Fra flammer til fakta: Spanske journalister insisterer på sandheden bag katastroferne

Dansk efterårsregn leder ikke ligefrem tankerne hen på skovbrande og dødbringende hedebølger. Og selvom klimakatastroferne fra Sydeuropa i ny og næ er dukket op i den danske presse hen over sommeren, kan de godt virke en smule fjerne. 

Sådan forholder det sig ikke i Spanien. Her er ødelæggelserne ikke til at se bort fra. Heller ikke for pressen. Så hvordan er det egentlig at være journalist i et land plaget af naturkatastrofer, og hvordan sikrer man, at dækningen af dem giver perspektiv, når virkeligheden kalder på gule bjælker? 

Fra paraplyer til klimakrise

I søndags åbnede himlen sig over Catalonien og skabte voldsomme oversvømmelser. En far og søn måtte lade livet, da de blev skyllet væk i deres bil. Derfor har Xavi Segura haft travlt de sidste par dage med at følge op på weekenden. Han er nemlig journalist og leder af den meteorologiske afdeling på det Barcelona-baserede nyhedsmedie Ara. 

Selvom Xavi Segura virker mærket af ulykken, fornemmer man, at det ikke er usædvanligt for ham at dække den slags historier. Og hvis man dykker ned i de spanske nyheder over sommeren, forstår man godt hvorfor. Der bliver slået rekorder i skovbrande og hedebølger, der menes at forårsage tusindvis af dødsfald.

Xavi Seguras arbejde består af vejrudsigter. Han fortæller sine seere og læsere, om de skal have paraply eller solbriller med på vej ud ad døren om morgenen. Men det er ikke alt, han gør. Han har også et ansvar for at fortælle om klimakatastroferne, og hvad der ligger bag.

“Det er så vigtigt at forklare læserne og hele befolkningen, hvorfor det sker. Hvorfor det ikke bare er en enkelt anderledes sommer. Nej, det er fremtiden. Det er, hvad vi står overfor de næste år, så vi er nødt til at forberede os selv, vores land og vores skove,” siger Xavi Segura.

Et farvel til klimafornægtere

Skovbrande på den iberiske halvø, som dem Spanien har været udsat for denne sommer, er blevet 40 gange mere sandsynlige på grund af de menneskeskabte klimaforandringer. Sådan lyder det fra et videnskabeligt studie fra World Weather Attribution.

I takt med at katastroferne rammer det spanske landskab voldsommere, optager katastrofehistorierne også mere spalteplads i de spanske aviser. Det er i hvert fald Teresa Guerrero Fernández’ oplevelse. Hun er videnskabsredaktør hos Spaniens næststørste avis, El Mundo, hvor hun har arbejdet i 25 år. 

Udover omfanget har andre elementer af dækningen ændret sig. Videnskabsredaktøren påpeger, at der med årene er kommet en bredere konsensus om, at det i høj grad er en menneskeskabt krise. De fleste er enige om, at det er på grund af menneskets udledninger, at klimaet er blevet så ekstremt og ødelæggende. Derfor er Teresa Guerrero Fernández stoppet med at give taletid til klimafornægtere.

“Jeg taler med så mange eksperter og videnskabsfolk, som jeg kan. Dem, der virkelig ved noget om emnerne. Og så formidler jeg deres argumenter så klart som muligt,” forklarer Teresa Guerrero Fernández. 

Professor advarer mod sensationsjournalistik

Spanien ligger i toppen over lande, som oplever en forværring af ekstreme vejrhændelser i forhold til normalen. 73 procent af spanierne er af den opfattelse, at katastroferne bliver værre. Det fortæller undersøgelsen People’s Climate Vote fra 2024 foretaget af FN’s Udviklingsprogram.

Videnskaben fortæller os, at skovbrande bliver hyppigere og mere alvorlige som følge af den menneskeskabte klimakrise. Det bekræfter Gemma Teso Alonso, som er professor i kommunikationsprocesser og medier på Complutense University i Madrid samt koordinator af Climate Change Communication Observatory i Spanien.

Professoren slår fast, at det vigtigste i dækningen af klimakatastrofer er at rapportere faktabaseret på data fra pålidelige kilder som for eksempel videnskabelige institutioner.

