Xor sætter danske minoriteter forrest i journalistikken: ”Det handler om genkendelighed”

“Når jeg scroller ned over min TikTok, ser jeg sjældent nogen, der ligner mig selv. Derfortror jeg, det er en nødvendighed at have et medie som Xor, hvor man eksponeres for etniske minoriteter,” siger Hannah Børnich Garad.

I TV 2 Østjyllands klipperum i Skejby møder Illustreret Bunker Hannah Børnich Garad og hendes kollega Ikran Mohamed. To centrale værter og journalister på Xor, der begge arbejder for at skabe journalistik, flere kan spejle sig i. 

Hvad er Xor?

Navnet Xor er lånt fra den digitale logik, hvor det bruges til at finde forskelle mellem data. På samme måde er målet hos TV 2 Østjyllands subbrand at finde journalistikkens blinde vinkler og skabe plads til nye perspektiver.

Deres arbejde har mundet ud i to anerkendelser: ‘Folkets Journalistpris 2025’, uddelt af Frirummet, og ‘Social Media Team of the Year 2025’, uddelt ved konferencen Social Media Manageren. Begge priser hædrer Xors eksperimenterende formater og deres arbejde med at styrke repræsentationen i mediebilledet.

Mediet fungerer som et selvstændigt subbrand under TV 2 Østjylland med egen redaktion og egne platforme. De producerer indhold til unge med minoritetsbaggrund i alderen 15 til 30 år og udkommer derfor udelukkende på sociale medier.

Konceptet udspringer af projektet ’Gellerup Live’, der tidligere eksisterede som et mere traditionelt TV-format på Facebook. Med Xor rykkede man indholdet over på TikTok, Instagram og YouTube. I dag følges Xor af mere end 14.000 brugere på tværs af platformene. Men selvom mediet i dag hyldes til prisuddelinger, skaber indholdet også debat på tværs af platforme. 

Hvordan oplever I kommentarsporet på jeres indhold?

Ikran: “Kommentarsporene er crazy! Når vi laver indhold med politikere med minoritetsbaggrund, ser vi både støtte og hårde kommentarer. Det interessante er, at kritikken også kommer fra målgruppen selv. Folk, der ligner én selv.”

Hannah: “Vi sletter kun kommentarer, hvis det går over den personlige grænse. Vi begrænser ikke ytringsfriheden. Men vi har et ansvar for at beskytte vores kilder, som har vist os tillid. Vi klæder dem også på, inden indholdet bliver sendt ud.”

Ikran: “En af grundene til, at vi ikke er på Facebook, er hadet. Folk trigges bare af, hvordan man ser ud.”

I optræder selv på skærmen. Hvordan påvirker det jer med negative kommentarer?

Ikran: “Jeg er vant til kommentarer som ‘Rejs hjem!’ og ‘Hvorfor har du tørklæde på?’ på Facebook. Det rammer mig ikke så meget. Det er sværere, når kritikken kommer fra folk, der ligner én selv. Jeg lavede et program kaldet ‘Kulturcrush’, hvor der var kommentarer som: ‘Må du overhovedet det som muslimsk kvinde?’ og ‘Det er megaharam’. Folk havde så mange holdninger til, at jeg sad og datede. Det kom tættere på, fordi jeg ikke forventede det.”

En anden måde at gøre tingene på

Formaterne er eksperimenterende. Under kommunalvalget lavede Xor et program, hvor politikere med bind for øjnene skulle gætte, hvem der ikke var politiker. Ikran Mohamed står bag serien ‘Kulturcrush’, hvor hun dater alt fra danskere til chilenere og kinesere. Hannah Børnich Garad har skabt programmet ‘Foran Spejlet’, inspireret af get ready with me-videoer på sociale medier, hvor medvirkende deler personlige historier. Listen er lang. Og konstant i udvikling.

Hvordan adskiller Xor sig fra andre medier?

Hannah: “Vi har længere tid til produktionerne, fordi vores kilder ofte er uvante med at stille sig frem. Vi bruger tid på relationer, at tage ud og drikke kaffe med en potentiel kilde. Målgruppen er så lille, at hvis nogen har lyst til at fortælle noget personligt, griber vi det. Vi har ikke alle mulige krav til, hvem der kan være med. Der er vi nok mere rummelige end andre medier.”

Ikran: “Det er også en prioritet her. Særligt denne målgruppe har mistillid til traditionelle medier. Folk føler, at vinklerne er spidse, og de kan ikke se sig selv i dem.”

Forskningen peger på et generelt repræsentationsproblem i danske medier.

