Modstrømmen er nær

Der står han.

Det er ingen tvivl om, det er ham, der er hovedpersonen.

Det er en ung blond mand i fin beklædning: mørk tonede brilleglas, nystrøget skjorte, friseret hår og bundet slips.

Med direkte øjenkontakt, 70 tusinde visninger og en strålende selvtillid, begynder Mitchel Oliver Vestergaard på sin replik:

”Når der er valgkamp, hører man oftest fra venstrefløjen, at man skal stemme på en kvinde.”

Han misser med øjnene, udnytter kunstpausen og gør en grimasse.

”Sjovt som de godt pludselig kan definere, hvad en kvinde er,” siger han. 

Mens han forlader billedet, dukker blå og hvide bogstaver op på TikTok-videoen:

Modstrømmen.

Et borgerligt medie for de borgerlige 

Modstrømmens første udgivelse var den 1. september 2024. Anden udgivelse kom i februar, men mediet er langt mere end bare et magasin. Modstrømmen har både Instagram, hjemmeside, TikTok, magasiner samt over 100 frivillige, som alle kæmper for den samme bevægelse. Det fælles udgangspunkt for platformene er, at de er en del af et medie, som har et borgerligt perspektiv.

Stifteren af det hele er Mitchel Oliver Vestergaard. Han er 26 år gammel og statskundskabsstuderende. Udover det er han chefredaktør på Modstrømmen og kommunikationskonsulent for Dansk Folkeparti. Særligt på TikTok er tilstrømningen til Modstrømmen stor, hvor deres ideoer samlet har rundet over én million visninger. Mediet tiltrækker derudover prominente navne på hjemmesiden som Anders Vistisen og Morten Messerschmidt, der står bag nogle af indlæggene. Indtil videre er det dog kun Mitchel Oliver Vestergaard selv og kulturredaktøren, Julie Tei, der er faste skribenter for mediet.

For Mitchel Oliver Vestergaard er mediet et borgerligt modsvar og alternativ til de etablerede medier. Deraf titlen Modstrømmen. Mediet er for de borgerlige, og det er derfor de borgerlige, hvis stemmer man gerne vil høre fra. 

Lad os ikke bide os selv i tungen 

Idéen udsprang af en oplevelse til en forelæsning på universitet. 

”Ræk hånden op, hvis du er feminist”, opfordrede underviseren til.

Kun én enkel hånd blev nede. Og den tilhørte Mitchel Oliver Vestergaard.

Selvom han var den eneste uden en hånd i vejret under forelæsningen, viste responsen efterfølgende noget andet. 

Pludselig var der mange, der skrev til ham, at de var glade for, at han tog den kamp. 

”Mange føler, at der er for store sociale konsekvenser ved at gå mod den fælles opfattelse.” 

siger han. 

Og ifølge Mitchel Oliver Vestergaard er det dét, Modstrømmen er til for.

“Som bevægelse er Modstrømmen en opfordring til ikke at bide sig selv i tungen” siger han. 

Det skal medvirke til, at alle dem der har haft en borgerlig hjemløshed, nu kan finde hjem hos Modstrømmen.

“Mange borgerlige har tidligere ikke vidst, hvor de skulle gå hen med deres tanker,” siger Mitchel Oliver Vestergaard. 

Det er også med det argument, at Modstrømmen har oprettet sin udvidet debatspalte, hvor man som borgerlig kan få lov til at bidrage med sine tanker og perspektiver.

”Der findes mange neutrale medier i Danmark og en del aviser, der er delvist eller ikke helt selverklæret venstreorienterede,” siger Mitchel Oliver Vestergaard.

“De klassiske medier som Berlingske, mener jeg, er rykket i en mere moderat retning, når det kommer til journalistiske vinkler, i forhold til hvad de har gjort før i tiden. Derfor er der et hul i markedet til netop Modstrømmen,” siger han. 

En bevægelse af læsere 

Mads Strange er 1. suppleant hos Liberal Alliance for Europa Parlamentet. Han har studeret statskundskab, er 25 år gammel og så læser han Modstrømmen.

Til daglig bruger han de etablerede medier som en del af sit arbejde for at holde sig opdateret. Men her oplever han til tider, at de ikke altid formår at få belyst alle væsentlige sider af en sag. Om det er Berlingske eller DR, mærker han ikke de store forskelle ved. For det er ofte vinklerne og artiklernes fokus som halter, mener Mads Strange. 

