man skal altid møde kilderne respektfuldt, man skal lytte og have et styr på noget etik. Der er forskel på at have brækket benet og så en, hvis barn har begået selvmord. Jeg ved ikke, om man nogensinde kan forberede nogen nok på det. Men vi har forsøgt ved at give oplæg, give læsestof og lave øvelser,” siger Mette Mørk.
Emilia var også bange forude for mødet med Connie og forstår godt, man bliver frarådet til at vælge et emne som selvmord.
”Jeg ringede faktisk til center for selvmordsforskning, som har lavet en pjece om formidling af selvmord, og det gav mig rigtig meget ro i maven at vide det, der stod i den,” siger Emilia Heiselberg.
Hun ved ikke, om hun vil råde andre til at skrive om selvmord på første semester.
”Men jeg følte, der var en kæmpe læring i at formidle en historie, hvor der var en masse på spil”, siger hun.
Opgaven om når livet gør ondt er med den ny studieordning blevet fjernet, så der kommer næppe til at blive skrevet lignende artikler på første semester foreløbigt.
Du kan læse Emilia Heiselbergs projekt på Mediajungle.