En rapport fra 2022 af Roskilde Universitet viser, at personer med etnisk minoritetsbaggrund kun udgjorde 3,5 procent af kilderne i danske medier på trods af, at gruppen udgjorde omtrent 14 procent af befolkningen.

Samtidig dokumenterer en anden rapport fra 2023 fra Syddansk Universitet, at minoriteter ofte optræder i snævre og problemorienterede fortællinger som kriminalitet. Ifølge forskerne skaber det en “dobbelt skævhed”: Minoriteter er både underrepræsenterede i antal, og de er ofte præsenteret stereotypt eller negativt.

Hvis Xor-metoden er så vigtig, hvorfor prioriteres den så ikke i alle dele af TV 2 Østjylland?

Ikran: “Idéen med Xor er ikke, at det skal eksistere for evigt. På et tidspunkt skal vi også kunne komme ud på alle de andre redaktioner og lære fra os, så alle kommer med på den repræsentative og diverse journalistik. Lige nu har man vurderet, at tiden er til, at vi opbygger noget, og at fundamentet skal være helt solidt, før vi kommer ud i resten af mediehuset.”

Stiller man innovations- og udviklingsredaktøren for TV 2 Østjylland, Stine Thorsgaard Kjær, samme spørgsmål, handler det netop om at sikre, at der er plads til at skabe nytænkende journalistik.

Stine: “Som alle store organisationer har vi i TV 2 Østjylland et stærkt ‘immunforsvar’. Nye idéer kan hurtigt blive slået ned, hvis de integreres for tidligt. Derfor skulle det have lov til at leve som et slags laboratorium for nytænkning”.

Hvis repræsentation kun lever i én særskilt redaktion, risikerer det så ikke at blive et alibi? En måde for TV 2 Østjylland at sige, ’vi har dækket det’, uden at resten af huset behøver at arbejde med det?

Stine: “Vi har ikke klassiske redaktioner som i andre mediehuse, men teams. Hvis vi havde lagt Xor ind som endnu et team, var repræsentationen netop blevet en tjekliste. Pointen er ikke at optælle kilder med minoritetsbaggrund, men at flytte noget i journalistikken og i relationen til målgruppen. Repræsentation kommer ikke af krydser i et skema, men af at bryde fordomme og arbejde langsigtet og tillidsfuldt med de mennesker, vi dækker.”

Helt tæt på målgruppen

Når man taler journalistik, taler man ofte om tilstræbt objektivitet. Journalisten skal træde et skridt tilbage, undgå at farve stoffet og sikre fairness gennem distance.

Men hos Xor er værterne synlige, personlige og nogle gange selv en del af fortællingen. Det udfordrer det klassiske objektivitetsideal.

Hvordan sikrer I journalistiske standarder og idealet om objektivitet?

Hannah: “Vi taler meget om bias. Vi er ansat til at dække en målgruppe, der ligner os selv, så vi udfordrer hinanden og har en hvid redaktør for at undgå blinde vinkler.”

Ikran: “Kilderne føler sig mere trygge, når vi kommer fra Xor. De ved, vi ikke vil dem noget ondt, og derfor tager de også bedre imod kritiske spørgsmål. På den måde er vores journalistiske værdier ikke anderledes end fra andre medier. Vi forholder os også kritisk.”

Er det en nødvendighed for etniske minoriteter, at journalisterne ligner dem selv for at få dem i tale?

Ikran: “Hundrede procent, ja!”

Hannah: “Selvom det er lidt vildt at sige, så er det nok nødvendigt lige nu.”

Hannah: “Vi håber, det bliver normaliseret at have bred repræsentation, så det ikke er nødvendigt.”

Hvorfor virker personbåren journalistik så godt for jer?

Ikran: “Folk kan se, at der er noget på spil. Vi bruger os selv som journalister og mennesker, og dét skaber tillid og gør, at andre tør stille sig frem.”

Hannah: “Det handler meget om genkendelighed, så folk kan spejle sig i det, de ser.”

Ikran: “Man agerer jo en slags forbilleder for andre, og dét kan inspirere andre.”

Hvis I skulle beskrive Xor med tre ord, hvad ville det så være?

De to journalister kigger på hinanden og på få sekunder falder ordene prompte: 

Begge: “Vigtig, diverst og eksperimenterende.”

Xor står et sted mellem niche og innovation. 

Om deres metode spreder sig i resten af TV 2 Østjylland eller forbliver et eksperiment, står ubesvaret hen. Men projektet har allerede vist, at journalistik kan nå nye grupper, når formen får lov at udvikle sig.