Er uden for citat manipulation eller en genvej til sandheden?

Da Troels Mylenberg i sin tid begyndte som journalistpraktikant på Christiansborg, kunne han slå op i ministerens telefonbog og ringe direkte til en kontorchef for svar om vandmiljøet. I dag er den verden væk. Nu går vejen gennem pressechefer og kommunikationsfolk, der nøje styrer, hvad der bliver sagt – og hvornår. 

Den offentlige samtale er blevet filtreret gennem flere lag fra kommunikationsmedarbejdere til særlige rådgivere. Et af de mest diskrete redskaber i den nye medievirkelighed er at arbejde uden for citat.

Troels Mylenberg er nyhedsvært hos TV 2 og har været politisk chefredaktør hos Weekendavisen. Han har lavet politisk journalistik siden hans første stilling som praktikant hos Berlingskes Christiansborg-redaktion. Troels Mylenberg har derfor tilbragt meget af sit arbejdsliv inden for Christiansborgs mure, hvor brugen af uden for citat er dagligdag. 

“Det sker hele tiden og konstant, at politikere på Christiansborg siger noget uden for citat for at plante en historie uden at blive holdt ansvarlige for den. Og sådan har det altid været,” siger Troels Mylenberg. 

Han forklarer, at man som journalist skal være meget opmærksom på kildens motivation for at snakke med dig.

“Det er meget sjældent, at der bliver sagt ting til dig uden en bagtanke på Christiansborg,” siger han.

Troels Mylenberg påpeger, at det ikke er nyt, at der foregår mange hemmelige samtaler og informationsudvekslinger på Christiansborg. Det er ifølge ham blot en del af forholdet mellem journalister og kilder inden for de politiske mure. Og det står ikke til at ændre. For ham er det interessante, hvordan man tackler at skulle rapportere fra et sådant miljø.

“Man er naiv, hvis man tror, at uden for citat ikke bliver brugt som manipulation på Christiansborg. Men som journalister har vi et værn i form af vores faglighed, der gør, at vi er i stand til at gennemskue det,” siger han.

Troels Mylenberg understreger, at man skal huske at være kritisk over for de ting, som kilden fortæller én og ikke blindt videregive informationer, som ikke er efterprøvet. Han mener, at brugen af uden for citat bør være et undtagelsesværktøj i journalistikken. Det skal bruges som et værktøj i researchfasen, men holdes langt væk fra selve produktet, der skal udgives. 

“Man skal aldrig lave en artikel, der kun baserer sig på oplysninger, der er givet uden for citat,” siger han.

Troels Mylenberg forklarer, at mange store historier begynder med oplysninger givet uden for citat i researchfasen. Journalisten får et indblik i noget fra en kilde, som af gode grunde ikke kan stå offentligt frem. Derfra kan journalisten grave videre, faktatjekke og finde frem til en vigtig historie.

Et job uden citater

Hvordan ser det så ud fra den anden side af bordet? Som særlig rådgiver snakker man ofte med journalister, men må ikke selv udtale sig til pressen. 

Uffe Tang er i dag kommunikationsdirektør i Danmarks Fiskeriforening. Han har været journalist i 20 år og har været særlig rådgiver for Louise Schack Elholm (V), tidligere minister for kirke, landdistrikter og nordisk samarbejde. 

I sin tid som særlig rådgiver snakkede Uffe Tang meget med journalister, og han mener, at baggrundsinformation og samtaler, der ikke er til citat, er en uundgåelig del af jobbet som særlig rådgiver. 

“Hvis jeg talte inden for citat, så ville jeg ikke sige ret meget. Jeg blev aldrig citeret nogen steder og var jo ikke i pressen. Det er ikke det system, vi har i Danmark. Jeg kan ikke rigtigt huske nogle tilfælde, hvor en særlig rådgiver var i pressen. Det var kun, hvis man havde taget en særlig rådgiver i et eller andet,” siger han.

Ifølge Uffe Tang er uformelle samtaler nødvendige for at skabe gensidig forståelse.

”Det er jo lidt forskelligt, hvilke typer journalister man møder. Kommer den anden part med trukket våben med det samme, bliver man mere forsigtig med, hvad man siger,” siger han.

Hans råd til nye journalistpraktikanter på Christiansborg er klart.

”Prøv at tale med de særlige rådgivere og få et godt forhold til dem. Skab et tillidsforhold – lad være med at brænde dem af hele tiden. Hav en snak, der er lidt mere løs og udenom, så man får en fornemmelse af ‘ham vil jeg gerne snakke med’,” siger han.

Derudover lægger han særligt vægt på én ting: troværdighed.

”Journalisters troværdighed er det vigtigste, de har. Man skal passe på med at brænde broer af,” siger han.

Der findes ikke en one size fits all model

Uden for citat er ikke kun et politisk værktøj. For Signe Smith-Thomson er det en journalistisk strategi med helt andre etiske overvejelser.

Signe Smith-Thomson er journalist og arbejder i dag som kommunikationskonsulent hos Radiograf Rådet. Tidligere har hun været freelancejournalist og har erfaring med brugen af uden for citat. 

”Jeg har brugt uden for citat som freelancejournalist, da jeg lavede afsløringer om diskrimination i folkekirken, hvor nogle mandlige præster havde opført sig upassende over for kvindelige kollegaer. Mange af de kvindelige præster turde ikke stå frem med navn, så uden for citat gav mig et overblik over, hvor grelle sagerne var,” siger hun.

Signe Smith-Thomson skriver i dag for et fagblad og bruger for eksempel uden for citat, når hun taler med forskere om projekter, der endnu ikke er færdige.

For hende er det et værktøj, der skaber adgang til viden, men det er langt fra en universel løsning. Hun understreger, at konteksten betyder alt, når man har med uden for citat at gøre.

”Det afhænger af, hvilken slags journalistik man laver, og hvilken kilde man snakker med. I mit arbejde er det oftest et samarbejde uden skjulte motiver – bare fagfolk, der brænder for det, de laver,” siger hun.

Signe Smith-Thomson konkluderer i sit speciale ‘Kildebeskyttelse: Overvejelser, tiltag og juridiske grænser’, at der ikke findes en one size fits all-model, når det handler om kildebeskyttelse, og at det er noget, journalisten skal lære ved kritisk at vurdere den enkelte situation. 

”Jeg mener, det handler om at tænke over arenaen og kildens motivation. Hvad vinder kilden ved at give mig den her information?” siger hun. 

Og når man står midt i dilemmaet, er der to råd, hun vender tilbage til. Det første råd er at kigge nærmere på den specifikke situation. Hvad er konteksten? Hvem er kilden? Det andet råd er at tale med kilden selv.

”Vær nysgerrig over for kilden. Spørg hvorfor noget skal være uden for citat, og om du må bruge det med ændret ordlyd. Det kan skabe en samtale, der giver dig perspektiv og hjælper med at forme dig som journalist,” siger hun.