Som da han engang stødte på en DR-reportage fra en studerende, der ikke syntes, hun havde råd til et besøg på en tandlægeklinik.

”Jeg synes, at det er påfaldende, at det ikke falder journalisten ind at spørge den unge om, hvordan hun kan have råd til den dyreste MacBook, men ikke har råd til at tage til tandlægen,” siger Mads Strange.

I Mads Stranges optik er det et eksempel på, at de fleste journalister er venstreorienterede, og derfor giver det for ham mening, at så mange medier både vinkler og orienterer sig mod venstre.

Søren Schultz Jørgensen, ph.d. i mediesociologi, cand.scient.pol. og journalist, kan godt nikke genkendende til Mads Stranges udmelding om, at mange journalisters holdninger peger mod venstre. Årelangt data har vist, at de fleste, der går på DMJX, er venstreorienterede. Men med det sagt betyder det ikke, at stoffet i medierne lægger samme linje. Ifølge ham findes der både eksempler på medier, der placerer sig til højre og venstre for midten. Han mener yderligere, at det slet ikke muligt at kunne sige noget om et generelt venstreorienteret mediebillede.

”Der findes ingen data eller undersøgelser på det og derfor ingen bekræftelse i, at det er en reel tendens,” vurderer Søren Schultz Jørgensen. 

Vind i sejlene 

Modstrømmens store tilslutning kommer ikke som en overraskelse for Christian Egander Skov, som har skrevet bogen ‘Borgerlig Krise’ og er ph.d. i moderne politisk historie.

”Der er sket en vending i tidsånden, man taler om et vibeshift. Det er en tendens, hvor vi er blevet trætte af at høre om woke og progressive ideer,” siger Christian Egander Skov. 

Ifølge ham kan Modstrømmen ride med på den bølge, da de lige nu har tidsånden i ryggen. Vibe-shiftetkommer ifølge ham fra MAGA-bølgen i USA. Men den bølge kommer ikke alene. Generelt mener han, at man længe har set en manglende inklusion af det yderste højres perspektiv i det etablerede mediebillede. 

”Vi har i Danmark forsøgt at skabe en debat, hvor der er plads til alle – men der er synspunkter, der nyder mere fremme end andre. Hvis man er en ung mand og har politiske holdninger, der er til højre eller kritiske overfor woke-idéer og ligestilling, så føler man sig mindre hjemme i den offentlige debat,” siger Christian Egander Skov. Det er derfor, ifølge Christian Egander Skov, at Modstrømmen oplever stor tilstrømning netop nu, da de har skabt et sted, hvor man kan sige de ting, der ellers ikke har været plads til i debatten. I Modstrømmen står de ved deres borgerlighed og dyrker den.

Et hul i markedet

I omridset af et rødt varmelampeskær står han der igen. Skjorten er opknappet og hvid. Slipset er bundet og rødt. Jakken mørk. Med en fadøl i den ene hånd, begynder han på replikken: 

”Hvorfor er det egentligt altid, at venstrefløjen på den ene side påstår, at de slår på tromme for kvinders rettigheder, men på den anden side…”

Mitchel Oliver Vestergaard rynker øjenbrynene og skuer til højre, ”... ikke kan definere hvad en kvinde er?” 

I beskrivelsen for den 8 sekunder lange video er Rosa Lund tagget, med teksten – kan du hjælpe os her?

Hverken på TikTok, Instagram eller på hjemmesiden lægger Modstrømmen skjul på at være andet end borgerlig. 

”Der var virkelig et hul i markedet - med plads til et ukonventionelt medie, hvor man proklamerede fra begyndelsen af, at man stod ved sin borgerlighed”, siger Mitchel Oliver Vestergaard. Han står ved, at Modstrømmen er et borgerligt medie og han mener, at det er en ambition, at alle medier, skal være ærlige, omkring det de står inde for. 

"Hos Modstrømmen er vi ærlige omkring vores borgerlighed. Og på samme måde bør journalister være ærlige om deres bias. I sidste ende er vi jo bare mennesker med holdninger,” siger Mitchel Oliver Vestergaard.