Kære DMJX’ere: Bring back natural intelligence!

Jeg har det som om, AI bliver tvunget ned i halsen på mig hele tiden.

Googles søgemaskine er blevet akkompagneret med en ’AI-oversigt’, Snapchat foreslår at snappe med ’din personlige AI-assistent’, Messenger har fået en funktion, der kan generere AI-billeder og algoritmen på sociale medier flyder over med ’AI slop’, der udkonkurrerer det menneskeskabte indhold og eliminerer de sidste egentligt sociale elementer ved medierne.

Og så skal vi – beklager mit sprog – fandme også bruge det på skolen.

DMJX har for nylig oprettet Center for AI og placerer sig dermed på tribunen blandt alle de efterhånden mange jublende AI-fans.

Men jeg tror bare ikke på det. 

I mine øjne lever vi i en dystopisk sci-fi udgave af kejserens nye klæder.

Og AI-botten har ikke noget tøj på. 

Så nu vil jeg give dig fem grunde til at smide botten på porten og bruge den hjerne, som du har båret rundt på hele livet, og som kun bliver bedre af at blive brugt.

1. Det er ikke intelligens 

Selvom den kunstige intelligens er blevet branded godt og lyder fremtidsagtig og epic, så har det intet med intelligens at gøre.

Det er sprogmodeller, der arbejder med sproglig statistik baseret på datasæt, der bygger på alt fra skønlitteratur til opslag på Reddit.

Derfor er sprogmodellerne ikke lavet til at give os fakta, søge information eller ”tænke” logisk. De er udelukkende i stand til at give svar, der ligner en menneskelig samtale. 

AI-modellerne kan ’lyve’, give forkerte

svar og finde på ting.

Vi så det i foråret, da Politiken havde brugt AI til at generere en faktaboks til en artikel, der var så fuld af lort, at chefredaktøren måtte ud og beklage.

Hvis den journalistiske integritet ikke havde det svært nok i forvejen, så er den da godt på vej til at få det.

2. Det skader planeten 

Allerede i 2023 anslog man, ifølge en artikel fra Københavns Universitet, at CO2-aftrykket fra informations- og kommunikationsteknologi var mindst lige så stort som CO2-aftrykket fra verdens samlede flytrafik.

Beregninger fra forskere på Datalogisk Institut anslår, at det koster det samme i energi at lave en enkelt prompt til en AI, som at oplade sin mobil 40 gange.

Ét spørgsmål til ChatGPT bruger ifølge International Energy Agency omkring ti gange så meget strøm som en almindelig Google-søgning. Samtidig bruger AI store mængder vand til nedkøling af de datacentre, som processerne kører gennem.

Det er altså ikke uden konsekvenser for klimaet, når vi vender os mod ’chatten’ og spørger den om det ene og det andet, lader den rette vores tekster for stavefejl, eller beder den opsummere den rapport, som vi ikke selv orker at læse.

3. Du ødelægger din kritiske sans

Et studie fra Microsoft og Carnegie Mellon University viser, at personer der bruger AI mindst én gang om ugen, har en tendens til med tiden at efterprøve AI indhold mindre og mindre. I stedet for at forholde sig kritisk, gennemser man hurtigt indholdet, som AI har skabt, før man accepterer det og går videre med sin dag.

På den måde træner man ikke sin hjerne til at tænke kritisk, og det kan gøre det sværere at lave kreativt og analytisk arbejde på sigt.

Og ærligt talt – hvad er en journalist uden sin kritiske sans?

4. Hvis problemet er tidsmangel, så lad os kæmpe for bedre arbejdsforhold 

Jeg hører tit argumentet: ”Men du er nødt til at bruge det, du kan ikke undgå det i branchen, hvor tingene skal gå hurtigt”. Og til det vil jeg bare sige, at hvis vores bedste argument for at bruge det er, at vi ikke kan undgå det, så er jeg ikke solgt.

Jeg kan godt se, at det kan gøre os mere effektive, at det kan give os muligheden for at skære processerne ind til benet og mindske arbejdstiden på en opgave. Men jeg synes bare ikke, at det er en god måde at gøre det på. Jeg tror på, at der er noget værdifuldt i selve processen og i arbejdet med det materiale, man har foran sig.

Det er måske en idealistisk måde at tænke på, men jeg vil gerne slå et slag for, at vores branche stopper det evige løb mod at effektivisere og producere mere og mere og i stedet sætter farten ned, og lader os lave journalistik af høj kvalitet, som brugerne (måske) vil betale for. Jeg forstår godt, hvis brugerne ikke gider betale for Politiken, hvis de er i tvivl om, om de bare kunne søge det samme frem på chatten derhjemme.

Og jeg ved godt, at det ikke er hele problemet. At det er en forsimpling. Men jeg ser indtil videre ikke et journalistisk produkt i højere kvalitet, i takt med at AI rykker ind. Jeg ser bare hjørner blive skåret, korrekturlæsere blive fyret og journalistisk integritet ryge ud ad vinduet.

I mine øjne er det her, vi skal differentiere os og være bedre end botten og vise, at journalistik stadig er et håndværk, som man kan være stolt af.

5. Boblen er ved at briste 

Derudover tyder meget på, at det man troede var et løb mod toppen, allerede har peaket for længst. AI-boblen er ved at briste, og de mange milliarder dollars, som de store techfirmaer har kastet efter AI-infrastruktur, giver ikke de afkast, som man havde håbet på. Vidunderbarnet kan ikke leve op til forventningerne, og lige nu ved vi ikke, hvad de økonomiske konsekvenser bliver, den dag boblen brister.

Men at den brister, det er der efterhånden bred enighed om. For når vi jubler ad bolden før den rammer målet, så risikerer vi en rungende skuffelse, når den i stedet brager mod stolpen.

Og ja, jeg sætter det måske på spidsen. Men jeg mener det faktisk.

For hvis journalister ikke engang tjekker, hvad AI-botten sender ud – hvad fanden skal vi så med journalistik?

Så kære DMJX’ere.

Lad os tage os selv og vores fag seriøst.

Lad os stile efter kvalitet og stille krav til vores branche. 

Lad os droppe AI og vende tilbage til kritisk tænkning.