“Klimakrisens tværgående karakter og dens forbindelse til ekstreme vejrhændelser fører ofte til en sensationspræget fremstilling af katastrofer, hvilket kan have en negativ indvirkning på dækningens kvalitet,” vurderer Gemma Teso Alonso.

Ifølge hende er det altså ikke optimalt kun at dække katastroferne i gule bjælker. Der skal mere perspektiv til. 

Momentum til grundig formidling

Xavi Segura har ingen ambitioner om at lave sensationel journalistik. Men han vil udnytte det momentum, der er i befolkningen i forbindelse med en katastrofe. Engagementet skal bruges til at informere.

“I søndags så alle, at det regnede rigtig meget, og hørte, at der var oversvømmelser og to døde. Så vi skal bruge den situation til at oplyse om, hvorfor det sker. Vi er nødt til at forklare om klimaforandringerne og farerne forbundet med dem,” siger journalisten med speciale i meteorologi.

Teresa Guerrero Fernández’ tilgang adskiller sig ikke markant fra de andres. Hun forsøger ikke at være for sensationel og overfladisk i tilgangen til journalistikken. Hendes chefer opfordrer hende til at inddrage klimaforandringerne i dækningen af skovbrandene, og de kan godt se meningen i at give det perspektiv til fortællingen. 

På redaktionen holder de nøje øje med læsernes engagement, og selvom Teresa Guerrero Fernández indrømmer, at historierne med perspektiv og analyser ikke altid klarer sig lige godt, oplever hun, at der er nogle, som gerne vil betale for de længere historier.

Men det er ikke altid nemt at tage sig god tid på den travle nyhedsscene.

“En vigtig ting for mig er, at vi ikke glemmer katastrofen få dage efter, den er indtruffet, hvilket ofte sker. Desværre er der så mange nyheder og begivenheder, at vi ofte går videre til næste emne, lige meget hvor alvorligt det var,” siger Mundo-journalisten.

Teresa Guerrero Fernández forklarer, at den videnskabelige forklaring af katastrofen ofte kommer et par dage efter. Den siger noget om, hvorvidt ulykken skyldes klimaforandringer. Det handler nemlig ikke kun om klimaforandringer men også ansvarlig forvaltning af skovene. Også derfor er det vigtigt at dvæle ved katastrofehistorierne, så man kan gå dybere og ikke blot forklare, hvad der er sket men også hvorfor.

En kamp mod misinformation

Klimakrisens konsekvenser har gjort sit drabelige indtog i Spanien. Men selvom der er konsensus om klimaforandringerne og deres konsekvenser over en bred kam, oplever Teresa Guerrero Fernández stadig, at nogle modarbejder kendsgerningerne.

“Vi ser i kommentarerne på vores nyhedshistorier om klimaforandringer, at der er nogle, som systematisk kritiserer disse historier og siger, at klimaforandringerne er svindel,” siger Teresa Guerrero Fernández.

Det overrasker hende ikke, at der er læsere, som tænker sådan. Teresa Guerrero Fernández prøver bare at give dem den bedste information, for at forstå, hvad der foregår, hvad der kan ske i fremtiden, og hvad man kan gøre som samfund for at skære ned i udledninger og begrænse temperaturstigningerne.

Xavi Segura oplever en skepsis over for de sandheder, hans medie bringer, og det bekymrer ham. 

“Nu til dags får mange unge mennesker kun nyheder på sociale medier og ikke i aviser eller på TV. Der er meget fake news på sociale medier, og de stoler på det. Det er farligt. De unge er fremtiden, så vi er nødt til at etablere en forbindelse til dem og fortælle dem, at det ikke er normalt, at der er over 40 grader, tørke og skovbrande,” siger Xavi Segura.

De spanske journalister kan ikke slukke brandene eller stoppe oversvømmelserne. Men de kan gøre noget andet. De kan forklare, dokumentere og insistere på sandheden. For Xavi Segura og Teresa Guerrero Fernández handler det ikke bare om at tælle dødstal. Det handler om at se klimakrisen i øjnene og sørge for, at deres læsere gør det samme.