Sundhedsjournal over en branche

Hvis fotojournalistikken var en patient var dens sundhedsjournal ikke opmuntrende læsning.

På Sjællandske Medier nedlagde man denne sommer hele fotoafdelingen og fyrede de fire fastansatte fotografer. Nu skulle mediets journalister selv producere fotos.

Udviklingen er den samme på redaktioner landet over. De fastansatte fotografer bliver færre og færre.

Venteværelset

I Den Sorte Diamant er fotografer landet over samlet til Årets Pressefoto. Der er skåltaler, prisoverrækkelser og jakkesæt. En stor hyldest til fotojournalistikken.

Blandt talerne er Emil Ryge, der er underviser på KBH Film & Fotoskole og fotojournalist.

Han skal overrække aftenens næstsidste pris og benytter muligheden foran mikrofonen til at påtale paradokset i, hvor stor værdi alle i rummet tillægger fotojournalistikken, samtidig med at branchen stort set ikke har noget økonomisk grundlag. Fra talerstolen retter han ordet mod kulturminister Jakob Engel-Schmidt, der også er at finde blandt gæsterne.

På bagtæppet af de bekymrende tal introducerer Emil Ryge vinderen af Årets Pressefoto og vender sig.

“Og hvis kulturministeren vil høre mere om den problemstilling, så stiller jeg gerne op til en kop kaffe,” siger han

Mere om det senere.

Årsager

Der kan være flere grunde til fagets modvind. Et af dem er økonomien. Fotojournalistik kan ikke ringes hjem og store billedreportager i både ind- og udland er omkostningsfulde.

Jobmangel og spareøvelser har også altid været et vilkår i mediebranchen.

Den 12. november 2025 fyrede Jyllands-Posten tre fotografer. Nu er de tre tilbage. Jyllands-Postens chefredaktør, Marchen Neel Gjertsen, har grundet sparerunden ikke mulighed for at stille op til interview, skriver hun i en mail til Illustreret Bunker.

Også i 2002 hvor Peter Hove blev færdiguddannet fotojournalist, var jobmangel et samtaleemne. I dag er han fotochef på Politiken.

“Til dimissionsfesten fik vi et ’tillykke med uddannelsen’ efterfulgt af, ‘og hvad skal du nu læse?’Årgangen over mig tog taxakørekort og gik straks i gang med at lave alt muligt andet,” siger Peter Hove.

En anden årsag kan være det kamera, der de sidste mange år har været fast bestanddel i lommen på os allesammen, påpeger Peter Hove.

Adgangen til at kunne tage billeder og dele dem er ikke længere forbeholdt landets fotografer. Og når pengene bliver færre på landets redaktioner, er en iPhone i hånden på en journalist en billigere løsning.

Peter Hove nævner også en øget lukkethed fra dem, der fotograferes.

Der står ikke længere tolv fotografer til et pressemøde. Nu har afsenderne deres eget kommunikationsteam, der står for billeder. Fotograferne kommer ikke nødvendigvis fra de danske medier, men består også af ansatte i Beyonces kommunikationsteam, freelancere for Kongehuset eller ansatte i et bureau.

“Kampen om hvordan man ser ud, og hvordan historien sælges er enormt vigtig. I gamle dage stod der en fotograf fra Jyllands-Posten, en fra B.T, en fra Politiken, Berlingske og Ekstra Bladet. Nu er det ikke unormalt, at der kun står én fotograf,” siger Peter Hove.

Og selvom det umiddelbart kan virke fjollet, at flere fotografer står og knipser mod samme motiv, så har den enkelte fotografs journalistiske bearbejdelse en værdi.

“Prøv at sidestille det med teksten. Vi ville jo aldrig nogensinde trykke en ren pressemeddelelse på forsiden. Men når vi køber et PR-foto og bringer det, så køber vi ind på deres version af virkeligheden,” siger Peter Hove.

Omstændighederne

Vores hverdag dokumenteres mere end nogensinde før.

De fleste medier har i dag videoformater, profiler på sociale medier og grafisk materiale til flere ugers scroll.

Selvom behovet og satsningerne på visuelt materiale bliver større, gør mængden af jobs for fotojournalister det ikke.

Men det er vigtigt, at der er professionelle mennesker, der dokumenterer vores samtid, understreger Emil Ryge.

“Der bliver ikke kun taget et billede til forsiden i morgen. Det er også til arkivet om 100 år,” siger han.

På den måde bliver problemet større end blot for branchen. For iPhone-billeder og local eyes-videoer arkiveres ikke. Og de får heller ikke adgang til særlige begivenheder.

“Der var kun to fotografer til stede, da dronningen abdicerede og underskrev. Her kan en almindelig borger ikke bare komme ind og tage et billede med sin telefon,” siger Emil Ryge.

Kulturministeriet har netop skåret i støtten til Det Kongelige Bibliotek, hvilket betyder, at Den Nationale Fotosamling, der består af omkring 50.000 fotografier, ikke længere bliver opdateret eller vedligeholdt. En fotosamling, der er den største af sin slags i Skandinavien og inkluderer billeder helt tilbage fra 1839.

Prognoser

I fotojournalistikkens tilfælde er det svært ikke at nævne AI i fremtidsudsigterne.

“Det kræver jo ikke en ph.d. i noget som helst, at se, at det kan blive et problem på sigt,” siger Emil Ryge.

Generative modeller kan spytte illustrationer og billeder ud på baggrund af en enkelt prompt ganske gratis.

Med fotojournalistikkens tilstand in mente lyder det ikke lovende, at en spiller som kunstig intelligens melder sig på banen.

Men AI kan muligvis også blive fagets redningsplanke.

“Der er jo krisesnak nok, men man kan også sige, at der for alvor bliver brug for en professionel klasse. Folk, der ved, hvad de laver,” siger Emil Ryge.

Tænk på corona-pandemien, foreslår han.

“Folk havde brug for information, de kunne stole på. Det var ikke nok med Facebook. Så kom en stor opblomstring af abonnementer på aviser og dagblade,” siger han.

Men han erkender, at det er den positive udlægning.

Medicinen

Ministerier er ikke Emil Ryges naturlige habitat. Alligevel befinder han sig nu i et højloftet mødelokale i Indre By. Der er linet op med kage, kaffe og chokolade på bordet. På den anden side sidder kulturminister Jakob Engel-Schmidt.

Han takkede ja til håndsrækningen ved Årets Pressefoto. Nu har de 20 minutter sammen.

Emil Ryge og hans kollegaer Sofia Busk og Kasper Løftgaard påpeger, at der ikke er mange fotografer i chefstillinger. Redaktionerne rundt om i landet ledes i høj grad af journalister. Med til bordet har de også konkrete bud på løsninger.

Det står i den såkaldte ‘bekymringshenvendelse’, som de har med til mødet.

Fotojournalistikken er ikke det første fag der har svært ved at overleve på kommercielle vilkår. Kunstnere, dokumentarister, forfattere, musikere og designere kan søge støtte ved staten, der hvert år uddeler 500 millioner i arbejdslegater.

Men det er ikke en pose penge, som fotojournalister for nuværende kan søge om.

Til mødet forslår Emil Ryge og hans kollegaer at oprette en forsøgsordning med legater målrettet journalistisk fotografi.

“Hvis der ikke bliver gjort noget et eller andet sted i kæden, så er det svært at se et bæredygtigt fotojournalistisk miljø om bare 10 eller 15 år,” siger Emil Ryge.

Illustreret Bunker har forsøgt at få en kommentar fra Jakob Engel-Schmidt, der ikke ønsker at stille op til interview.